Annonce
Sport

Fodboldklub anklager avis for at kende til hærværksplaner

Oli Scarff/Ritzau Scanpix
Ifølge Manchester United vidste The Sun, at næstformands hjem ville blive angrebet. Avisen afviser anklagerne.

Fodboldklubben Manchester United beskylder avisen The Sun for at kende til hærværksplaner mod næstformand Ed Woodwards private bolig.

Det skriver Sky Sports.

I en udtalelse skriver United ifølge Sky Sports, at The Sun "på forhånd havde modtaget oplysninger om det planlagte angreb, som bestod af ulovligt hærværk og havde som formål at intimidere".

United skriver, at en journalist fra avisen var til stede, og at "kvaliteten af billederne" i avisen indikerer, at en fotograf også befandt sig ved boligen.

- Vi mener, at det er et klart brud på både Ipsos redaktørkodeks og den journalistiske etik, lyder det fra klubben med henvisning til det uafhængige organ Ipso, der har tilsyn med aviserne i Storbritannien.

The Sun afviser anklagerne om, at avisen skulle kende til et forestående angreb, og understreger, at avisen vil arbejde fuldt ud med politiet i efterforskningen af episoden.

- The Sun fordømmer angrebet på hr. Woodwards bolig og vil med glæde besvare enhver henvendelse fra politiet, skriver en talsmand fra The Sun ifølge Sky Sports.

- Men The Sun vil forsvare sin ret til at rapportere. En journalist fra The Sun tog derhen, efter at der var kommet et tip om, at en demonstration skulle finde sted.

- The Sun beskrev hændelsen, som den udspillede sig. På intet tidspunkt var vores journalist klar over, hvad der ville ske, og vedkommende opfordrede ikke til kriminelle handlinger.

Ed Woodward er af mange tilhængere af Manchester United gjort til en forklaringerne for klubbens manglende succes.

Hverken den 48-årige Woodward, hans hustru eller parrets to børn befandt sig i boligen, da hændelsen fandt sted.

/ritzau/

Sky Sports'' artikel om Manchester Uniteds anklager
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev For abonnenter

Kamp mod corona berettiger meget, men: Der er også en grænse

Regeringer verden over krænker fundamentale frihedsrettigheder for at bekæmpe corona. Værst i lande med udemokratiske regimer, men også Danmark kan være med. Det er en farlig udvikling. Krisen er så enorm, at vi selv i åbne demokratier må acceptere, at nogle af vores frihedsrettigheder sættes på pause. Det kan være retten til at måtte forsamle sig og bevæge sig frit. Det afgørende er ikke at gå for langt. Det har mange gjort. I Kina var og er det ikke sundt at kritisere diktaturets indsats mod corona. I Cambodia er 17 anholdt for at sprede "falske nyheder". I Tyrkiet er 19 anholdt for blandt andet at skrive, at corona var mere udbredt, end myndighederne sagde. I Ungarn er premierminister Viktor Orbán nu reelt diktator, efter at parlamentet har bemyndiget ham til på ubestemt tid at kunne regere per dekret, altså uden politisk flertal. Samtidig vedtog parlamentet en lov, som giver op til fem års fængsel for at offentliggøre "falske informationer". Så vidt er vi ikke i Danmark, men Mette Frederiksens regering er to gange blevet stoppet i forsøget på at gå for langt. I sit udkast til den første hastelov foreslog regeringen at bemyndige sundhedsministeren til at lade myndigheder trænge ind i private hjem uden dommerkendelse, hvis der var mistanke om smitte. I udspillet til den anden hastelov, som blev vedtaget sent tirsdag aften, ville regeringen give Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til borgernes dankorttransaktioner for at spore potentielt coronasmittede – også uden dommerkendelse. Også dét blev heldigvis stoppet. I begge tilfælde demonstrerede Socialdemokratiet, hvad det har gjort siden sin valgsejr: Man er tilhænger af en meget stærk stat, som gerne må gribe dybt ind i borgernes private liv, hvis det tjener, hvad partiet opfatter som fællesskabets bedste. Men det sætter Grundloven faktisk grænser for, og det er godt, at nogle partier i Folketinget stadig har den som ledestjerne. Coronakrisen berettiger mange indgreb, men der er også en grænse.

Annonce