Debat

Folkeskolen skal ud af moderniseringsstyrelsens kløer

Skole: Vi skylder vores folkeskole et meget seriøst genopretningsarbejde.

Christiansborgspolitikerne har et væsentlig medansvar for, at folkeskolen – Danmarks vigtigste kulturinstitution – i øjeblikket bliver fravalgt af flere og flere. Samtidig med at stadig flere nyuddannede lærer også vinker farvel til den folkeskole, som de er uddannet til at styrke.

Der er ingen tvivl om, at lærerkonflikten i 2013 og en folkeskolereform, som var underfinansieret har været en medvirkende faktor. Her bærer Socialdemokratiet et stort ansvar, og vi må erkende de problemer, der er blevet skabt. Skal vi se fremad, så er der nogle helt indlysende punkter, som bør mejsles i granit for et nyt flertal i folketinget.

Vi vil gerne vove pelsen og fremlægge fem konkrete punkter, som bør være ånden for, hvordan et nyt flertal bør se på folkeskolen. Der kan helt sikkert tilføres flere punkter, og folk er meget velkommen til at byde ind, for vi mener helt oprigtigt, at Danmarks vigtigste kulturinstitution ikke må glemmes eller negligeres i den igangværende valgkamp.

Fremtidens folkeskole skal ikke formes ud fra mavefornemmelse hos ministrene og embedsmændene bag skrivebordene, men i tæt samarbejde med skolens personale, forældre og elever. Skolepolitik uden inddragelse af dem, der har deres hverdag ude på skolerne, er en kurs mod afgrunden. Lad os bare erkende det: Folkeskolen er i krise som danskerne naturlige samlingspunkt. Det er en krise, der kræver svar her og nu.

For det første skal vi have rykket folkeskolen – og i øvrigt også store dele af vores offentlige sektor – ud af kløerne på moderniseringsstyrelsen og den garde af topembedsmænd, som politikerne belønner for at føre kniven over de offentlige overenskomster. At både lønvilkår og resultatplan er baseret på indgreb og svækkelse af overenskomst er uacceptabelt og i strid vores stolte tradition for den danske forhandlingsmodel for det offentlige arbejdsmarked.

For det andet skal undervisningen slippes fri fra overstyringens jerngreb. Folkeskolen er lokalområdets skole og bør præges af lokale ildsjæles engagement. Naturligvis skal børnene både lære at læse og skrive, men det har ganske enkelt taget overhånd, når undervisningen er blevet så centraliseret, at den reelt styres i undervisningsministeriet, hvor test, mål, platforme og læringsmålsstyret undervisning har detailreguleret undervisningen. Politikerne på Slotsholmen skal turde tro på de engagerede lærere, pædagoger, elever og skolebestyrelser, og der skal holdes fast i en skole med et nordisk børnesyn.

For det tredje skal folkeskolen have et økonomisk løft, så lærerne og pædagogerne har mere tid til forberedelse, og der er færre elever i klasserne. Mange steder er tendensen, at megaklasserne vinder frem, og de lange skoledage føles kedelige for eleverne, fordi der reelt ikke er ressourcer til at gøre dem spændende. Helt konkret bør der årligt investeres en milliard ekstra i folkeskolen.

For det fjerde skal privatskolernes sociale ansvar styrkes. Privatskolerne vokser hvert eneste år og er blevet en kronisk velfærdstendens - der betyder, at deres andel af de samlede skoleelever er steget fra 13 procent i 2007 til 17,5 procent i 2017. Vi vil gerne slå fast, at vi ikke har til hensigt at revse privatskolerne. Den klassiske friskole-tradition har nemlig også været en kilde til udvikling og fornyelse af den danske grundskole. De stigende elevtal og massive statslige finansiering – som en borgerlig regering har tilført – til privatskolerne burde gøre det naturligt, at man styrkede privatskolernes sociale ansvar. Helt konkret vil vi foreslå, at det statslige tilskud differentieres til privatskolerne ved at indføre et socialt taxameter, der baserer sig på den enkelte skoles elevsammensætning.

For det femte skal læreruddannelsen ikke have mere kunstigt åndedræt, men helt ny ilt. Læreruddannelsen har i årevis været kastet ud i et konstant reform-cyklon, hvor alt er blevet suget ind og kastet rundt. Konsekvensen er, at uddannelse er blevet markant svækket. Det virker efter vores opfattelse en smule naivt at tale om en femårig læreruddannelse, når man i en undervisningsuge kunne starte med at tilbyde eleverne flere timer på studiet. Vi foreslår, at de lærerstuderende får længere praktikforløb. Et halvt års sammenhængende praktik vil for alvor batte.

Anders Kronborg
0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing

Inden ny serie: Anders Aggers interview med 12-årig går viralt i Mellemøsten

Klumme

Den dag, Munk knækkede farvekoden: Drengebørn skal da have lyserødt tøj på

Leder For abonnenter

Hilde-sagen: Skal kun de stærke have chancen for at vinde?

Hvide Sande

Stræk og bøj: Strandfitness giver en god start på dagen

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lyt til 'praksis-partisanens' gode råd

Praksis-partisan. Sådan kalder Peder Sørensen sig selv. Han har gennem 11 år været leder af Produktionsskolen i Skjern og ved derfor af erfaring, at en praktisk tilgang til liv og læring virker bedre end alverdens bøger. I hvert fald for de elever, som er kommet på netop den skole, fordi de af den ene eller den anden grund er løbet sur i det almindelige skolesystem. Mange af dem har ikke verdens bedste oplevelser med sig i skoletasken, og før de kan blive klar til igen at binde an med bøger og teori, skal de lære at tro på sig selv. Det sker ifølge Peder Sørensen bedst gennem netop praktisk arbejde. Det er i der, langt hovedparten af eleverne har deres styrke, og det er derfor her, der er en basis, man kan bygge en selvtillid op på. At det virker, viser de tørre tal fra skolen i Skjern: 70 procent af eleverne er kommet videre i uddannelse eller arbejde. Med andre ord masser af solstrålehistorier om mennesker, der blev grebet, efter at de var snublet i starten, og som lærte at stå på egne ben. Men nu er det slut: Skolens seneste afgangshold blev også det sidste. Landets produktionsskoler lukker nemlig med udgangen af juli og bliver i stedet til FGU'er - Forberedende Grunduddannelse, der også skal hjælpe eleverne videre til uddannelse eller arbejde. På FGU kommer eleverne ind på ét af tre spor: Et, hvor de kan forbedre sig i boglige fag, et andet til de unge, der kan lide praktisk arbejde, men som også gerne vil forbedre sig i dansk og matematik, og endelig et tredje spor, hvor de unge er i virksomhedspraktik det meste af tiden og resten af tiden i skolepraktik med undervisning i fag, der er relevante for praktikken. Forhåbentlig vil den nye uddannelse vise sig lige så effektiv til at hjælpe ikke mindst de skrøbelige blandt eleverne videre, som Produktionsskolen var. Det er som bekendt ligegyldigt, hvilken farve katten har og hvad den hedder - bare den kan fange mus. Men det vil være klogt at lytte til erfaringerne fra 'praksis-partisaner' som Peder Sørensen. For hvis man vil skabe nye solstrålehistorier, er det afgørende at have fokus på hver enkelt elevs muligheder. Først når de tror på sig selv, kan de være de klar til de boglige fag. Det lyder både enkelt og indlysende.

Danmark For abonnenter

Notre Dame var meget tættere på at styrte sammen, end folk almindeligvis ved

Videbæk

Vin og vejr: Lokal vinavler er foreløbig rigtig godt tilfreds med den danske sommer

Sommerland

Forundringens Have udfordrer sanserne: Smid skoene, luk øjnene, spis ukrudt og gå ind i en livmoder

Annonce