Annonce
Udland

FN's Sikkerhedsråd fordømmer vold mod civile i Sudan

-/Ritzau Scanpix
Sikkerhedsrådet opfordrer militærstyret i Sudan til at løse krise i fællesskab med protestbevægelse.

FN's Sikkerhedsråd fordømmer enstemmigt den seneste tids vold mod civile i Sudan.

Rådet understreger samtidig vigtigheden af, at menneskerettighederne bliver overholdt, og opfordrer militærstyret og landets protestbevægelse til i fællesskab at finde en løsning på krisen.

Erklæringen kommer en uge efter, at Kina og Rusland, to at Sikkerhedsrådets fem permanente medlemmer, blokerede for en tilsvarende melding.

Det skriver nyhedsbureauet AFP natten til onsdag.

Sikkerhedsstyrker har den seneste uge slået hårdt ned på demonstranter, der kræver Sudans midlertidige militærstyre udskiftet.

Demonstranter har i månedsvis ligget i lejr uden for det militære hovedkvarter i Khartoum for at presse militærstyret til at efterkomme kravet om at indsætte en civil overgangsregering.

Men for lidt over en uge siden blev lejren i hovedstaden på brutal vis ryddet. Over 100 demonstranter blev meldt dræbt i aktionen. Repræsentanter for styret har dog sagt, at antallet af dræbte er langt mindre.

Tirsdag oplyste en etiopisk mægler i konflikten, at det militære styre og oppositionsgrupper er blevet enige om at genoptage samtaler med henblik på at danne en overgangsregering.

Samtidig vil protestbevægelsen afslutte en generalstrejke, der de seneste tre dage har lagt gaderne i Khartoum næsten øde.

- Begge sider er blevet enige om at genoptage forhandlingerne snart, sagde den etiopiske mægler, Mahmoud Drir, tirsdag ifølge AFP.

Han tilføjede, at militærstyret som "et tegn på god vilje" har indvilget i at løslade alle politiske fanger. Han oplyste dog ikke yderligere om, hvor mange det drejer sig om, og hvornår det vil ske.

Militærstyret meddelte tirsdag desuden, at flere soldater er blevet tilbageholdt efter nedslagtningen af demonstranter i Khartoum.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kvinder: Gå hjem og hold fri resten af året

Læserbrev: Danske mænd får i gennemsnit 15 procent mere end deres kvindelige kolleger. Det er sådan cirka halvanden månedsløn. Så hvis kvinder og mænd skal have lige løn for lige arbejde, skal kvinderne have sidste arbejdsdag den 13. november og først møde op igen til januar. I 1976 fik Danmark lov om ligeløn. Det er 43 år siden, men målet er ikke nået endnu. Skal vi for alvor gøre noget ved det, så skal der ny lovgivning til. Ellers har ligelønnen meget lange udsigter. Det vil være absurd, hvis vores børns eller børnebørns generationer på arbejdsmarkedet skal arve uligelønnen. I England har de fået en lov, der pålægger arbejdspladser med flere end 250 ansatte at offentliggøre seks bestemte nøgletal for de ansatte kvinders og mænds løn – herunder forskellen på dem. Derudover skal virksomhederne forklare, hvorfor der er forskel, og hvad man vil gøre for at nedbringe den. Det kunne jeg godt tænke mig at se her også. Det ville være relativt nemt at starte med at stille krav om offentlige, kønsopdelte lønstatistikker. Barselsorloven er et andet område, som vil kunne sætte fart på udligningen. Far skal mere hjem på barsel – og mor tidligere tilbage på job. I både Sverige og Norge tager mere end dobbelt så mange fædre barselsorlov. I denne sammenhæng er det derfor positivt, at et EU-direktiv om øremærket barsel til mænd skal være implementeret herhjemme senest i 2022. Det, at tale åbent om løn på arbejdspladserne, vil også være med til at fremme vilkårene for at få ligeløn. Det er hverken forbudt eller farligt at tale om, hvad man hver især får i løn, så tag snakken med dine kolleger. Lige løn for lige arbejde er et fair krav at stille. Vil du have flere argumenter til ligelønssnakken, så følg med på Kvindernes Sidste Arbejdsdag på facebook.

Annonce