Skjern

Forældre og børnehaven havde næsten opgivet håbet: Autisten Noah kan alligevel begynde i almindelig skole

Heine og Lene har sammen sønnen Noah på 6,5 år. Han har infantil autisme, men siden familien for to år siden fik tilknyttet en autismekonsulent, der rådgiver forældre og børnehave, har Noah nu udviklet sig så meget, at han kan begynde i folkeskole til sommer. Foto: Jørgen Kirk
Da Noah som knapt 5-årig blev diagnosticeret med autisme, gjorde det ondt helt ind hjertekulen på forældrene. Men med hjælp fra autismekonsulent Karin Bakmand ser hverdagen og fremtiden langt lysere ud.

ASTRUP: Far og søn brygger morgenkaffe. Sådan er det hver dag. Men lige i dag har far Heine Clausen lidt travlt med at komme ud af hoveddøren. Så Noah behøver ikke at hjælpe mere i dag. Beskeden får Noah til at smelte sammen. Han græder, skriger i 45 minutter, mens far Heine med flad hånd holder ham væk fra kaffen. Det, der skulle få far hurtigere ud af døren, gjorde det stik modsatte.

Autister har det nemlig svært med pludselige skift. Noah var ingen undtagelse, fandt Heine Clausen ud af den morgen. Så var det godt med en livline. Livlinen hedder Karin Bakmand og er Ringkøbing-Skjerns eneste autismekonsulent. Lige der hjalp hun med over et par uger at udfase kafferutinen, så Noah godt kunne undvære at være med.

Over de seneste to år har hun klædt familien på til at have en søn med autisme, ligesom hun har vejledt pædagogerne i børnehaven. Det er især konsulentens fortjeneste, fordi hun har givet forældrene værktøjer at hjælpe til Noah, at Noah nu kan begynde i en almindelig folkeskole til sommer, mener forældrene.

- Vi er glædeligt overrasket over, at han kan begynde i almindelig skole. Og så længe han kan være der, kan han lære noget af de andre børn socialt. Så må vi se, om han kan være der i alle år, eller det er til eksempelvis tredje klasse, siger mor Lene Clausen.

Jeg er ulykkelig over, hvis hun ikke kommer med i hele udviklingen på Noah. Hvis Karin stopper, vil det være som at miste et familiemedlem, der kender vores barn så godt, og det kan ikke erstattes af en anden.

Heine Clausen, far til Noah med autisme

Håbløshed blev til håb

Da Noah begyndte i den lokale børnehave i Astrup, kunne han sige 10 ord. Han kunne ikke rigtig sige sætninger og havde svært ved at lege med de andre børn. Noahs nærmeste pædagog havde svært ved at forestille sig, at Noah kunne udvikle sig hurtigt nok til, at han ville være klar til en folkeskole efter børnehaven. Forældrene troede heller ikke på det.

I løbet af det seneste halvandet år har Noah lært at sætte ord på sine følelser og tanker, han er blevet bedre til de daglige gøremål som at gå på toilet og at tage tøj på, og han har lært at lege med kammeraterne. Så børnehaveklassen i Borris Skole får fra august Noah på klasselisten.

Forældreparrets store fremtidshåb lyder, at Noah i nogen grad kan klare sig selv som voksen; at han kan klare at arbejde i nogle timer og bo for sig selv med en form for pædagogisk støtte. Folkeskolepladsen er et skridt på vejen.

- Hvor er jeg glad for, vi fik stillet diagnosen, og at Karin har været så meget inde over. Jeg tør ikke tænke på, hvordan det ellers var gået med Noah. Der er håb nu, siger Heine Clausen.

I det første børnehaveår slog forældrene ellers tankerne om en mulig diagnose hen. Noah var sensitiv og bagud, men forældrene håbede, han ville komme efter det. Efter møder med PPR og observationer af Noahs adfærd, lød diagnosen infantil autisme, da Noah nærmede sig fem år.

- Det gjorde – undskyld, jeg siger det – fucking ondt. Det gjorde så ondt i hjertet. Alle vil gerne have, at det kører slag i slag for børnene. Pludselig var den drøm på et eller andet punkt brast. Det var sindssygt svært for mig som menneske, at mit barn skulle have et stempel. Ens barn er ens verden. Samfundet bliver mere og mere komplekst, og de svageste får det sværere og sværere, så hvad skulle der ske med min søn, husker Heine Clausen.

Ulykkelig over, kommunen vil droppe konsulent

Nu er der snart gået to år, siden Noah blev diagnosticeret. Diagnosen gav også mulighed for at få inklusionstimer i børnehaven og hjælp fra Karin Bakmand.

Noah besøger nu SFO’en i Borris hver onsdag for at hilse på sine kommende klassekammerater.

I juni skal Karin Bakmand så give skolelederen, SFO-lederen og Noahs børnehaveklasselærer en introduktion til autisme og Noah. Efter planen skulle hun også følge Noah et par gange om året i klassen og i frikvarterne. Men som situationen er nu, tvinges alle Karin Bakmands autismefamilier i Ringkøbing-Skjern til at undvære hendes hjælp fra juli. Ringkøbing-Skjern lægger nemlig op til, konsulenten ikke fortsætter.

- Jeg er ulykkelig over, hvis hun ikke kommer med i hele udviklingen på Noah. Hvis Karin stopper, vil det være som at miste et familiemedlem, der kender vores barn så godt, og det kan ikke erstattes af en anden, siger Heine Clausen.

Han undrer sig over kommunens prioritering. For hvis autismekonsulentens arbejde med skoler, børnehaver og familier ophører, vil det give flere børn i specialklasser og specialbørnehaver, mener han. Det bliver dyrere for kommunen end at betale hendes løn, og det bliver også dyrere i længden, hvis de børn som voksne så får brug for endnu mere hjælp, end de ville have haft brug for med den rette støtte i barndommen.

- Det er helt håbløst. Det handler om børn. Det er ikke, hvor ofte kommunen skal slå græsset. Det er børn, og jeg synes, det er en katastrofe, siger Heine Clausen.

Noah får en lillesøster senere i år, og skulle hun ligesom sin storebror have autisme, vil familien være ked af ikke at kunne få hjælp fra kommunens autismekonsulent, som ser ud til ikke at få forlænget sin kontrakt. Foto: Jørgen Kirk
0/0
Annonce
112 For abonnenter

Sejler du en lille smule, når du sejler? Sådan er reglerne for berusede sejlere

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Navne

Ildsjælen Frederikke nyder gymnastik og fællesskab: - Når jeg cykler forbi skolerne, vinker børnene til mig

112

Knivstikkeri i Ådum: Fuld mand stak sin kammerat

Vestjylland For abonnenter

Mellem hærværksmænd og Facebook-krigere: Alle siger, de vil redde ulven

112

Udrykning i nat til genbrugsplads: Småt brændbart futtede af

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Den indre varulv hyler, og det lyder ikke kønt

Da den sidste danske ulv i 1813 blev skudt ved Estvadgård lidt sydvest for Skive, var der næppe én, der fældede en tåre i den anledning. Da slet ikke de bønder på egnen, hvis får nu kunne være i fred. I et mangelsamfund som det danske for 200 år siden var der ganske enkelt ikke plads til ulven. I de mellemliggende par århundreder har næppe nogen skænket ulven en tanke - endsige savnet den. Den var ikke længere en del af den danske fauna. At den skulle vende tilbage, var der meget få, der havde fantasi til at forestille sig. Ikke desto mindre var det, hvad der skete omkring 2009, og lige siden har ulven forårsaget en slags kulturel borgerkrig i Danmark, der er helt ude af proportioner i forhold til dyrets indvirkning på den danske natur og dens formodede trussel eller mangel på samme mod mennesker. Skal man være lidt grov, kan man sige, at ulven har fået den indre varulv bragt frem i mange danskere. Det er ikke kønt. Som Anette Lund Andersens store reportage i Dagbladet i dag dokumenterer, er det rent ud forbløffende, i hvilket omfang og med hvilken lidenskab, mennesker engagerer sig i striden om ulven. Man tager sig til hovedet i vantro over en "ulvehader", der skyder en ulv med riffel ud af vinduet på sin bil. Og man flår sig i håret af frustration over en "ulveelsker", der truer folk på livet, og begår hærværk mod en lokal kirke for at understrege sit synspunkt. Mellem disse yderligheder er der alle mulige holdninger, der dog generelt tenderer mod det stadigt mere polariserede - hovedsageligt på grund af de forbistrede asociale medier, der nærmest pr. automatik synes at forstærke alle holdninger i ekstremistiske retninger. Det billede, Anette Lund Andersen tegner i sin reportage, er dybt forstemmende. Det fortæller om en debat og dens deltagende aktører, der synes at have mistet al proportionssans, evne og vilje til at lytte til andre menneskers synspunkter. Lederskribenten her føler sig fristet til at citere sin gamle, afdøde fars tilbagevendende kommentar, når medmennesker af den ene eller den anden grund bevægede sig ud ad en tangent: "Har de ikke andet at gå op i?!?" Det er måske dér, problemets rod ligger.

Ringkøbing-Skjern

Kram til alle i uniform fra mor og far, da 20-årig blev fundet i live i vandet på Ringkøbing Fjord

112 For abonnenter

Der gælder ingen promilleregler for små både

Ringkøbing-Skjern

Efter timelang eftersøgning: Helikopter finder ung sejler i god behold i vandet

Ringkøbing

Slut med sygedagpenge: Jobcentret siger stadig nej til kræftramte Hilde

Annonce