Annonce
Vestjylland

For første gang: Billede viser guldsjakal i ulvezonen

Her ses guldsjakalen nær Idom. En guldsjakal vejer 1,5-2 gange mere end ræven, ligesom den er langbenet i forhold til ræven. Den vejer typisk et sted mellem 7 og 17 kilo, hvilket er svarende til omkring en tredjedel af en voksen ulvs vægt, ifølge Statens Naturhistoriske Museum. Foto: Privat/Her er Ulven i Danmark
Billede taget nær Idom viser, at guldsjakalen og ulven nu tilsyneladende lever side om side.

Idom: Modsat ulven er guldsjakalen ikke genindvandret i Danmark. Den har aldrig boet her tidligere. Ikke desto mindre befinder de sig nu begge i Danmark, tilmed i den vestjyske ulvezone.

Det er lykkedes for en privatpersons vildtkamera at tage et billede af guldsjakalen, lidt nord for Idom ved Holstebro, og det er første gang, dyret er set i det område.

Det oplyser Erik Poulsen, der er redaktør for facebooksiden ’Her er ulven i Danmark’.

- Billedet, der er taget midt på dagen den 30. oktober, er usædvanligt, da det for første gang dokumenterer, at der også er guldsjakal i den vestjyske ulvezone. Det er tilmed taget kun 100 meter fra en af de fårefolde ved Gryde Ås udløb i Storåen, hvor der i foråret 2018, blev dokumenteret flere ulveangreb på får og lam hos Storålam, siger Erik Poulsen i en pressemeddelelse.

Ifølge Statens Naturhistoriske Museum har der fra 2015-2018 været syv registreringer af guldsjakaler i Danmark, heriblandt i 2017 i Thorsminde, hvor en jæger ved en fejl kom til at skyde en guldsjakal. Observeringerne af dyret er spredt over Jylland, men det er altså første gang, at guldsjakalen ses i et område, hvor et større rovdyr i form af ulven allerede bor.

- Det er i sig selv interessant, at guldsjakalen kan få lov til at opholde sig så tæt på det større rovdyr ulven, men det stiller også nye krav til rovdyrforvaltningen i Vestjylland, da guldsjakalen i lighed med ulven har vist sig at være et stort problem for fåreavlere. Forskellen er dog, at guldsjakalen ikke er så strengt fredet, hvorfor Naturstyrelsen uden videre kan udstede en reguleringstilladelse”, siger Erik Poulsen i pressemeddelelsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Ørskovs mor ansat i stilling, som datteren fik trumfet igennem i byrådet

Læserbrev

Burde Danmarks Naturfredningsforening skifte navn til Danmarks NaturForureningsForening?

Læserbrev: Jeg synes, det er beskæmmende endnu en gang at se Danmarks Naturfredningsforening demonstrere sin magt, bare fordi de kan, og samtidig bruge naturbeskyttelseshensyn som undskyldning eller påskud. Sagen vedrørende 11 sommerhusområder på Holmsland Klit, hvor der af juridiske årsager skal dispenseres fra §3-restriktioner, når der skal bygges om, bygges til eller nybygges, er endnu et eksempel på DN's evige trang til at demonstrere magt uden skelen til, om det nødvendigvis gavner naturen. Jeg tror, alle med bare minimal indsigt i denne sag er enige om, at det er rent juristeri, når kommunerne ikke i tide fik lokalplanerne på plads i disse såkaldte "aftaleområder", inden den nuværende naturbeskyttelseslov trådte i kraft i starten af halvfemserne. Nu er de berørte grundejere så blevet gidsler i en sag, hvor DN åbenbart har trang til at demonstrere sin magt. Dette uagtet, at parterne i sagen er enige om, at ingen har begået denne juridiske fodfejl med forsæt. Men tilbage til naturen, som bør være DN's fokus i denne sag. Foregår der rent faktisk overgreb på uerstattelig og jomfruelig klit hede i disse områder? For overblikkets skyld skal vi huske på, at små 10 procent af Danmarks areal for nuværende er §3-område og herunder stort set al ubebygget areal på Holmsland Klit. Vi vader i bogstaveligste forstand i natur til knæene, uanset hvilken vej vi skal. Det er efterhånden almindeligt at DN er første hurdle, uanset hvad der skal laves. Om det er oprensning af en gammel grøft eller renovering af en sti eller bare udskiftning af et tørrestativ, så skal DN høres og være tilfreds. I denne sag snakker vi om 7-800 sommerhusgrunde, altså sandsynligvis knap 100 hektar. Det kan så vurderes i forhold til de cirka 25.000 hektar §3-arealer, der er alene i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er da også forkasteligt, at vi som borgere skulle formaste os til at bruge en lille smule natur. Nu er DN heldigvis blevet enig med sig selv om, at hvis bare der er hyben nok på grunden, så vil man ikke bruge sin magt ... Så kære grundejere; få nu smidt nogle hyben i jorden, så er der ikke flere problemer med DN. Hyben er i øvrigt en invasiv plante, som stat, kommuner og private, herunder grundejerforeninger, bruger en masse energi og penge på at bekæmpe i klitterne.

Kultur

Børnetegning som altertavle og ingen Jesus på korset: Lettere amputeret kirke genåbner

Annonce