Annonce
Udland

FN: USA dræbte 39 civile i luftangreb i Afghanistan

Noorullah Shirzada/Ritzau Scanpix
Amerikanske angreb rettet mod narkotikalagre i Afghanistan i maj kostede mange børn livet, siger FN-rapport.

FN har onsdag offentliggjort en rapport, som fastslår, at 39 civile - heriblandt 14 børn - blev dræbt eller såret ved amerikanske luftangreb i Afghanistan i maj. Angrebene var rettet mod påståede narkolaboratorier.

I FN-rapporten bliver det fastslået, at bombemålene ikke var tilladte mål.

De amerikanske styrker har sagt, at ingen kom noget til ved luftangrebene.

Den nye rapport, som er fra FN-organet Unama, er baseret på fire måneders efterforskning og interviews med forskellige vidner.

Unama henviser til troværdige vidner og siger, at yderligere 37 civile kan være blevet dræbt ved angrebene, men det er ikke blevet bekræftet.

Det høje antal civile betyder, at narkolaboratorierne ikke udgjorde legitime mål i henhold til folkeretten, fastslår Unama.

De amerikanske styrker i Afghanistan tilbageviser oplysningerne og siger, at de har billeder, der viser, at ingen civile kom noget til. Ifølge det amerikanske militær drives narkolaboratorierne af Taliban.

Ved luftangrebene 5. maj blev over 60 mål bombet i de vestlige provinser Farah og Nimroz på grænsen til Iran.

Afghanistan er verdensførende i produktionen af opium, som ofte beskattes af Taliban. Den islamistiske bevægelse bruger pengene på at finansiere gruppens oprør mod regeringen og internationale styrker. Flere millioner er stofmisbrugere i landet.

Siden efteråret 2017 har de amerikanske styrker angrebet steder, hvor der fremstilles narkotika af valmuer.

Taliban har i dag kontrol over et større område end på noget tidspunkt siden 2001, hvor bevægelsen blev fjernet fra magten af en koalition under ledelse af USA.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politisk opbakning til Sommerfuglen skyldes stedets kvaliteter

Læserbrev: Sommerfuglen er kommunes nye fritidstilbud til børn og unge med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Kongstanken er at have ét lokalt fritidstilbud af høj pædagogisk kvalitet i stedet for at benytte aflastningspladser på forskellige institutioner i egen og andre kommuner. Jeg er citeret i Dagbladet søndag for at sige, at den politiske opbakning til Sommerfuglen skyldes behovet for at få stedet fyldt op. Det er en udtalelse, der taget ud af en sammenhæng. Den politiske opbakning til Sommerfuglen hænger helt og aldeles sammen med tilbuddets kvaliteter. Børn med funktionsnedsættelser har svært ved at finde fritidsaktiviteter, der kan rumme deres udfordringer, og det begrænser muligheden for at knytte venskaber. Børnene på Sommerfuglen går typisk på specialskole, og det betyder, at de fleste går i skole og skaber relationer uden for deres nærmiljø. Med Sommerfuglen prioriterer vi, helt i tråd med børne- og familiepolitikken, at give børn og unge med særlige behov mulighed for at dyrke fritidsinteresser og danne trygge og nære relationer med andre børn i kommunen. Relationer de kan bygge videre på gennem deres opvækst, så Sommerfuglen bidrager til ambitionen om at skabe gode overgange fra børneområdet til voksenområdet. Politisk har vi besluttet, at Sommerfuglen som udgangspunkt er kommunens tilbud, med mindre der er faglige begrundelser for noget andet. Det har vi, fordi det er et godt tilbud, og fordi målsætningen om at skabe relationer mellem børn og unge på tværs af kommunen fordrer, at de er sammen. Jeg forstår godt, at det kan være en stor mundfuld for børn, unge og forældre at skulle flytte fra et sted, de kender og er glade for. Men jeg ved også, at de børn og unge, der er begyndt i Sommerfuglen, er glade for og trygge ved det. Der er foretaget en faglig vurdering af, hvorvidt hvert enkelt barns behov kan rummes i Sommerfuglen. I de tilfælde hvor det modsatte er konklusionen, er der fortsat et alternativt tilbud. Jeg forstår også godt, at de institutioner, kommunen hidtil har købt pladser hos, er kede af at miste børn. Men i denne sammenhæng er vores opgave som kommune først og fremmest at give børn og unge med særlige behov de samme muligheder, som andre børn og unge i kommunen. Det er klart, at dialogen med de berørte familier og institutioner skal foregå på en god og respektfuld måde. Når vi hører, at det ikke er oplevelsen alle steder, er der naturligvis grund til at vurdere, om vi kunne have gjort det anderledes. Det er i øvrigt helt almindelig praksis.

Annonce