Videbæk

Forening samlede ind i to år: Nu kan børnene for alvor boltre sig på boldbanen

Grønbjerg fejrede lørdag deres nye multibane med åbningsturneringer, hvor flere hold fra Grønbjerg og naboklubberne deltog. Her stryger bolden i kassen mellem målmandens ben. Foto: Sebastian Engelberth Hansen
Børn og legebørn har fået en multibane, efter at den lokale sportsforening i Grønbjerg har arbejdet på projektet i to år.

GRØNBJERG: Børnene havde tyvstartet lidt den seneste uges tid. Lørdag blev Grønbjergs nye multibane med kunstgræs og bander så officielt indviet.

Banen ligger ved den lokale friskole, og med kunstgræsunderlaget baner multibanen vej for, at børn og andre fodboldglade indbyggere kan finpudse fodboldfærdighederne udendørs hele året rundt.

Allerede inden snoren blev klippet lørdag, trillede børnene bold på banen. Banens evne til at suge fodboldglade børn til sig vækker glæde hos sammenslutningen af idrætsforeninger i Grønbjerg, Grønbjerg Aktiv. Her har fodboldafdelingens formand, Claus Bak, også set, at banen om aftenen har været brugt flittigt; også inden banderne blev sat op.

- Jeg tænker, at det bare er fedt at se banen blive brugt. Da vi fik banderne op at stå torsdag eftermiddag, var der også 25 børn til at spille bare i det første frikvarter, siger Claus Bak.

Når det er en multibane, ligger det i navnet, at den skal bruges til flere sportsgrene, men når vi har spurgt andre steder, bliver den 95 procent af tiden brugt til fodbold. Andre steder har man eksempelvis ofret penge på volleyballnet, der står klar ved siden af banen, men de bliver aldrig brugt.

Claus Bak, fodboldformand, Grønbjerg Aktiv

Billig model med fokus på fodbold

Grønbjerg Aktiv har hentet penge hos lokale sponsorer og har fået fondsmidler hos blandt andre DGI. To år tog det at indsamle og opspare de i alt 295.000 kroner, banen koster. Uden frivilliges hjælp havde banen kostet 500.000 kroner.

- Vi valgte en billig bane. Vi var dybt forelskede i en Ferrari-model, hvor der var en støbt sokkel, der var net i enderne, og banderne var dobbelt så tykke. Den kostede 200.000 kroner mere, og det kunne vi ikke samle ind. Der var også ønsker om at lave banen stor nok til at lave en tennisbane, som man kender det fra Spjald, og det koster omtrent 180.000 kroner mere. Nu har vi brugt to år på at nå hertil, og vi ville ikke ud at spørge forældrene om penge, siger Claus Bak.

Fodboldformanden har kunnet se, hvordan man i nabobyerne som Spjald og Ørnhøj har haft glæde af en multibane. Grønbjerg har også hentet inspiration i Videbæk og Ringkøbing. Ved at tale med andre klubber har Grønbjerg fundet ud af, hvad der var værd at bruge penge på, og hvad der ikke var.

Planen er, at der snart skal basketballkurve op at hænge, og ekstrabander bag målene til hockey bliver der også brug for. Men realistisk set får fodboldens proptrækkerdriblinger og indersideafleveringer nok mere at sige end basketballs dunk og hockeyens slagskud.

- Når det er en multibane, ligger det i navnet, at den skal bruges til flere sportsgrene, men når vi har spurgt andre steder, bliver den 95 procent af tiden brugt til fodbold. Andre steder har man eksempelvis ofret penge på volleyballnet, der står klar ved siden af banen, men de bliver aldrig brugt, siger Claus Bak med et smil.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce