Annonce
Skjern

Folketingsmedlem: Et fælles oplæg er afgørende

- Kommer der et fælles oplæg her fra lokalområdet baseret på frivillighed, så tror jeg, at der i Folketinget vil være opbakning til en nationalpark omkring Skjern Å, siger folketingsmedlem for Dansk Folkeparti, Dennis Flydtkjær, der også deltog i borgermødet onsdag aften. Foto: Mads Dalegaard
Dennis Flydtkjær (DF) tror på politisk velvilje, hvis lokalområdet står bag et fælles oplæg til nationalpark.

Skjern: Den nuværende nationalparklov giver kun mulighed for fem nationalparker i Danmark.

En af dem skulle have været Nationalpark Skjern Å, men de planer blev stoppet i 2012, selvom man var så langt, at Dronningen var inviteret til åbningen.

Hvis et flertal i Folketinget skal stå bag en sjette nationalpark omkring Skjern Å og skaffe penge til sådan en park, skal der komme et fælles oplæg fra lokalområdet.

Det er alle parter enige om.

Hvis der bliver enighed om et fælles oplæg lokalt, baseret på frivillighed, så vil der også være velvilje blandt politikerne på Christiansborg.

Det vurderer det lokale folketingsmedlem fra Dansk Folkeparti, Dennis Flydtkjær, Herning, der selv deltog i borgermødet i Ringkøbing-Skjern Kulturcenter onsdag aften.

- Det er overordentlig positivt, at der bliver arbejdet ud fra en frivillig deltagelse i projektet. Hvis der kommer et fælles oplæg her fra området, så vil der blive set med velvillighed på projektet på Christiansborg. Sidste gang var der tale om en færdig skitse, hvor det var alt eller intet. Med et færdigt oplæg vil staten nok også finde nogle penge, men det er for tidligt at sige noget om, hvor mange penge, der vil følge med, siger Dennis Flydtkjær.

Han peger i øvrigt på, at erfaringerne fra de fem nuværende nationalparker har vist, at landmænd ikke behøver at frygte for øget regulering i en nationalpark.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kvinder: Gå hjem og hold fri resten af året

Læserbrev: Danske mænd får i gennemsnit 15 procent mere end deres kvindelige kolleger. Det er sådan cirka halvanden månedsløn. Så hvis kvinder og mænd skal have lige løn for lige arbejde, skal kvinderne have sidste arbejdsdag den 13. november og først møde op igen til januar. I 1976 fik Danmark lov om ligeløn. Det er 43 år siden, men målet er ikke nået endnu. Skal vi for alvor gøre noget ved det, så skal der ny lovgivning til. Ellers har ligelønnen meget lange udsigter. Det vil være absurd, hvis vores børns eller børnebørns generationer på arbejdsmarkedet skal arve uligelønnen. I England har de fået en lov, der pålægger arbejdspladser med flere end 250 ansatte at offentliggøre seks bestemte nøgletal for de ansatte kvinders og mænds løn – herunder forskellen på dem. Derudover skal virksomhederne forklare, hvorfor der er forskel, og hvad man vil gøre for at nedbringe den. Det kunne jeg godt tænke mig at se her også. Det ville være relativt nemt at starte med at stille krav om offentlige, kønsopdelte lønstatistikker. Barselsorloven er et andet område, som vil kunne sætte fart på udligningen. Far skal mere hjem på barsel – og mor tidligere tilbage på job. I både Sverige og Norge tager mere end dobbelt så mange fædre barselsorlov. I denne sammenhæng er det derfor positivt, at et EU-direktiv om øremærket barsel til mænd skal være implementeret herhjemme senest i 2022. Det, at tale åbent om løn på arbejdspladserne, vil også være med til at fremme vilkårene for at få ligeløn. Det er hverken forbudt eller farligt at tale om, hvad man hver især får i løn, så tag snakken med dine kolleger. Lige løn for lige arbejde er et fair krav at stille. Vil du have flere argumenter til ligelønssnakken, så følg med på Kvindernes Sidste Arbejdsdag på facebook.

Annonce