Annonce
Tarm

For mange forældre vælger andre skoler: Horne Børneby er blevet for lille

Skolen er en del af Horne Børneby, der nu er blevet for lille i forhold til det politisk vedtagne minimumstal. Umiddelbart er der dog ikke en lukning på vej, men det ved vi først for alvor næste år. Foto: John Randeris
Horne Børneby har i år 97 børn, og det er under det poltisk fastsatte minimum på 100 børn. I princippet kan det føre til lukning, men det sker dog næppe. Egentlig er der børn nok i distriktet, men mange går på andre skoler.

Horne: Horne Børneby har under 100 børn i år, og hvis det samme gælder næste år, så skal politikerne tage stilling til, om både skole og børnehave skal lukke.

Den gode nyhed er dog, at både udvalgsformand Peder Foldager (V) og skoleleder Allan Ulrich Thomsen tvivler på, det sker. Sidstnævnte fortæller, at han har gransket prognoser og statistikker, og det ligner et midlertidigt problem med et så lavt børnetal i Horne.

- Vi prøver at holde hovedet koldt, siger han.

Annonce

Børnetallet i Horne Børneby

  • Horne Børneby består af en skole og en børnehave, der hedder Regnbuen. Børnebyen er en del af Trane Skole og Børneby, der har afdelinger i Horne, Tistrup og Sig.
  • Regnbuen har i år 29 børn mellem tre og seks år. Børnene under tre år tæller ikke med i de opgørelser, der afgør, om en børneby er blevet for lille.
  • Skolen har 68 elever, hvoraf to kommer fra et andet distrikt
  • Til gengæld går 16 børn fra Horne på friskoler og 18 børn på andre folkeskoler. Bemærk at børn på specialskoler tæller med i det sidste tal.

Elever går på andre skoler

Peder Foldager var gruppeformand for Venstre i seneste periode og derfor en af de centrale personer i udarbejdelsen af en ny skole- og børnehavestruktur. Det er i forliget om det nye struktur, at det blev besluttet at lave en procedure for, hvornår en skole er for lille, og det var også her, det blev besluttet, at første år med for få elever skulle være et slags advarselsår, hvor politikerne ikke vil gå i gang med at diskutere lukning.

Han er meget overrasket over, at der nu kommer en sag vedrørende Horne Børneby.

- Jeg havde ikke forestillet mig, at vi skulle diskutere Horne nu, for hvis man kigger på antallet af børn alene, så burde det ikke være tilfældet. Men det er jo en anledning til at se på, hvad man kan gøre for at sikre skolen fremadrettet derude, siger han.

Faktisk kunne skolen alene - altså uden at tælle børnehaven med - have næsten 100 børn, hvis de alle havde valgt den lokale folkeskole. Men det viser sig, at 16 børn er på friskoler og 18 børn på andre folkeskoler. Børn på eksempelvis Lykkesgårdskolens specialafdeling tæller med i det sidste tal, men det rummer også børn fra Hornes distrikt der har valgt at have børnene på skolen i Tistrup, fortæller skolelederen.

Tre partier bag forliget

Det er Venstre, Radikale og Danske Folkeparti, der har lavet skoleforliget. De tre partier har stadig et flertal i byrådet, så det bliver næppe lavet om, at byrådet skal tage stilling til lukning af børnebyer, der har under 100 børn to år i træk.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politisk opbakning til Sommerfuglen skyldes stedets kvaliteter

Læserbrev: Sommerfuglen er kommunes nye fritidstilbud til børn og unge med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Kongstanken er at have ét lokalt fritidstilbud af høj pædagogisk kvalitet i stedet for at benytte aflastningspladser på forskellige institutioner i egen og andre kommuner. Jeg er citeret i Dagbladet søndag for at sige, at den politiske opbakning til Sommerfuglen skyldes behovet for at få stedet fyldt op. Det er en udtalelse, der taget ud af en sammenhæng. Den politiske opbakning til Sommerfuglen hænger helt og aldeles sammen med tilbuddets kvaliteter. Børn med funktionsnedsættelser har svært ved at finde fritidsaktiviteter, der kan rumme deres udfordringer, og det begrænser muligheden for at knytte venskaber. Børnene på Sommerfuglen går typisk på specialskole, og det betyder, at de fleste går i skole og skaber relationer uden for deres nærmiljø. Med Sommerfuglen prioriterer vi, helt i tråd med børne- og familiepolitikken, at give børn og unge med særlige behov mulighed for at dyrke fritidsinteresser og danne trygge og nære relationer med andre børn i kommunen. Relationer de kan bygge videre på gennem deres opvækst, så Sommerfuglen bidrager til ambitionen om at skabe gode overgange fra børneområdet til voksenområdet. Politisk har vi besluttet, at Sommerfuglen som udgangspunkt er kommunens tilbud, med mindre der er faglige begrundelser for noget andet. Det har vi, fordi det er et godt tilbud, og fordi målsætningen om at skabe relationer mellem børn og unge på tværs af kommunen fordrer, at de er sammen. Jeg forstår godt, at det kan være en stor mundfuld for børn, unge og forældre at skulle flytte fra et sted, de kender og er glade for. Men jeg ved også, at de børn og unge, der er begyndt i Sommerfuglen, er glade for og trygge ved det. Der er foretaget en faglig vurdering af, hvorvidt hvert enkelt barns behov kan rummes i Sommerfuglen. I de tilfælde hvor det modsatte er konklusionen, er der fortsat et alternativt tilbud. Jeg forstår også godt, at de institutioner, kommunen hidtil har købt pladser hos, er kede af at miste børn. Men i denne sammenhæng er vores opgave som kommune først og fremmest at give børn og unge med særlige behov de samme muligheder, som andre børn og unge i kommunen. Det er klart, at dialogen med de berørte familier og institutioner skal foregå på en god og respektfuld måde. Når vi hører, at det ikke er oplevelsen alle steder, er der naturligvis grund til at vurdere, om vi kunne have gjort det anderledes. Det er i øvrigt helt almindelig praksis.

Annonce