Annonce
Erhverv

Forbrugerne risikerer at tabe i den finansielle revolution

I Forbrugerrådet Tænk kan vicedirektør i Vagn Jelsøe godt genkende billedet af en finansielle sektor under voldsom forandring. Han mener forbrugerne meget vel kan ende med at blive tabere. Pressefoto
Også banker og sparekasser kan meget vel ende som tabere i en tid, hvor tech-giganter som Apple, Amazon, Google og andre er på vej til at tage lunser af deres før så sikre marked. Selv om konkurrencen om kunderne skærpes, er markedet for uigennemsigtigt, mener Forbrugerrådet.

DANMARK: MasterCard eller Dankort? Apple Pay eller MobilePay? Google Pay eller Alipay?

Mens mange forbrugere længe har haft et dankort eller et andet kreditkort i tegnedrengen, er apps til betaling først nu begyndt at møve sig ind på deres mobiltelefoner.

- Selv om vi måske ikke ser det lige nu, vil vi om nogle år erkende, at vi stod midt i en finansiel revolution, siger Jan Damsgaard, professor på Copenhagen Business Schools institut for digitalisering.

Ifølge ham har de danske banker og sparekasser gennem et stykke tid været under et massivt pres fra nye konkurrenter. Og med det sidste nye direktiv fra EU får de endnu lettere adgang til pengeinstitutternes allerhelligste inderste, nemlig kundernes konti.

Med det såkaldte PSD2-direktiv kan forbrugerne nemlig give andre virksomheder adgang til deres konti- og betalingsdata.

Samtidig er nogle af verdens største teknologivirksomheder i gang med at gnave sig ind på bankerne og sparekassernes marked. Amazon, Google og Apple er blot nogle af de nye konkurrenter, der kommer til at koste danske pengeinstitutter penge, mener Jan Damsgaard.

Men inden vi kommer til bankernes udfordringer, lad os lige høre, hvad forbrugernes vagthund mener om den udvikling.

Annonce

PSD2

PSD2 står for Payments Services Directive 2.

De nye regler fra EU skal øge innovationen på betalingsmarkedet, bane vejen for nye betalingsløsninger - gg ikke mindst skal de nye EU-regler give kunder bedre vilkår.

PSD2 giver blandt andet kunderne mulighed for at lade andre virksomheder få adgang til deres konti og andre bankoplysninger.

Kilde: SDC, Danske Bank mv.

Monopol under opbrud

I Forbrugerrådet Tænk kan vicedirektør i Vagn Jelsøe godt genkende billedet af en finansielle sektor under voldsom forandring:

- Jeg er 65 år. Og det meste af mit liv har jeg været vant til, at bankerne havde monopol på alt, hvad der mindede på betalinger, opsparing og lån. På mange områder ser vi et brud på det monopol, siger han.

Og umiddelbart ser Forbrugerrådet Tænk positivt på udviklingen, fordi forbrugerne med PSD2 får en række nye muligheder. I teorien skulle en skærpet konkurrence give forbrugerne og erhvervskunder bedre priser og nye produkter. Men der er bare et vigtigt ”men”, som kan spænde ben for det hele.

- Mange af de priser for betalinger kan vi som forbruger ikke se umiddelbart. Hvis vi for eksempel svinger et dankort eller kreditkort i butikken, betaler butikken gebyr til banken. Vi betaler ikke noget. Som forbruger kan vi ikke se, vores omkostninger ved den ene eller anden betaling. Men i sidste ende er det jo os, der betaler for det i form af højere priser i butikkerne, siger Vagn Jelsøe.

Hvad koster det?

I et almindeligt marked, hvor du og jeg kan se, hvad vi betaler for, vælger vi – hvis vi opfører os så nogenlunde rationelt – det produkt, der giver os mest værdi for vores hårdt tjente kroner. Men når vi ikke kan se, hvad vi egentlig betaler for at betale på en bestemt måde, vælger vi måske ikke det, der reelt er bedst for vores pengepung.

Som et eksempel peger Vagn Jelsøe på konkurrencen mellem to mobile apps til betalinger, Swipp og MobilePay.

Ifølge ham foretrak de fleste forbrugere at anvende MobilePay fra Danske Bank, fordi de ikke kunne se, hvad der var den billigste af de to. Og det risikerer at ske igen, når for eksempel de store globale spillere som Apple Pay kommer ind på det danske marked, lyder hans pointe.

- Apple Pay er baseret på et internationalt kreditkort, der kommer ind på en chip på forbrugernes iPhones. Og den chip er låst for alle andre betalingsløsninger end lige præcis Apple Pay. Og Apple har en så stor markedsandel på det danske marked, at det bliver uinteressant at udvikle betalingsløsninger, der ikke kan fungere på en iPhone, siger Vagn Jelsøe.

Klage blev afvist

Igen risikerer forbrugerne, at der ikke bliver udviklet betalingsløsninger til dankortet, som ifølge ham er den billigste løsning. Med andre ord risikerer forbrugerne at blive sorteper i spillet om de penge eller personlige data, de selv betaler for at anvende apps til at overføre penge eller betale for de varer, de køber på nettet eller i butikkerne.

- Vi har klaget til Konkurrencestyrelsen over, at Apple misbruger deres dominerende markedsposition. Den klage har styrelsen afvist, blandt andet fordi Apple Pay ikke har udkonkurreret andre udbydere, siger Vagn Jelsøe.

Og forbrugerne er ikke de eneste, der risikerer at tabe i konkurrencen med nye betalingsløsninger fra Apple, Amazon, Google eller andre. Også bankerne kan meget vel blive tabere i konkurrencen.

Ifølge professor Jan Damsgaard får bankerne nemlig en mindre bid af kagen, hvis deres kunder vælger at betale med eksempelvis Apple Pay. Banker og sparekasser skal nemlig dele deres fortjeneste med Apple.

Banker under pres

Men hvorfor i himlens navn er pengeinstitutterne så villige til at lade deres kunder anvende Apple Pay eller andre apps i samme boldgade, kunne man være fristet til at spørge? Senest har 33 lokale pengeinstitutter i maj annonceret, at de nu tilbyder kunderne at anvende Apple Pay.

Jan Damsgaard peger på, at pengeinstitutterne er under pres fra deres kunder, der vil have disse løsninger. Og de risikerer, at kunder kun anvender deres bankkonti som infrastruktur til at anvende alle mulige andre betalingsløsninger.

- Bankerne står midt i en udvikling, som de ikke er i stand til at kontrollere. De bliver ramt fra flere sider på en gang, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce