Annonce
Videbæk

For trangt for alle: Friskole med venteliste bygger til

Der er så mange elever på Grønbjerg Friskole, der er gang i at bygge til for at få den nødvendige plads til både elever og lærere. Foto: Jørgen Kirk
De kommende måneder vil der være byggerod og forældre i arbejdstøj på friskolen i Grønbjerg.

GRØNBJERG: Da børnene på Grønbjerg Friskole onsdag morgen mødte op til første skoledag, var alting ikke helt, som det plejer at være. For det første er der 10 flere børn end ved skolestarten sidste år, og for det andet ”går” der også håndværkere på skolen for tiden.

- Vi begyndte at blive lidt presset på rammerne, og det er jo træls at sige nej til nogen, der gerne vil gå på skolen, fortæller skolens pedel Karsten Pedersen, der også giver en hånd med på den tilbygning, som skolen gik i gang med at bygge før sommerferien.

Grønbjerg Friskole, der også har vuggestue og børnehave, skal have 75 kvadratmeter ekstra, så der kan blive et ekstra klasseværelse/samlingsrum for de yngste.

På skolen troede man egentlig ikke, at det var nødvendigt med mere plads, selvom der sidste år var hele 123 elever, som havde første skoledag efter den varme sommerferie.

Men i løbet af året er det tal mod forventning steget med endnu 10 børn.

Annonce
Elever og lærere får i en periode ekstra "gæster" på skolen, for der vil være håndværkere og frivillige forældre i den periode, hvor udvidelsen af Grønbjerg Friskole foregår. Foto: Jørgen Kirk

Flere børn giver flere muligheder

- Vi havde faktisk ikke set det komme, selvom vi har haft store årgange i vuggestuen. Men vi røg på 130, inden skoleåret var omme, og i løbet af sommerferie kom der endnu tre børn, siger skoleleder Niels Henrik Larsen og fortæller, at der også er tre børn på venteliste.

Han fortæller, at flere af de børn, der er kommet, har et fællestræk, nemlig at de ikke trivedes, hvor de var. Nogle på grund af folkeskolereformen, og andre fordi de havde brug for at være i en mindre sammenhæng.

- Så flytter forældrene dem, og der har vi en god historie, for det er vi dygtige til at håndtere, siger skolelederen.

Også vuggestuen og børnehaven er godt fyldt op, så fødekæden til friskolen ser fin ud i de kommende år. Derfor bliver der altså bygget til.

- Flere børn betyder også, at vi har flere penge at drive skole for, selvom vi også skal have flere lærere, fortæller Niels Henrik Larsen.

Forældre giver hjælpende hånd

En af de ting, der manglede plads til, har lige netop været personalerum til alle.

- Vi rokerer indvendigt, så både personale og elever får ordnede forhold. Vi skærer blandt andet nogle vægge og flytter biblioteket til et mindre rum, forklarer pedel Karsten Pedersen.

Selvom byggeriet af det nye lokale ikke umiddelbart kommer til at forstyrre den daglige skolegang, vil både elever og lærere komme til at mærke, at skolen udvider, fordi der bliver ændret på rumfordelingen.

- Vi kommer til at rykke børnene lidt rundt, men vi er færdige med det nye lokale omkring efterårsferien, så vi kan begynde at bruge det, mens vi gør resten færdigt, fortæller pedellen.

Der er hyret håndværkere til byggeriet, men skolen er også heldig at have mange arbejdsomme forældre, der er gode til at træde til med deres håndværkerfærdigheder. P.t. har seks meldt sig til at hjælpe med blandt andet at male og isolere. Det er godt for både økonomien og for fællesskabet.

- Både nye og gamle forældre er gode til at hjælpe. Og især for de nye er det en god måde at lære nogle af de andre at kende på, forklarer Karsten Pedersen.

Han regner med, at hele ombygningen står færdig omkring 1. januar, hvis alt går nogenlunde som planlagt. En ting er sikker i planen, og det er, at der fredag eftermiddag kl. 14.00 er rejsegilde over den nye tilbygning.

- Vi havde faktisk ikke set det komme, selvom vi har haft store årgange i vuggestuen. Men vi røg på 130, inden skoleåret var omme, og i løbet af sommerferie kom der endnu tre børn, siger skoleleder Niels Henrik Larsen. Foto: Jørgen Kirk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En succes giver problemer

Set med biologøjne må det betegnes som en ubetinget succes... I 1999 satte Naturstyrelsen 18 bævere ud ved Flynder Å-systemet i Klosterheden lige syd for Lemvig. De 18 er i de mellemliggende år blevet til et sted mellem 240 og 270 bævere, anslår forskere. Kritikere mener, at det er endnu flere. For lige præcis det mål, Naturstyrelsen havde med bæverudsætningen, er også det, der kalder på kritik fra dem, der bliver udsat for den flittige gnaver med ingeniørfærdighederne. Bævernes dæmninger skaber oversvømmelser og får områder omkring deres konstruktioner til at forsumpe. Det giver en mere interessant og alsidig natur - mere "biodiversitet", som det hedder - men prisen er altså, at nogle lodsejere får dårligere muligheder for at udnytte deres jordarealer. Bæveren har bredt sig fra Klosterheden til en pæn portion af Jylland. Også til Ringkøbing-Skjern Kommune er gnaveren ankommet, selv om der kun med nogenlunde sikkerhed kan siges et være et par familier i Husby Sø og Nørresø. Henning Fjord Aaser, der er biolog ved Naturstyrelsen i Vestjylland, er dog ikke i tvivl om, at bæveren vil blive mere udbredt i vores kommune. "Der er flere egnede levesteder for dem. De vil gerne leve steder, hvor der er adgang til ferskvand, og hvor der er noget løvtræ tæt ved. Det kan være småsøer, vandløb og grøfter", siger han i en artikel i Dagbladet. Det er væsentligt at slå fast, at bæveren ikke er en invasiv art. Skønt den har været fraværende fra dansk natur i 1000 år, er den naturligt hjemmehørende her; det er vel netop derfor, den så hurtigt har kunnet slå rod. Men lige som eksempelvis skarven og ikke mindst ulven kommer også dyr, der historisk hører til i vores natur nemt til at støde sammen med menneskers interesser. I gamle dages mangelsamfund var der ingen plads til sentimentalitet; konkurrerende dyr blev skånselsløst fortrængt eller udryddet. Det er fint, at vi i dag har samfundsmæssigt overskud til atter at give dem plads. Men vi må trods alt ikke glemme, at der fortsat er mennesker, for hvem denne konkurrence er benhård hverdag. Deres interesser er vi også nødt til at tage hensyn til. Vi skulle jo gerne alle kunne være her...

Annonce