x
Annonce
Danmark

For 14.000 kroner kan hyggen reddes: Fynsk virksomhed vil sælge partikelfilter til brændeovne

Det er Peter Hermansen (t.h.) fra Langeskov på Fyn, der kommer til at lede den nye fabrik, der skal producere filtrene til brændeovne. Torsdag havde han besøg af Kerteminde Kommunes borgmester Kasper Olesen (S) og folketingsmedlem Jan Johansen (S). Foto: Nils Svalebøg
Miljøministeren behøver ikke at kræve ældre brændeovne udskiftet med nye for at komme partikelforureningen fra brændeovne til livs. Den fynske virksomhed Exodraft har netop udviklet et partikelfilter til brændeovnene, der fjerner op mod 95 procent af partiklerne. Prisen er sat til 14.000 kroner, men den administrerende direktør, Jørgen Andersen, håber, at et fremtidigt lovkrav om partikelfiltre kan få prisen markant ned.

Brændeovne: Partikler fra brændeovne vurderes at være skyld i 400 for tidlige dødsfald om året. Det vil regeringen lave om på, og derfor har den foreslået at indføre en ejerskifteordning, der tvinger huskøbere til at udskifte ældre brændeovne. En sådan ordning kan dog vise sig at blive unødvendig.

Den fynske virksomhed Exodraft har igennem de sidste syv år udviklet et filter, der kan fjerne op mod 95 procent af brændeovnspartiklerne. Filtret er selvrensende, og resultaterne er verificeret af blandt andre Danmarks Tekniske Universitet og Teknologisk Institut. Det bliver første gang et sådant filter kommer på markedet herhjemme, og administrerende direktør for Exodraft Jørgen Andersen oplyser, at prisen til at starte med bliver 14.000 kroner inklusiv moms og med mulighed for håndværkerfradrag.

Han er klar over, at det nok er de færreste danskere, der har gemt 14.000 kroner til et filter til deres brændeovn. Men han håber, at regeringen vil overveje at ændre deres krav i lovforslaget om en ejerskifteordning. Står det til Exodraft, skal danskerne ikke have mulighed for blot at udskifte en ældre brændeovn med en nyere model. Der skal være krav om, at huskøbere etablerer partikelfilter i brændeovnen, lyder det.

- Jeg håber, miljøminister Lea Wermelin (S) får åbnet øjnene for, at der er en ny teknologi, hun kan tænke ind i lovforslaget, og at der er en dansk virksomhed, der har satset en pæn sum penge på det her. Hvis vi får volumen op, kan vi komme ned i en kostpris på 7000-8000 kroner. Men det skal gå hånd i hånd med lovgivningen. Vi tror ikke, der er mange, der vil gøre det frivilligt, siger han.

Annonce

Sådan virker filteret

DTU og Teknologisk Institut har testet Exodrafts brændeovnsfilter, som fjerner 95 procent af antallet af udledte partikler. Usikkerheden af effekten vurderes at være +- 3 procent.

Hvis der i stedet måles på massen af partikler, ligger effekten omkring 80 procent. Det skyldes, at filteret især er udviklet til at fjerne de mindste partikler, der også vurderes at være de mest sundhedsskadelige.

For at Exodrafts brændeovnsfilter skal kunne give de nævnte resultater, kræver det dog, at der fyres med træ, som har den korrekte fugtighed, oplyser Exodraft. Hvis træet ikke har den rigtige fugtighed, er der usikkerhed om resultatet.

- Jeg tror, filteret vil samle samme antal partikler, selvom træet har en anden fugtighed. Men trykimprægneret træ, bleer, gummistøvler, mælkekartoner og den slags, vil vores filter ikke kunne klare. Det er klart, at vores filter heller ikke er designet til at håndtere meget vådt træ. Det stiller krav til forbrugerne. Skortstensfejernes oplevelse er, at folk er blevet meget bedre til at fyre rigtigt. Men jeg kan ikke udelukke, at nogle folk stadig smider døde dyr i brændeovnen. Det må man komme til livs på en anden måde, siger administrerende direktør i Exodraft, Jørgen Andersen.

- Folk med brændeovne har bedre liv

I øjeblikket er der en skrotningsordning, hvor ejere af brændeovne fra før 1995 kan få 2000 kroner, hvis de skrotter dem eller udskifter til en nyere model. Men den ordning mener Jørgen Andersen også skal laves om.

- Jeg håber, at politikerne i stedet for at give 2000 kroner til en ny ovn gennem skrotpræmien, vil give de penge til, at der etableres et filter, siger han.

- Men selv hvis, brændeovnsejerne får 2000 kroner til etablering af et partikelfilter, vil et kravet om brændeovnsfiltre være en relativ stor udgift for brændeovnsejere. Synes du det er rimeligt?

- Sådan er alting med miljø jo. Vi giver også 2,5 kroner for en bærepose.

- Men der er vel også forskel på at give 2,5 kroner og 12.000?

- Ja, men alle miljøafgifter er lagt hos forbrugerne. Det er klart, at hvis man fyrer i sin brændeovn fire lørdage om året, er det dyrt med et filter. Men mange steder i områder, hvor der ikke er fjernvarme, vil det være en del af folks varmeregnskab. Nogle steder stiger prisen på fjernvarme med 6-7000 året. Det her skal de bare tage som en del af deres varmeregnskab. Mobiler holder heller ikke mere end et par år, og dem betaler folk flere tusinde kroner for.

- Er det ikke lidt nemt for jer at sige, at det bare må indgå i folks varmeregnskab, når det er jer, der ville komme til at tjene penge på et lovkrav om partikelfiltre til brændeovne?

- Jo, men vi håber på, at der vil blive lavet lovgivning eller politik, der støtter op på den ene eller anden måde. Vi har også udviklet teknologien, og vi har investeret 15 millioner kroner i filteret. Vi har satset mange penge selv som en lille virksomhed, og vi har udviklet på det i 7 år, siger Jørgen Andersen.

- Men ville det ikke både være billigere og bedre for luftkvaliteten helt at droppe brændeovne i områder, hvor der er mulighed fjernvarme i stedet for at sætte filter på?

- Nej, det mener jeg jo ikke. Jeg mener, at folk, der har brændeovne, har bedre liv. Den hygge, det giver, øger livskvaliteten, og oveni kan brændet brændes af CO2-neutralt. Så kan man altid diskutere, om der skal være brændeovne i fjernvarmeområder. Men om vinteren kan fjernvarmen ikke altid følge med, hvis temperaturen pludselig falder 10 grader. Brændeovne giver hurtig varme, siger Jørgen Andersen.

Tyske byer har krav om filtre

Regeringen har meldt ud, at forslaget om en ejerskifteordning er det første skridt, og at brændeovnsejere kan forvente flere restriktioner i fremtiden. Støttepartierne Enhedslisten, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti mener allerede nu, at der skal flere restriktioner til. Som eksempel har Carl Valentin, miljøordfører for Socialistisk Folkeparti, tidligere udtalt i avisen Danmark, at partiet mener, der skal indføres krav om partikelfiltre til brændeovne.

Men selv hvis det ikke lykkes Socialistisk Folkeparti at overtale et flertal til at indføre krav om partikelfiltre i Danmark lige foreløbig, er Exodraft stort set sikret en indtægt fra vores tyske naboer.

- Der er kommet lovgivning om, at brændeovne i Berlin og Brandenburg skal have monteret filtre fra 2022. Vi er en af de eneste producenter, der kan møde de krav, de stiller til filtrene. Vi er overbeviste om, at andre større tyske byer får samme krav, siger den administrerende direktør.

Exodraft regner med, at deres partikelfiltre holder cirka lige så længe som vaskemaskiner. Men virksomheden udvikler stadig på produktet og håbet er, at de 6-7 års levetid forøges i fremtiden.Foto: Nils Svalebøg
Det er Peter Hermansen (t.v.) fra Langeskov på Fyn, der kommer til at lede den nye fabrik, der skal producere brændeovnsfiltrene. Torsdag havde han besøg af Kerteminde Kommunes borgmester Kasper Olesen (S) og folketingsmedlem Jan Johansen (S).Foto: Nils Svalebøg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Stemmer fra coronalandet: Såvejr, savn og mangel på svar

Leder For abonnenter

De hjælper bare for at hjælpe: Det er Danmark, når vi er bedst

Vi har jo oplevet anmeldere, der er kommet galt afsted ved at mene noget om bøger, de ikke har læst, og om koncerter, de ikke har hørt. Derfor denne varedeklaration: TV2’s ”Danmark står sammen” blev først sendt efter, at denne avis gik i trykken. Alligevel siger vi: Hvor var det godt. Det handlede nemlig om Danmark, når det er bedst, og om de danskere, der er bedst. Dem, der uden kold kalkule gør noget for deres medborgere. Vi har dem også til hverdag. Hundredtusindvis af frivillige i foreninger og socialt arbejde, men nu popper endnu flere op. Allermest selvfølgelig vores helte i sundhedssektoren suppleret af de tusinder af pensionerede læger og sygeplejersker, der sammen med medicinstuderende melder sig til tjeneste. De, der bringer mad til isolerede. Skolelæreren fra Varde, der kører rundt og hilser på sine elever. De, der arrangerer fællessang i baggårdene. Alle de, som på utallige måder hjælper bare for at hjælpe. Det er ikke bare godt. Det er også rørende, fordi det rammer lige i hjertet af det fællesskab, der trives i bedste velgående trods mange forfaldsmyter om, at vi lever i egoistiske tider. Og det er bare mere bevægende, når nogen gør og opnår noget sammen, end når det sker hver for sig. Vi kender det også fra sport. Det er enestående, når Viktor Axelsen og Mads Pedersen bliver verdensmestre med ketsjer og på cykel, men det giver ikke rigtigt en klump i halsen og fugt i øjenkrogen. Det gør det derimod, når vores håndboldmænd går amok i glæde over at være blevet verdensmestre, eller for den sags skyld, når et hold fodbolddrenge skriger glæden ud over at have vundet deres kreds i den laveste række. Fordi de hver især har gjort deres yderste for at vinde noget sammen. Sådan er det i hvert fald for denne skribent. Formentlig har mange andre det på samme måde. Det rører hjertet, når vi gør noget sammen og for hinanden. Derfor var det et fremragende program, TV2 sendte i aftes om et Danmark, der står sammen.

Annonce