Annonce
Skjern

Foredrag om dialekter og bakterier på Innovest

Esben Skipper holder foredrag på Innovest. Arkivfoto
Ringkøbing-Skjern Folkeuniversitet og Innovest inviterer indenfor til foredrag om dialekter og bakterier. Hver for sig.

Skjern: Ringkøbing-Skjern Folkeuniversitet og Innovest står bag to foredrag i den kommende tid.

Første foredrag finder sted torsdag 26. september. Her vil Michael Ejstrup fortælle om dialekter og på en humoristisk måde fortælle om den sproglige mangfoldighed, som trives i Danmark.

- Vi har i høj grad smag og fine fornemmelser, når det gælder sprog. Tiden er inde til at øge fokus på forskellene snarere end på ensretning, mener foredragsholderen.

Vestjysk er næsten ukendt for andre end dem, der taler det, og mange talere føler sig utilpasse ved at vælge deres modersmål, når det ikke er københavnsk. Den slags har stor betydning for både vestjyders tro på sig selv og deres sprog.

Michael Ejstrup er i øvrigt født og opvokset i Videbæk, men arbejder nu i Folketinget som redaktionssekretær. Han har i mange forsket i sprog.

Mandag 4. november er det Esben Skipper Sørensens tur til at komme til Innovest og holde foredrag. Han vil fortælle om fordøjelsessystemet og tarmens hundrede billioner bakterier.

Esben Skipper fortæller om sit foredrag: - Dårlige tarme kan føre til psykisk sygdom. Jo flere bakterier i vores tarme, jo sundere er vi.

I foredraget gives en introduktion til opbygningen og funktionen af menneskets fordøjelsessystem fra mund til endetarm. Tarmsystemet er også bolig for billioner af bakterier, tarmens mikrobiota, som gennem det seneste årti har vist sig at have meget stor indflydelse på både fordøjelse af kosten og på menneskets helbred generelt.

Eksempler på den nyeste overraskende forskning i tarmens mikrobiota vil også blive præsenteret.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce