Debat

Folkeskolen skal ud af moderniseringsstyrelsens kløer

Skole: Vi skylder vores folkeskole et meget seriøst genopretningsarbejde.

Christiansborgspolitikerne har et væsentlig medansvar for, at folkeskolen – Danmarks vigtigste kulturinstitution – i øjeblikket bliver fravalgt af flere og flere. Samtidig med at stadig flere nyuddannede lærer også vinker farvel til den folkeskole, som de er uddannet til at styrke.

Der er ingen tvivl om, at lærerkonflikten i 2013 og en folkeskolereform, som var underfinansieret har været en medvirkende faktor. Her bærer Socialdemokratiet et stort ansvar, og vi må erkende de problemer, der er blevet skabt. Skal vi se fremad, så er der nogle helt indlysende punkter, som bør mejsles i granit for et nyt flertal i folketinget.

Vi vil gerne vove pelsen og fremlægge fem konkrete punkter, som bør være ånden for, hvordan et nyt flertal bør se på folkeskolen. Der kan helt sikkert tilføres flere punkter, og folk er meget velkommen til at byde ind, for vi mener helt oprigtigt, at Danmarks vigtigste kulturinstitution ikke må glemmes eller negligeres i den igangværende valgkamp.

Fremtidens folkeskole skal ikke formes ud fra mavefornemmelse hos ministrene og embedsmændene bag skrivebordene, men i tæt samarbejde med skolens personale, forældre og elever. Skolepolitik uden inddragelse af dem, der har deres hverdag ude på skolerne, er en kurs mod afgrunden. Lad os bare erkende det: Folkeskolen er i krise som danskerne naturlige samlingspunkt. Det er en krise, der kræver svar her og nu.

For det første skal vi have rykket folkeskolen – og i øvrigt også store dele af vores offentlige sektor – ud af kløerne på moderniseringsstyrelsen og den garde af topembedsmænd, som politikerne belønner for at føre kniven over de offentlige overenskomster. At både lønvilkår og resultatplan er baseret på indgreb og svækkelse af overenskomst er uacceptabelt og i strid vores stolte tradition for den danske forhandlingsmodel for det offentlige arbejdsmarked.

For det andet skal undervisningen slippes fri fra overstyringens jerngreb. Folkeskolen er lokalområdets skole og bør præges af lokale ildsjæles engagement. Naturligvis skal børnene både lære at læse og skrive, men det har ganske enkelt taget overhånd, når undervisningen er blevet så centraliseret, at den reelt styres i undervisningsministeriet, hvor test, mål, platforme og læringsmålsstyret undervisning har detailreguleret undervisningen. Politikerne på Slotsholmen skal turde tro på de engagerede lærere, pædagoger, elever og skolebestyrelser, og der skal holdes fast i en skole med et nordisk børnesyn.

For det tredje skal folkeskolen have et økonomisk løft, så lærerne og pædagogerne har mere tid til forberedelse, og der er færre elever i klasserne. Mange steder er tendensen, at megaklasserne vinder frem, og de lange skoledage føles kedelige for eleverne, fordi der reelt ikke er ressourcer til at gøre dem spændende. Helt konkret bør der årligt investeres en milliard ekstra i folkeskolen.

For det fjerde skal privatskolernes sociale ansvar styrkes. Privatskolerne vokser hvert eneste år og er blevet en kronisk velfærdstendens - der betyder, at deres andel af de samlede skoleelever er steget fra 13 procent i 2007 til 17,5 procent i 2017. Vi vil gerne slå fast, at vi ikke har til hensigt at revse privatskolerne. Den klassiske friskole-tradition har nemlig også været en kilde til udvikling og fornyelse af den danske grundskole. De stigende elevtal og massive statslige finansiering – som en borgerlig regering har tilført – til privatskolerne burde gøre det naturligt, at man styrkede privatskolernes sociale ansvar. Helt konkret vil vi foreslå, at det statslige tilskud differentieres til privatskolerne ved at indføre et socialt taxameter, der baserer sig på den enkelte skoles elevsammensætning.

For det femte skal læreruddannelsen ikke have mere kunstigt åndedræt, men helt ny ilt. Læreruddannelsen har i årevis været kastet ud i et konstant reform-cyklon, hvor alt er blevet suget ind og kastet rundt. Konsekvensen er, at uddannelse er blevet markant svækket. Det virker efter vores opfattelse en smule naivt at tale om en femårig læreruddannelse, når man i en undervisningsuge kunne starte med at tilbyde eleverne flere timer på studiet. Vi foreslår, at de lærerstuderende får længere praktikforløb. Et halvt års sammenhængende praktik vil for alvor batte.

Anders Kronborg
0/0
Annonce
Klumme For abonnenter

Klumme: Mens mange kæwler om valg, kigger jeg på æwler

Annonce
Annonce
Klumme

Ugens Prædiken: En kamp med mennesker og Gud

Klumme

Midt i en konfirmationstid: Talen, som en farfar aldrig fik holdt til sit ældste barnebarn

Klumme

Hvad har Kasper Søndergaard, min cykel og sammenhængskraft til fælles?

Leder For abonnenter

Turismevækst trues af mangel på hænder

Vi har et kæmpestort problem her i Naturens Rige: Vi mangler hænder! På en vis måde er vi blevet et offer for vores egen succes. Det går jo godt i Ringkøbing-Skjern Kommune. Der er gang i erhvervslivet, og har været det længe. Arbejdsløsheden er helt i bund, og det er nemt at få et job. Niels Hausgaard-vendingen, "der er altid arbejde til dem, der vil arbejde", er tæt på at være socialrealisme, ikke satire. I alt fald hvis man taler med bagere, købmænd, campingpladsejere og andre i sommerlandet. De får kun få eller måske endda slet ingen ansøgninger, når de slår stillinger op. Det er et problem. Et kæmpestort problem. Og der er ingen udsigt til, at det bliver bedre, snarere tvært imod. I Dagbladet i dag sætter vi fokus på problemerne for den del af erhvervslivet, der er afhængigt af turismen. Allerede nu er det svært at finde medarbejdere. I de kommende år bliver det stensikkert bare værre: - Vi regner med en vækst i turismen på omkring 50 procent frem mod 2025. Det betyder, at der skal ansættes 1500 flere i turisterhvervene. Nogle vil være på fuld tid, mens andre vil være deltids- og ungarbejdere, siger direktør Søren Lydig, Ringkøbing Fjord Turisme. 1500 flere medarbejdere på fem-seks år! På et tidspunkt, hvor der er registreret omkring 800 arbejdsløse i kommunen! Alene det kommende feriecenter Lalandia i Søndervig og oplevelsescentret Naturkraft skal tilsammen bruge hundredvis af ansatte. Det bliver svært. Især da turismeerhvervet er kendetegnet ved sæsonbetonet arbejde på ofte skæve arbejdstider og - det kommer vi næppe heller uden om - til lønninger, der har svært ved at konkurrere med en række andre brancher. - Det er noget lort, siger Bjarne Nielsen, fiskehandler på havnen i Ringkøbing. Og så kort kan det vel egentlig siges. For selv om Ringkøbing-Skjern har udsigt til kolossal vækst i turismen, hvordan skal potentialet så kunne realiseres, hvis ikke den nødvendige arbejdskraft er til rådighed? Direktør i Erhvervsrådet Hans Jørn Mikkelsen mener, at man bør begynde med at få aktiveret de ledige, vi har i kommunen - også dem, der ikke nødvendigvis kan arbejde 37 timer om ugen. Men som tallene viser, er det slet ikke nok, selv om man så fik aktiveret dem alle. Der skal mere til. Inden for turistbranchen snakker man om, hvordan man kan gøre det attraktivt for unge at tage arbejde i vort område i højsæsonen. Man vil lokke dem med, at de jo kan surfe, fiske og have sjov i fritiden og holde sommerferie, samtidig med at de tjener nogle penge. Om det lader sig gøre, er ikke til at sige. Men noget må der gøres. Vi må lægge vore vestjyske hjerner i blød og eventuelt søge assistance ude fra. Ellers mister vi en gylden mulighed for at styrke en branche i voldsom vækst. Og det vil virkelig være et problem...