Annonce
Klumme

Folkets flag

Mette Bjerrum Jensen. Foto Jørgen Kirk

Har du markeret en glædelig begivenhed med at hejse et rødt-hvidt flag til tops for nyligt? En fødselsdag, en konfirmation, at vejret var godt, at naboen havde sølvbryllup eller at du var en tur på vandet i dit skib?

Her i Danmark bruger vi vores flag meget ofte, og det vækker både vores gode humør og en stemning af fest. Men måske også mere end det? Jeg tror, at alle, der føler sig danske, kan blive ret rørte og føle en temmelig stor stolthed, når landsholdet i rød-hvide farver med hånden på hjertet synger nationalsangen, eller når familien er samlet under flagstangen mens Dannebrog ryger i vejret.

Og på Valdemarsdag, den 15. juni, fejrer vi flaget. Det var nemlig, ifølge overleveringen, på denne dag at Dannebrog faldt ned fra himlen over kong Valdemar og gav sejr til hans korstogshær, der var draget over Østersøen for at omvende venderne i Estland fra hedenskab til kristentro.

Det er netop i år 800 år siden, og derfor markerer mange foredrag, events og udstillinger landet over også fejring af Dannebrog. Men som det altid er med nationale symboler, så gemmer der sig mange, mange historier om flaget og dets tilknytning til det danske end den simple version ovenover.

For hundrede år siden var det faktisk ret nyt at Dannebrog var folkets. De ældste af de, der på Valdemarsdag i 1919 sang en hyldest til flaget, var ikke født med flaget som nationalsymbol. Da de var børn, var Dannebrog kongens flag og et symbol på kongens og kirkens magt. Frederik d. VI forbød ligefrem ved lov at almindelige mennesker flagede med rødt og hvidt.

Men i hele Europa bredte der sig en bølge af revolution, hvor folket tog både magten og dens symboler fra de enevældige konger, og nu kunne de gamle stå her og se flaget veje over folkestyret i det demokratiske Danmark.

Jeg tror, det er denne mere end 100 år gamle stolthed over selv at være med til at definere det land, vi bor i, der rammer os når vi hejser flaget i dag.

I Danmark har vi i dag både ytringsfrihed og medindflydelse, og ingen enevældig hersker eller diktator bestemmer, hvordan vi skal leve sammen. Det føles som hverdag og helt naturligt, men verdensbegivenheder kan hurtigt minde os om, at det bestemt ikke er en selvfølge.

Det var netop, hvad man oplevede i foråret 1940, hvor Danmark blev indtaget af Tyskland, der få år forinden havde stemt en diktator og nazist til magten, folkeforført af blandt andet brug af nationale symboler og tale, der opildnede til national samling.

Nationale symboler er lette at holde af, og derfor også lette at misbruge til at dreje en folkestemning til at samle sig om nogle indadvendte værdier, hvor "vi" er de rigtige og "de andre" de forkerte.

I Tyskland var "de andre" blandt andet jøderne. På præstegården i Vedersø pakkede Kaj Munk både sit Dannebrog og en tidligere beundring af Hitler sammen, og lagde markeringen af Valdemarsdag i skuffen til der igen var en fri stat at fejre, uden etnisk og religiøs forfølgelse af bl.a. jøderne. Da flaget igen blev fundet frem, var det for at pryde præstens egen kiste. Kaj Munk blev dræbt for at tale diktatoren imod - og for at samle danskerne om en nationalfølelse. Historien viser, at det på trods af de 800 år på ingen måde er et forældet og ligegyldigt symbol, vi holder fest for.

Det gælder alle stærke symboler, at de både kan bruges til det gode og det onde.

Jeg elsker mit flag og mit land og følelsen af at høre til netop her i dette lille land på jorden. Men når vi hejser Dannebrog skal vi også være opmærksomme på ikke at misbruge vores nationale fællesskab til at pege fingre ad andre folkeslag og mene at de er "forkerte".

Jeg håber, at mange vil nikke ekstra pænt til Dannebrog på sin stang i år, og huske værdien af at det mest af alt er demokratiets og det gode fællesskabs flag, vi hejser.

Annonce
I Danmark har vi i dag både ytringsfrihed og medindflydelse, og ingen enevældig hersker eller diktator bestemmer, hvordan vi skal leve sammen. Det føles som hverdag og helt naturligt, men verdensbegivenheder kan hurtigt minde os om, at det bestemt ikke er en selvfølge.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern For abonnenter

Nazi-hærværk mod jødiske gravsten: Samme bevægelse stod bag vandalisering af Per Arnoldi-kunst i Skjern og Tarm

Erhverv

Esmark: Bedste sæson nogensinde

Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Skjern Håndbold For abonnenter

Genlæs livebloggen: Spænding til sidst - men Skjern tabte til Aalborg

Annonce