Annonce
Udland

FN skal undersøge omstridt narkokrig i Filippinerne

Lillian Suwanrumpha/Ritzau Scanpix
Efter opfordringer stemmer FN-lande for at undersøge menneskerettigheder i Filippinernes såkaldte narkokrig.

FN's Menneskerettighedsråd har torsdag stemt for, at der skal laves en "udførlig" undersøgelse af den såkaldte narkokrig i Filippinerne.

En krig, som ifølge menneskerettighedsgrupper, har kostet flere end 20.000 menneskeliv, siden den startede for tre år siden.

18 ud af de 47 medlemmer af rådet stemte for, at der skal igangsættes en undersøgelse, mens 14 stemte imod, og 15 afstod fra at stemme.

Undersøgelsen har mødt modstand fra den filippinske præsident, Rodrigo Dutertes, regering, der mener, at dødstallet er overdrevet.

Ifølge regeringen har 5300 mistet livet, siden landet startede sin hårde indsats for at komme narkotikakriminaliteten i landet til livs.

Ifølge organisationerne og aktivister, der er modstandere af regeringens linje, melder om drab hver eneste aften i det, der beskrives som "et blodbad".

Efter torsdagens afstemning har FN's højkommissær for menneskerettigheder, Michelle Bachelet, et år til bringe en grundig rapport om situationen.

Efter afstemningen uddybede Bachelets talskvinde, Ravina Shamdasani, at undersøgelsen giver FN mulighed for at få klarhed over de præcise omstændigheder i narkokrigen.

Den 74-årige præsident Duterte vandt i sin tid magten i Filippinerne på løfter om, at han ville udrydde al kriminalitet med barske metoder.

FN er blevet opfordret af en større gruppe lande til at efterforske de tusindvis af drab i forbindelse med narkokrigen.

Det fik Island - med støtte fra hovedsageligt europæiske lande - til at lave et udkast til den resolution, der blev stemt igennem torsdag.

Mandag udkom også Amnesty International med en rapport, hvor den opfordrede det internationale samfund til at gribe ind over for narkokrigen.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce