Ringkøbing

Folkemøde bliver en billigere omgang for Ringkøbing-Skjern

Det bliver en billigere omgang end planlagt for RIngkøbing-Skjern Kommune at deltage i næste års Folkemøde på Bormholm. Arkivfoto

Kommunen kommer til at bruge langt færre penge på deltagelsen i Folkemødet på Bornholm, nu da Folkeskibet bliver hjemme.

Ringkøbing-Skjern: 350.000 kroner. Så mange penge havde Ringkøbing-Skjern Kommune sat af til udgifter i forbindelse med næste års Folkemøde på Bornholm. Men der bliver kun brug for en brøkdel af budgettet.

Det fastslår borgmester Hans Østergaard (V), efter at det på et møde i erhvervs- og vækstudvalget er besluttet at sadle om.

- Vi kommer til at drosle ned til næste år. Det skyldes, at Foreningen Folkeskibet har nedlagt sig selv. Og da mange af vores aktiviteter og dermed også udgifter var lagt dér, så skal vi gribe tingene an på en anden måde, siger han.

Det er besluttet, at kommunen skal have en teltplads på Folkemødets energiområde, hvor kommunens energisekretariat skal sælge kommunens grønne ambitioner. Her kan de blandt andet fortælle om målet om at blive selvforsynende med vedvarende energi i 2020 og det stort anlagte Westwind24-projekt, der skal sende elbiler på ræs rundt om Ringkøbing Fjord og samtidig udvikle sig til en begivenhed, hvor transportbranchen, forskere og andre mødes for at diskutere udviklingen af elbiler.

Ifølge Hans Østergaard vil politikerne forsøge at blive paneldeltagere i debatter om emner, der er relevante for Ringkøbing-Skjern - udover energi kunne det være turisme.

Præcist hvor mange penge fra budgettet, der bliver brug for, er uvist. Men leje af en teltplads, transport af relevante politikere og embedsfolk og overnatning betyder, at der langt fra bliver brugt de 350.000 kroner, der var sat af til begivenheden på klippeøen.

0/0
Annonce
Videbæk For abonnenter

Borgere går i aktion: Vil have bedre internet

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Forfatters besøg i Ringkøbing er blevet til en novelle, hvor fordommene får et twist

Kultur

'Hvad jeg synes om ringkøbingerne?' - Læs Thorstein Thomsens novelle Ringkøbing-Klip

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ugens tal og regnskaber

Danmark For abonnenter

At være læge, eller ikke at være læge: Stig Gerdes og Styrelsen for Patientsikkerhed mødes i retten

Læserbrev

Defensiv taktik, hvis man vil være den bedste fritidskommune

Læserbrev: ”Hvordan bliver Ringkøbing – Skjern Kommune den bedste fritidskommune i Danmark?”. Dette var titlen på en invitation til alle foreninger fra Kultur- og Fritidsudvalget til et møde i Videbæk den 27. marts. Efterfølgende ønskede fodbold- og håndboldklubberne i RKSK et møde, der blev afholdt ultimo juni, med formanden for Kultur- og Fritidsudvalget for at bidrage med deres synspunkter til emnet ”den bedste fritidskommune”, men også for at komme i dialog omkring de berammede besparelser på fritidsområdet. Fodboldklubberne undrer sig stadig over, at de som den eneste idrætsgren direkte skal bidrage med 194.000 kroner (jvf. besparelseskataloget) ”i tilskud til fodboldklubberne til aflønning af deres kridtbander”. Alle ved sikkert, hvilket stort arbejde disse ulønnede frivillige bandemedlemmer gør, for at børn og unge kan få motion og spille fodbold. De slår for eksempel kanter, rydder op, kridter baner, omlægger baner, vander, laver reparationer med mere. Men nej – de får ikke løn, men et beskedent årligt opstarts- og afslutningsarrangement som tak. Ordene "aflønning af deres kridtbander" er derfor dårlig valgt og bliver ikke bedre af, at konsekvensen for spareforslaget kan udlignes ved ”at hæve medlemskontingentet pr. medlem med 43,62 kroner.” Det viser sig kun alt for tydeligt, at nogle går med den opfattelse, at det er gratis for fodboldklubberne at passe fodboldbanerne. Herfra skal lyde en opfordring til, at kommunen laver en undersøgelse af, hvad det reelt koster fodboldklubberne i drift til for eksempel el- og vandforbrug, elattest, elpærer, traktor, kridtbander, mindre nyanskaffelser, vandingsmaskine, vedligeholdelse af rullegræs og afskrivninger på lysmaster, vandingsanlæg, traktor, græsslåmaskiner m.v. I øvrigt får klubberne kun delvis tilskud til mål, net og kridtmaskiner. Fodboldspillet er i dag en idrætsgren, der dyrkes udendørs hele året. Det bliver nu forstærket af, at indefodbold ikke er en aktivitet, der længere udløser aktivitetstilskud. Det vil også ramme hallerne på timeudlejningen. Disse ting gør næppe kommunen til den bedste fritidskommune, og det er en defensiv taktik. Vi kan jo spare os ihjel og tage gejsten fra de mange frivillige ledere og trænere i samtlige kommunens idrætsforeninger. Vi skal i stedet være offensive og følge befolkningsudviklingen med, at flere og flere dyrker idræt. Vi skal afskaffe 25 års reglen for de foreninger, der benytter vore idrætshaller. Det kan faktisk gøres gratis og dermed uden ekstra omkostninger for Kommunen. Vi skal forhøje lokaletilskuddet fra de nuværende 68 procent (= nettoudgift for foreninger p.t. 191 kroner pr. time) til f.eks. 78 procent (= nettoudgift for foreninger 131 kroner pr. time), hvilket vil animere idrætsforeningerne til at leje yderligere haltimer. Håndboldklubberne og deres frivillige får så mere tid til at tænke på andet end økonomi. Det vil – ud fra mine oplysninger – betyde en merudgift for kommunen på cirka 2.500.000 kroner, men er en god investering og er tillidsskabende for idrætshallernes daglige brugere, som dermed giver bedre økonomi forfor eksempel håndbold uden at skade hallernes økonomi, snarere tværtimod.

Alarm 112

55-årig mand blev fundet død i Ringkøbing Fjord

Livsstil For abonnenter

Forfatter Svend Åge Madsen fylder 80: Jeg fik lært det med pigerne takket være, at jeg skrev

Kultur

Flot hæder: Forsamlingshus-ejer tildelt Rækker Mølle Prisen

Ringkøbing-Skjern

Det er fedt! Løbeveninderne kom under bjælken trods bekymring

Annonce