Navne

Folketingskandidat for KD: 'I'm so excited' passer godt til mit temperament

- Jeg er sammen med mange mennesker i det daglige, så søndag må gerne være sammen med den nærmeste familie, siger 45-årige Marianne Karslmose, der er mor til tre. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Folketingskandidat for KD Marianne Karlsmose, der bor i Tarm og arbejder i Ringkøbing, ynder at bruge en del af sin søndag på at være sammen med sin familie i Skjern Bykirke.

EN GOD SØNDAG FOR MIG ER EN DAG, hvor jeg kan sove lidt længere, og hvor jeg er med min familie i Skjern Bykirke om formiddagen.

Resten af søndagen må gerne gå i langsomt tempo som en kontrast til resten af ugens høje tempo. Hygge med brætspil/kortspil, en god film eller serie og god mad sammen med familien er også vigtigt for mig på en søndag. Jeg er sammen med mange mennesker i det daglige, så søndag må gerne være sammen med den nærmeste familie.

HVIS JEG FÅR EN UDENBYS GÆST PÅ BESØG, SÅ VIL JEG HELT KLART VISE VEDKOMMENDE Vesterhavet i al sin kraft og vildskab - og så gerne en tur omkring Hellig Kors Kloster på Dejbjerg Hede, hvor der er en helt særlig ro og fred.

Jeg vil gerne have min gæst med hen til Holger Danske i Skjern, som jo har sin helt særlige historie, og så slutter vi ved Englændergravene i Tarm, hvor vi mindes de mænd, der ofrede deres liv for andre i 2. Verdenskrig.

Det er vigtigt for mig, at vi har kendskab til historien, for det giver stærke rødder i mødet med det fremmede og en dybere forståelse for, hvem vi er i dag. Vi skal kæmpe for det, vi tror på - også selv om det nogle gange kræver store ofre.

MIT SENESTE BESØG I EN KIRKE VAR i søndags i Skjern Bykirke, der holder til i Skjerns gamle slagteri. Det er en kirke, der står fast på det kristne budskab i en moderne gudstjenesteform. Det trives hele min familie i. Min søn på 17 år mener, at det er Danmarks bedste kirke, og det er jo lidt af en reklame.

Variationen mellem nye sange og traditionelle salmer ledsaget af et musikband med trommer, guitar og klaver passer også godt til vores familie. Det giver gudstjenesten liv, og det betyder meget, at der er plads til både børn og unge til den helt almindelige søndagsgudstjeneste. Alle aldre er en naturlig del af fællesskabet.

HVIS JEG BLIVER BEDT OM AT VÆLGE EN SANG PÅ EN KARAOKEBAR, SÅ SKAL DET NOK VÆRE "I'm so excited” af Pointer Sisters, fordi der er godt gang i den, og det passer godt til mit temperament.

Teksten understreger, at det er vigtigt, at vi slipper kontrollen indimellem og ikke kun lader fornuften og hjernen arbejde. Der er blevet alt for meget regnearkstænkning i vores samfund - både på arbejdspladserne og i politik.

Vi skal huske at give os selv lov til at leve livet.

HVIS JEG UD AF DET BLÅ VINDER 50.000 KRONER TIL EN DRØMMEREJSE, SÅ VIL JEG tage endnu en tur til USA med familien, hvor der er så meget storslået natur og spændende historie at opleve.

Amerikanerne har en hjertelig og usnobbet kultur, som jeg føler mig godt tilpas i. De er desuden familieorienterede - det betyder meget for mig, at der er plads til børn, selv om de kan larme eller være urolige.

HVIS JEG KUNNE FÅ EN MIDDAGSAFTALE MED EN KUNSTNER, SÅ SKULLE DET VÆRE forfatter Hanne-Vibeke Holst, for jeg elsker at læse hendes bøger om den moderne kvinderolle og udfordringen med at kombinere arbejdsliv- og familieliv krydret med politik og samfundsmæssige temaer.

Jeg vil gerne diskutere hendes seneste roman, "Som pesten," der berører nogle meget grundlæggende, etiske spørgsmål, om en afrikaner har lige så stor værdi som en europæer, hvis en epidemi bryder ud. Reagerer vi først for alvor på katastrofer, når vi rammes i Europa?

I NÆSTE UGE SER JEG FREM TIL forårsgallakoncert på Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing fredag 15. marts, hvor jeg forventer et festfyrværkeri af forskellige musikgenrer fremført af vores dygtige elever, som jeg normalt oplever i en helt anden rolle i samfundsfags-undervisningen.

Musik kan noget i forhold til at forbinde os og appellere til vores følelser. Det er også fantastisk at se elever, som jeg ved, der kæmper med svære ting, stå og stråle i rampelyset.

Selv om eleverne leverer på et højt niveau, så er det også vigtigt for mig, at det er en koncert, hvor alt ikke behøver at være perfekt. Hvis vi skal levere det perfekte for at få anerkendelse, så bliver det meget svært at opnå, da vi jo netop ikke er perfekte. Vi skal have mod til at fejle - det er med til at udvikle os som mennesker.

Marianne Karlsmose

ALDER: 45 år.

PRIVAT: Gift og mor til tre sønner på 11, 15 og 17 år.

PROFESSION: Gymnasielærer på Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing.

HJEMBY: Tarm.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce