x
Annonce
Klumme

Fordomme. Man tager ikke på i vægt, hvis man æder en fordom

Jeg er utrolig hurtig til at opbygge en fordom, men, synes jeg selv, også hurtig til at æde den igen - og bare rolig. Hvis man tog på i vægt af at æde fordomme, havde jeg været kraftig overvægtig nu.

For en del år siden var jeg med River Jazz & Bluesband på koncerttur til England. Turen gik blandt andet til London. En af fordelene ved sådan en koncerttur er, at man som oftest kun spiller om aftenen. Det betyder, at man har hele dagen for sig selv. Sådan var det også på denne tur, så jeg kunne rigtig nyde at gå rundt i denne herlige by og se på folk og seværdigheder.

En dag stod jeg ved en fodgængerovergang og ventede på grønt lys. Foran mig til venstre stod indbegrebet af en engelsk gentleman: Bowler, kort sort frakke, paraply over armen og Times i hånden. Til højre for mig stod en rigtig punker: Grønt mohikaner hår, sort slidt læderjakke, hullede sorte bukser, store sorte støvler og så selvfølgelig nitter over alt. Da det blev grønt, og vi begyndte at gå, tænkte jeg: "Hvad sker der, hvis den pæne gentleman kommer med nedsættende kommentarer til punkeren - eller hvis punkeren kommer med flabede bemærkninger om gentlemanden. Hvad gør jeg, hvis det kommer til håndgemæng". Et kort øjeblik overvejede jeg, om jeg skulle gå op imellem dem for eventuelt at afværge et sammenstød, men opgav hurtigt tanken igen. Da vi kom over på den modsatte side, vendte den nydelig gentleman sig mod punkeren - så, nu sker det tænkte jeg! Men nej! Den pæne mand sagde: "Ha’ en go’ dag min dreng", og punkeren svarede tilbage: "Det samme til dig far". Det var far og søn.

Der stod jeg så med en meget mærkelig smag i munden. Jeg havde fået en rigtig grim fordom sendt direkte tilbage i hovedet.

Da jeg for nylig skulle spille med et band til åbning af en helt ny kæmpestor Nettobutik, stod jeg i et baglokale og gjorde mig klar. Rundt om mig susede en helt ung pige. Hun serverede kaffe for mig og spurgte, om jeg ellers manglede noget. Jeg tænkte, at det var vel nok en flink ungarbejder - sikkert med tilskud fra kommunen. Dejligt, at der også er plads til sådan nogen. Da vi så havde spillet et stykke tid, kom de høje herrer fra Salling Group. Nu skulle der holdes taler, og snoren klippes over. Da talerne var overstået, sagde en af de høje herrer, at han og den ny butikschef skulle klippe snoren over - og hvem trådte frem med en gylden saks. Det gjorde den unge dame, som jeg havde bedømt til at være en ungarbejder med tilskud fra kommunen - hun var den ny butikschef.

Fordomme er en rigtig ubehagelig størrelse. Det ligger jo allerede i selve ordet FORdom. Pudsigt nok er der ikke noget, der hedder "bagdom"- den opfattelse vi står med, når vores fordom blev modbevist. Der er vi mere tilbageholdende med at melde det ud.

Vi er ofte forbavsende hurtige til at få en fordom og nogle gange hurtige til at videregive den til andre - mange gange på de sociale medier. Nogle gange kan man endda få det, man kunne kalde en "dobbelt fordom". Da den fantastiske danser Silas Holst skulle have en mandlig partner i "Vild med dans", fortalte han, at han havde den fordom, at befolkningen havde en fordom mod de to, så de umuligt kunne vinde. Historien viste, at begge fordomme eftertrykkeligt blev gjort til skamme.

Jeg er utrolig hurtig til at opbygge en fordom, men, synes jeg selv, også hurtig til at æde den igen - og bare rolig. Hvis man tog på i vægt af at æde fordomme, havde jeg været kraftig overvægtig nu.

Selvfølgelig er der forskel på fordomme. De helt uskyldige, som ikke har nogen konsekvens - som bare bliver "imellem ørerne". Langt mere alvorligt bliver det, når fordomme, der jo altid bunder i manglende kendskab, bliver baggrund for konkrete holdninger og handlinger. Jeg har i al ubeskedenhed prøvet at forholde mig til dette, på den måde jeg oftest gør nu - nemlig ved at skrive en sang. Titlen på sangen er "På sidelinjen" og der er det jo altid godt at stå.

Den får du lige teksten til her:

Står ved sidelinjen, æ knajt de spiller bold

Vi er en flok fædre, der kører med æ hold

Vi er hurtig enig om, æ dommer han er blind

Der var tyd'lig frispark, da æ bold den blev skudt ind

Sikke da en dommer - dømmer helt i øst o’ vest

Han ku’ bar’ spø’re os, når vi nu ve’ det bedst

Han er mørk i huden, man ka’ hør’et o’ hans fløjt

Givet vis muslimer, så han fatter ik’ en døjt

Det forklarer alt. Det’ derfor han er blind

Utrolig fodboldklubben lukker sår’n no’en ind

De er terrorister. De ka’ ikke no’ed der dur

Tror de bar’ ka’ kom’ her o’ lav om på vor kultur

Vi er tolerante o’ et åbent folkefærd

Det betyder ikke , at de bar’ ka’ komme her.

Her sku’ nu kommune bare hurtig skride ind

Det er bedst for båd’ dem og os, hvis bar’ de ku’ forsvind.

Så er der én, der spørger, hva’ så med Ali på æ hold

Han er faktisk en af dem, der bedst ka’ spille bold

Han er jo muslim, og hans far er dommer nu

Og det går jo ikke så ska’ de vel osse ud

Nej, det ska’ de ikke - er den dommer Alis far?

Ali han er go’ nok, o’ hans far er osse rar

Det er noget andet for de to dem kender vi

Det er kun de andre, som vi bar ik’ ka’ li

Og så blev der stille, vi stod og tænkte lidt

Jeg ska’ ik’ ku’ sige no’et, men vi ha’d det nok lidt skidt

Æ kamp er spillet færdig, o’ den blev faktisk tæt

Imens stod en flok fædre o’ fik li’ en fordom ædt

Det er ikke no’ed mænd snakker om me’ no’en

Men næst’ gang ku’ vi måske æd’ en rigti’ stor portion

Det er godt nok ærg’ligt, at vi bare kender to

Hvis vi kendte flere kunne noget måske gro

Rigtig go’ weekend

Flemming Lauritsen. Foto: Jørgen Kirk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Corona. Vi skal bruge de danske oplevelser som aldrig før

Læserbrev: I Danmark har vi gennem de seneste ti år bygget et fantastisk turismeprodukt op med et meget bredt udbud af restauranter i alle prisklasser, som gør, at man kan spise kvalitetspizza og gourmetburgere den ene dag og på Michelinrestaurant den næste. Man kan vælge at bo på et nyistandsat vandrerhjem eller på et femstjernet luksushotel. Kort sagt er der masser af oplevelser til enhver smag. Men alle virksomhederne i erhvervet er hårdt ramt af COVID-19-virussen, og vil vi fortsat have et spændende og differentieret oplevelsesudbud i Danmark, så har vi alle et ansvar. Et ansvar for at støtte de danske restauranter, cafeer, forlystelsesparker og øvrige oplevelsesvirksomheder for at bidrage til deres overlevelse. De første konkurser fra hotel- og restauranterhvervet er begyndt at tikke ind. Desværre kommer der flere. Mange flere. Regeringen har allerede gjort meget, og det har danskerne også. Nogle restauranter og hoteller har satset på takeaway gennem krisen, og mange fortæller om kolossal opbakning fra nærmiljøet. Netop denne følelse må vi ikke glemme, når Danmark igen åbner. For behovet for støtte til de lokale virksomheder vil bestå. Denne krise forsvinder ikke igen med det samme. Erfaringer fra tidligere kriser viser, at det vil tage turisme- og oplevelseserhvervet flere år at komme tilbage til det tidligere niveau. Måske kommer turisterne igen - men hvornår? De senere år er turisterne kommet rejsende hertil fra hele verden for at tage del i den danske hygge og se på dansk kultur og design. De lægger 55 milliarder kroner om året. Penge, som bidrager til et stærkt turisterhver, vi som danskere også får mulighed for at nyde. Men når forbruget fra udenlandske turister forsvinder, er der ekstraordinært brug for, at vi selv støtter op. Vi kan ikke forvente, at udenlandske turister og forretningsrejsende med det samme igen strømmer til landet. Og selvom vi danskere kan ikke dække hele deres forbrug, så kan vi bidrage flere steder. Dette forår har mange været nødsaget til at aflyse runde fødselsdage, konfirmationer, bryllupper og andre store mærkedage, der skulle være fejret på hoteller, kroer og restauranter. Forhåbentlig kan disse fejringer gennemføres på et senere tidspunkt. Og måske kan en del af feriebudgettet, der var afsat til en tur til Østen eller Middelhavet i stedet bruges på ophold langs de danske kyster og til at nyde et fantastiske måltider på landets restauranter. Støtter vi ikke erhvervets virksomheder i dag, har vi dem måske ikke i morgen. Det vil være en skam, for turismeproduktet i Danmark er vokset med innovative ideer og spændende nye projekter, som skaber arbejdspladser, omsætning og vækst i hele Danmark. I år er året, hvor ‘Staycation’ får en helt anden betydning. Det er nemlig dét, der kan være med til at sikre turismeerhvervets overlevelse.

Annonce