Klumme

Folkets flag

Mette Bjerrum Jensen. Foto Jørgen Kirk

Har du markeret en glædelig begivenhed med at hejse et rødt-hvidt flag til tops for nyligt? En fødselsdag, en konfirmation, at vejret var godt, at naboen havde sølvbryllup eller at du var en tur på vandet i dit skib?

Her i Danmark bruger vi vores flag meget ofte, og det vækker både vores gode humør og en stemning af fest. Men måske også mere end det? Jeg tror, at alle, der føler sig danske, kan blive ret rørte og føle en temmelig stor stolthed, når landsholdet i rød-hvide farver med hånden på hjertet synger nationalsangen, eller når familien er samlet under flagstangen mens Dannebrog ryger i vejret.

Og på Valdemarsdag, den 15. juni, fejrer vi flaget. Det var nemlig, ifølge overleveringen, på denne dag at Dannebrog faldt ned fra himlen over kong Valdemar og gav sejr til hans korstogshær, der var draget over Østersøen for at omvende venderne i Estland fra hedenskab til kristentro.

Det er netop i år 800 år siden, og derfor markerer mange foredrag, events og udstillinger landet over også fejring af Dannebrog. Men som det altid er med nationale symboler, så gemmer der sig mange, mange historier om flaget og dets tilknytning til det danske end den simple version ovenover.

For hundrede år siden var det faktisk ret nyt at Dannebrog var folkets. De ældste af de, der på Valdemarsdag i 1919 sang en hyldest til flaget, var ikke født med flaget som nationalsymbol. Da de var børn, var Dannebrog kongens flag og et symbol på kongens og kirkens magt. Frederik d. VI forbød ligefrem ved lov at almindelige mennesker flagede med rødt og hvidt.

Men i hele Europa bredte der sig en bølge af revolution, hvor folket tog både magten og dens symboler fra de enevældige konger, og nu kunne de gamle stå her og se flaget veje over folkestyret i det demokratiske Danmark.

Jeg tror, det er denne mere end 100 år gamle stolthed over selv at være med til at definere det land, vi bor i, der rammer os når vi hejser flaget i dag.

I Danmark har vi i dag både ytringsfrihed og medindflydelse, og ingen enevældig hersker eller diktator bestemmer, hvordan vi skal leve sammen. Det føles som hverdag og helt naturligt, men verdensbegivenheder kan hurtigt minde os om, at det bestemt ikke er en selvfølge.

Det var netop, hvad man oplevede i foråret 1940, hvor Danmark blev indtaget af Tyskland, der få år forinden havde stemt en diktator og nazist til magten, folkeforført af blandt andet brug af nationale symboler og tale, der opildnede til national samling.

Nationale symboler er lette at holde af, og derfor også lette at misbruge til at dreje en folkestemning til at samle sig om nogle indadvendte værdier, hvor "vi" er de rigtige og "de andre" de forkerte.

I Tyskland var "de andre" blandt andet jøderne. På præstegården i Vedersø pakkede Kaj Munk både sit Dannebrog og en tidligere beundring af Hitler sammen, og lagde markeringen af Valdemarsdag i skuffen til der igen var en fri stat at fejre, uden etnisk og religiøs forfølgelse af bl.a. jøderne. Da flaget igen blev fundet frem, var det for at pryde præstens egen kiste. Kaj Munk blev dræbt for at tale diktatoren imod - og for at samle danskerne om en nationalfølelse. Historien viser, at det på trods af de 800 år på ingen måde er et forældet og ligegyldigt symbol, vi holder fest for.

Det gælder alle stærke symboler, at de både kan bruges til det gode og det onde.

Jeg elsker mit flag og mit land og følelsen af at høre til netop her i dette lille land på jorden. Men når vi hejser Dannebrog skal vi også være opmærksomme på ikke at misbruge vores nationale fællesskab til at pege fingre ad andre folkeslag og mene at de er "forkerte".

Jeg håber, at mange vil nikke ekstra pænt til Dannebrog på sin stang i år, og huske værdien af at det mest af alt er demokratiets og det gode fællesskabs flag, vi hejser.

I Danmark har vi i dag både ytringsfrihed og medindflydelse, og ingen enevældig hersker eller diktator bestemmer, hvordan vi skal leve sammen. Det føles som hverdag og helt naturligt, men verdensbegivenheder kan hurtigt minde os om, at det bestemt ikke er en selvfølge.
0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing

Inden ny serie: Anders Aggers interview med 12-årig går viralt i Mellemøsten

Klumme

Den dag, Munk knækkede farvekoden: Drengebørn skal da have lyserødt tøj på

Leder For abonnenter

Hilde-sagen: Skal kun de stærke have chancen for at vinde?

Hvide Sande

Stræk og bøj: Strandfitness giver en god start på dagen

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lyt til 'praksis-partisanens' gode råd

Praksis-partisan. Sådan kalder Peder Sørensen sig selv. Han har gennem 11 år været leder af Produktionsskolen i Skjern og ved derfor af erfaring, at en praktisk tilgang til liv og læring virker bedre end alverdens bøger. I hvert fald for de elever, som er kommet på netop den skole, fordi de af den ene eller den anden grund er løbet sur i det almindelige skolesystem. Mange af dem har ikke verdens bedste oplevelser med sig i skoletasken, og før de kan blive klar til igen at binde an med bøger og teori, skal de lære at tro på sig selv. Det sker ifølge Peder Sørensen bedst gennem netop praktisk arbejde. Det er i der, langt hovedparten af eleverne har deres styrke, og det er derfor her, der er en basis, man kan bygge en selvtillid op på. At det virker, viser de tørre tal fra skolen i Skjern: 70 procent af eleverne er kommet videre i uddannelse eller arbejde. Med andre ord masser af solstrålehistorier om mennesker, der blev grebet, efter at de var snublet i starten, og som lærte at stå på egne ben. Men nu er det slut: Skolens seneste afgangshold blev også det sidste. Landets produktionsskoler lukker nemlig med udgangen af juli og bliver i stedet til FGU'er - Forberedende Grunduddannelse, der også skal hjælpe eleverne videre til uddannelse eller arbejde. På FGU kommer eleverne ind på ét af tre spor: Et, hvor de kan forbedre sig i boglige fag, et andet til de unge, der kan lide praktisk arbejde, men som også gerne vil forbedre sig i dansk og matematik, og endelig et tredje spor, hvor de unge er i virksomhedspraktik det meste af tiden og resten af tiden i skolepraktik med undervisning i fag, der er relevante for praktikken. Forhåbentlig vil den nye uddannelse vise sig lige så effektiv til at hjælpe ikke mindst de skrøbelige blandt eleverne videre, som Produktionsskolen var. Det er som bekendt ligegyldigt, hvilken farve katten har og hvad den hedder - bare den kan fange mus. Men det vil være klogt at lytte til erfaringerne fra 'praksis-partisaner' som Peder Sørensen. For hvis man vil skabe nye solstrålehistorier, er det afgørende at have fokus på hver enkelt elevs muligheder. Først når de tror på sig selv, kan de være de klar til de boglige fag. Det lyder både enkelt og indlysende.

Danmark For abonnenter

Notre Dame var meget tættere på at styrte sammen, end folk almindeligvis ved

Videbæk

Vin og vejr: Lokal vinavler er foreløbig rigtig godt tilfreds med den danske sommer

Sommerland

Forundringens Have udfordrer sanserne: Smid skoene, luk øjnene, spis ukrudt og gå ind i en livmoder

Annonce