Annonce
Erhverv

Fordobling på tre år: Arkitekterne er vilde med sønderjysk tegl

Leret omkring Nybøl Nor er af god kvalitet, og der er til flere hundrede år endnu. Leret er hentet fra lergrave og landmænds marker og stables i bjerge uden for Vesterled Teglværk. Foto: Timo Battefeld
Efter mange år med facader i glas og stål har danske arkitekter igen fået smag for murstenens rustikke udseende og varierede facade. Selv om produktionen af tegl grundlæggende ikke har ændret sig i årtusinder, er der sket meget i teglbranchen de senere år. Hos Egernsund Tegl i Sønderjylland oplever man kronede dage med ovne, der aldrig slukkes.

Murstenen er tilbage. Så kort kan det siges, hvis man spørger sammenslutningen af teglværker i Egernsund Tegl, der ligger omkring Nybøl Nor vest for Sønderborg, hvor umættelige ovne sluger ler og aldrig sover.

- Vi kører på fuld hammer. Vi har aldrig kørt med så lav lagerbeholdning, som vi gør i øjeblikket.

Peter Høffner Thomsen er direktør i andelsselskabet Egernsund Tegl, der er ejet af tre teglværksejere i Egernsund og omkring Nybøl Nor. Virksomheden markedsfører, sælger og udvikler produkter for i alt fem jyske teglværker, og her har man oplevet en rivende udvikling, der har mere end fordoblet salget på tre år.

Vesterled Teglværk er det største blandt de fem teglværker i Egernsund Tegl. Det ligger ned til vandet i Nybøl Nor. Det bedste ler findes ude i vandet, men der er rigeligt med god ler i området. Peter H. Thomsen peger ud over Nybøl Nor. Hele vejen rundt om noret langs bredden rejser høje skorstene sig fra horisontlinjen. Det er nuværende og tidligere teglværk, der vidner om fortid, nutid og fremtid. Bag ham tårner bjerge af ler fra oplandet sig op. Leret ligger klar til at blive fodret i det enorme maskineri, der forvandler leret til mursten, som man har gjort det i århundreder.

- Vi er langt over fordoblet. Både i medarbejdertal og i produktionen, siger Peter H. Thomsen.

På Vesterled Teglværk producerer man årligt 40 millioner sten, og samlet producerer ejerne af Egernsund Teglværk 100 millioner sten om året. Det er teglværkernes maksimale kapacitet, og murstenene bliver solgt, lige så hurtigt som de produceres. Sådan har det langt fra altid været.

- Da jeg kom til Egernsund Tegl i 2016, var der ikke gang i en eneste ovn. Der var koldt over det hele. Normalt kan du gå i shorts og t-shirt på teglværkerne om vinteren. Vi ansatte nogle dygtige mennesker, som fik solgt nogle sten. Siden da har ovnene ikke været slukket.

Den markante fremgang skyldes mange faktorer. Eksternt er økonomisk fremdrift med mange byggerier og en stigende interesse i murstensbyggeri afgørende. På de indre linjer er forbedring i salg og produktionsprocessen afgørende. Blandt andet har man taget nogle produkter ud af sortimentet, som man har lavet "altid", men som ikke har haft en særligt høj efterspørgsel.

- Tegl er tilbage. I en overgang i nullerne handlede det meget om glas, stål og træ, men en ny generation af arkitekter har fået øjnene op for tegl. Det samme har helt almindelige forbrugere. Vi er hver især blevet vores egne arkitekter. Vi inspireres af andre på Instagram og andre sociale medier, og der har vi fået øjnene op for, at rådgivningen af slutkunden er vigtig, fordi de søger information og inspiration hos os, siger Peter H. Thomsen.

Annonce

Egernsund Tegl

Egernsund Tegls historie går tilbage til 1880'erne, hvor udgravningen af den knap 100 kilometer lange Kielerkanal, som forbinder Nordsøen ved Brunsbüttel med Østersøen ved Kiel. Den skulle graves ved håndkraft, og det tog mange år og krævede mange arbejdere, som skulle have huse at bo i. Det drev behovet for tegl, og de mange teglværker, der åbnede i området omkring Flensborg Fjord, fortsatte aktiviteten frem til i dag.

I dag er Egernsund Tegl salgsafdeling for i alt fem jyske teglværker, der ejes af tre teglværksejere.

Egernsund Tegl, der i år kan fejre 125-årsjubilæum, hed dengang De Forenede Teglværker. Dengang var der 33 teglværksejere. I dag er der tre ejere tilbage.

Peter Matzen ejer Matzens- og Gråsten Teglværk og er ottende generation i familien af teglværksejere på Matzens Teglværk.

Andreas Christensen ejer Vesterled Teglværk og er sjette generation af teglværksejere i familien. Sammen ejer de to også Bachmanns Teglværk og Egernsund Teglbjælker.

Hans Christian Hansen ejer Helligsø Teglværk, der ligger i Helligsø ved Thy. Han er tredje generation af teglværksejere i familien.

Egernsund Tegl beskæftiger omkring 50 ansatte, herunder fem sælgere i Tyskland. I alt inklusive teglværkerne beskæftiges omkring 250 medarbejdere.

Samlet producerer teglværkerne årligt 100 millioner sten, og de sælger omkring det samme. Det er den øvre kapacitet for teglværkerne.

Halvdelen af stenene eksporteres til udlandet. Tyskland og Sverige er de største markeder uden for Danmark.

Bulder, sved og granater i maskinen

For et par generationer siden beskæftigede teglværkerne 300-400 arbejdere hver. I dag er det ofte omkring 30 til 40. Maskiner har overtaget langt størstedelen af det manuelle arbejde, og nu er det robotter, der automatisk kører sten fra formene til tørrekammeret og videre til ovnen, inden de færdige mursten stables på paller. Hvor generationer af fædre og sønner gravede ler med skovle og slæbte sten ved håndkraft, er de ansatte på teglværket i dag næsten udelukkende smede og elektrikere, som konstant vedligeholder de store maskiner, der tager sine tæv i arbejdet med det grove ler og den høje varme. Når maskinerne går ned, hvilket sker hyppigt, iler alle mand til som ved et Formel 1-pitstop. Går én maskine i stå, forsinkes hele værket.

Nogle ting vil dog aldrig ændre sig. Sveden pibler frem fra panderne i den varme produktionshal, hvor man sagtens kan gå i shorts og t-shirt året rundt, og luften er tør og mættet af støv. Den flere meter høje og 170 meter lange ovn kører i døgndrift, og selv hvis man har behov for at slukke den, tager den 10 dage om at køle ned.

Hele bygningen runger af lyden fra den enorme tromle, der er første skridt i teglproduktionen. En gravko fodrer den med ler og genbrugt tegl, der ikke klarede kvalitetstjekket. Den knuser det meste af det, den kommer i nærheden af. Derfor holdes der øje. Der er længere mellem dem, men det sker stadig, at der pludselig er en granat fra krigen i maskineriet, og så må det tunge maskineri stoppes. Senest var Rydningstjenesten forbi sidste sommer for at sikre en granat.

Teglmager i sjette generation

Murstenen er et gennemfunktionelt produkt. Den danske mursten er en murernæve bred, nem at stable og kan holde i århundreder, men selv om produktionen af tegl i sin grundessens ikke har ændret sig, har teglværkerne oplevet en stærk teknologisk udvikling.

Det hele begynder i lergrave og på bøndernes marker. Leret giver røde eller gule sten afhængig af kalkindholdet. I de øverste en til to meter udvaskes kalken fra blottet ler af nedsivende regnvand, og det giver de røde mursten, som er den dyreste og historisk den mest eftertragtede tegl, mens man dybere i jorden fandt den kalkholdige blåler, som bliver gul ved brænding.

Andreas Christensen er sjette generation af ejere af Vesterled Teglværk. I 1843 fik Frederik Christensen koncession til at drive teglværk fra familiens gård, som hed Vesterled. Siden da er teglværket gået i arv til den næste generation i familien, og ejerne har skiftevis heddet Frederik eller Andreas.

Andreas Christensen er en af de gourmetkokke, der ved, præcis hvilke knapper han skal skrue på, for at få det resultat kunderne vil have. Geografi, jordforhold og behandling er alle afgørende parametre for kvalitet, tekstur og farve, og producenterne kan blandt andet tilføje sand, halm eller en kraftigere, tysk skiferler til blandingen for at justere det endelige resultat. Og under selve brændingen i ovnen, er der flere processer, som ændrer lerets farve markant.

For enden af den 170 meter lange ovn er en vogn netop kørt ud. Stenene er endnu for varme at holde i hænderne. I midten af ovnen er der 1050 grader, mens temperaturen falder jævnt mod de to porte, der jævnligt åbner og sluger et nyt læs tegl, mens et friskbrændt læs kommer ud i den anden ende.

- Stenene brændes i godt to døgn. Det er en lidt speciel proces, fordi det er et naturprodukt. Vi graver det op af en mark, blander, ælter og former det. Det er en kompliceret proces, da naturproduktet kan svinge i sammensætning, men vi har heldigvis mange medarbejdere med lang erfaring, og som har håndværket i sig, siger Andreas Christensen.

- Produktionen er totalt automatiseret, men materialet er i den grad levende, så vi går hele tiden og holder øje med det, siger Andreas Christensen.

Den 170 meter lange ovn er muret op i rød tegl. Langs siden stikker små rør ud med en god halv meters mellemrum. Andreas Christensen skyder en metalplade væk fra enden af et rør og afslører et lille kighul direkte ind i ovnen. Kighullerne er placeret ved gasdyserne, og teglværksarbejderne bruger dem til at holde øje med temperaturen, som de kan vurdere ud fra ildens farve. Selv om det hele overvåges og styres via apps på telefonen, holder teglarbejderne stadig konkurrencer om, hvem der mest nøjagtigt kan vurdere temperaturen i ovnen.

Overskudsvarmen fra ovnen føres til tørrekamrene, hvor de våde teglsten tørrer i et par dage. I tørrekammeret er luften knastør, tæt af støv og varm som en sauna. En trappe fører op på toppen af ovnen. Her vil man helst ikke opholde sig for længe. Dyserne med gas føres ned fra ovnens overside og står i rækker med gangstier mellem sig. De dækker et godt stykke af ovnens 170 meter. Omkring halvvejs står en stor beholder fyldt med kul. Herfra skovles kul i tragte, som fører ned i ovnen. Det fine kulstøv giver murstenene det karakteristiske sorte spil i overfladen, som er blevet moderne herhjemme.

Det grove ler fodres i et maskineri, der bearbejder leret og de teglsten, der fodres tilbage i produktionen, fordi stenene er revnet i ovnen. Foto: Timo Battefeld

Rustikt er moderne

På kontoret i Egernsund mærker sælgerne, at danske arkitekter i højere grad end tidligere er aktive i udlandet, og at udenlandske arkitekter samtidig lader sig inspirere af nordens æstetik og murstenens komplekse facade. Derfor sendes der nu containere med danske mursten fra Sønderjylland til fjerne egne som Australien. Egernsund Tegl er aktiv i 23 lande, hvoraf Tyskland og Sverige er de klart største eksportmarkeder.

- Blandt arkitekterne oplever vi, at det skal være mere unikt. De har selvfølgelig stadig et budget, der skal overholdes, men ofte afsætter arkitekten en del af budgettet til at skabe noget helt særligt ved deres byggeri, siger Peter H. Thomsen.

Det kommer til udtryk i mange afskygninger. Arkitekterne går efter at skabe detaljer med forskudte mursten eller huller i et murværk, som skaber en særlig tekstur i murværket, der er med til at gøre en bygning unik.

-  Man er meget interesseret i vores produkter, fordi det har et rustikt udseende, og vi har en enorm forskellighed, i de produkter vi laver på vores forskellige teglværk. I Nordjylland har vi Helligsø Teglværk, vi kalder det ”highland” oppe i klitterne. De har en anden lertype deroppe. Både leret, forædlingen og brændingen har indflydelse på det endelige udseende.

På en af teglværkets vægge hænger forme i snesevis. De bruges til specialformede mursten, der fås i alle afskygninger på bestilling. Teglværkets smede laver formen, som teglværksarbejderne kan lave mursten efter i hånden. Det er oftest til små serier, hvor arkitekter har brug for mursten til særlige detaljer. Nu laves der næsten hver dag håndlavede sten på teglværket.

- Vi sælger mange flere formsten, fordi man ønsker fremskudte og synlige detaljer i murværket. Flere gange har vi overvejet, om vi skulle stoppe produktionen af små serier, men vi oplever en stigende efterspørgsel. De laves i hånden på det lille teglværk her, siger Peter H. Thomsen om det lille produktionsapparat, hvor de små serier af sten ved tages ud af formene og rettes til ved håndkraft.

Andreas Christensen er sjette generation af ejere af Vesterled Teglværk. Foto: Timo Battefeld

Digitalisering var nøglen

En af nøglerne til den succes, Egernsund Tegl og teglværkerne i ejerkredsen oplever i dag, skal findes i den totale omvæltning af arbejdsprocessen, som virksomheden har foretaget de seneste knap fire år. I hjertet er en digitalisering, der har gjort vejen fra tanke til handling kort.

- Da jeg startede her 1. januar 2016, var det hele manuelt. Når kunderne ringede med en ordre, måtte jeg ringe ud til teglværket for at høre, om de havde produktet på lager. Og de cyklede rundt ude på lagrene for at få et hurtigere overblik. I dag står cyklerne og ruster. Der er hele tiden styr på, hvad vi har på lager, siger Peter H. Thomsen.

Den helt store udfordring for teglværkerne var en manglende kommunikation internt såvel som med kunderne. Peter H. Thomsen medgiver, at teglbranchen selv har del i skylden for, at man i resten af byggebranchen har bestilt sine mursten langt tidligere, end de skulle bruges for at være sikre på, at murstenene var klar til tiden. Inklusive de sædvanlige forsinkelser, der kan ske i et byggeri, oplevede Egernsund Tegl, at de kunne have ordrer liggende under tag i op til 52 uger efter leveringsdagen.

- Varerne lå derude under tag, og lagret var fyldt, men jeg kunne ikke sælge varen, fordi den var solgt i forvejen, selv om jeg ikke havde fået nogen penge endnu. Vi ventede på, at varen blev hentet. Jeg meddelte branchen, at hvis de ikke kom og hentede deres varer, forbeholdt jeg mig retten til mellemsalg, siger Peter H. Thomsen.

Det var den kulturændring, som skulle til, og selv om Rom ikke blev bygget på en dag, blev stenene lagt, så der nu er et langt større gennemløb af mursten hos teglværkerne, som dermed er langt bedre rustet til fremtiden.

Direktør for Egernund Tegl, Peter Høffner Thomsens morfar, Andreas Høffner, var også direktør i Egernsund Tegl fra 1937 til 1956. Foto: Timo Battefeld
Her ses toppen af den flere meter høj og 170 meter lange ovn. Gasdyser, der fodrer ovnen med ild, føres ned fra toppen. Foto: Timo Battefeld
En robot henter sten fra tørrerummet. Foto: Timo Battefeld
Specielle forme laves af teglværkets smede på bestilling. Der er stigende efterspørgsel efter mursten, der kan give unikke detaljer i byggerier. Teglarbejderne bruger formene til at lave mursten i hånden. Foto: Timo Battefeld
Den røde tegl kommer af kalkfattig ler. Brændes stenene igen ved 1300 grader, bliver de helt grå. Foto: Timo Battefeld
Leret kommer fra oplandet omkring Nybøl Nor. Foto: Timo Battefeld
Robotten kører endnu en portion ler ind i ovnen, hvor det brændes i to døgn. Foto: Timo Battefeld
Omkring 10 procent af produktionen kasseres, fordi murstenene ikke lever op til kravene. De knuses, ryger tilbage i leret og bliver til nye teglsten. Foto: Timo Battefeld
Peter Høffner Thomsen er direktør i Egernsund Tegl. Hans morfar, Andreas Høffner, var direktør i virksomheden fra 1937 til 1956. Foto: Timo Battefeld
Ovnen bager leret i to døgn. Foto: Timo Battefeld
Vesterled Teglværk blev grundlagt i 1843 og har ligget på samme adresse i Nybøl siden. Foto: Timo Battefeld
Peter Høffner Thomsen, direktør i Egernsund Tegl. Foto: Timo Battefeld
Vesterled Teglværk producerer 40 millioner sten om året. Foto: Timo Battefeld
Det støver, når der laves teglsten. Foto: Timo Battefeld
Vesterled Teglværk. Foto: Timo Battefeld
Vesterled Teglværk. Foto: Timo Battefeld
Vesterled Teglværk. Foto: Timo Battefeld
Vesterled Teglværk. Foto: Timo Battefeld
Vesterled Teglværk. Foto: Timo Battefeld
Peter Høffner Thomsen, Egernsund Tegl. Foto: Timo Battefeld
En restaureringsmaler har affotograferet og genskabt udsmykningen, der hvor man var nødt til at lægge nye elinstallationer ind. Foto: Michael Bager
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce