Annonce
Indland

Flygtningehjælp: Kvoteflygtninges behov er kun vokset

Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix
Danmark har ikke taget kvoteflygtninge siden 2016, og i mellemtiden er deres behov kun steget, siger asylchef.

Det er bare med at komme i gang, for antallet af særligt sårbare i FN's kvoteflygtningesystem er kun steget over de senere år.

Det er meldingen fra Dansk Flygtningehjælps asylchef, Eva Singer, efter at Lars Løkke Rasmussen (V) torsdag åbnede op for, at Danmark "snart" igen skal til at tage kvoteflygtninge.

- Jo hurtigere jo bedre, for som vi hele tiden har sagt, så er det vigtigt, at Danmark tager sin del af ansvaret, siger hun.

I de tre år der er gået, siden regeringen besluttede at stoppe med at modtage de særlige kvoteflygtninge, har især USA under præsident Trump trukket i den forkerte retning.

- Behovet er både gået op, fordi der er flere flygtninge med behov, og fordi USA i dag tager færre. Så der er færre om at dele byrden, siger Eva Singer.

Hun påpeger, at USA tidligere har taget et stort ansvar i forhold til kvoteflygtninge.

Under præsident Barack Obama modtog USA op mod 110.000 flygtninge om året.

Da Donald Trump kom til, halverede han straks antallet, og han har løbende sat det yderligere ned, således at USA i 2019 har meldt, at det maksimalt vil modtage 30.000 flygtninge.

Danmark tog frem til 2016 årligt op til 500 kvoteflygtninge, og står det til Lars Løkke Rasmussen skal Danmark fremover modtage omtrent det samme antal.

I en ny bog, der blev offentliggjort torsdag, erkender han, at med de igangværende katastrofer og krige bliver kvotesystemet "aldrig andet end en symbolhandling".

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu
Skjern Håndbold

Skjern sejrede sikkert mod oprykkerne - men de kunne have vundet større

Mest læste

Leder For abonnenter

For lidt og for meget: Pas på vores unge mennesker

Bare kom i gang! Tag dig sammen! Jeg har da aldrig taget skade af... Men på den anden side: Skal jeg ikke lige gøre det for dig? Pas nu godt på dig selv - og husk, at du altid kan spørge mig om hjælp. Det er da også alt for hårdt for dig, at ... For lidt og for meget fordærver som bekendt alt. Det gælder også for de unges fritidsarbejde. Fire rektorer på uddannelsesinstitutioner i Ringkøbing-Skjern har her i avisen hejst et advarende flag: De og deres lærere oplever, at mange unge arbejder alt for meget. Eleverne bliver trætte og deprimerede, når kalenderen byder på skoledage fra 8 til 15, efterfulgt af arbejde fra 16 til 22. Læg dertil, at der gerne skulle være tid til også at lave sine lektier - så hænger døgnet ikke ret godt sammen længere. På Facebook var nogle af kommentatorerne til rektorernes opråb ude med en opfordring til de unge om bare at tage sig sammen. Beskyldninger om curling og klassikeren 'i min tid ...' blev trukket af stalden - for set i bakspejlet har man selvsagt altid oplevet det, der var meget værre. Men er det curling at opfordre forældre og arbejdsgivere til ikke at presse de unge til for mange og for lange vagter? Jeg synes det ikke. Lige så godt, det er, at de unge i Ringkøbing-Skjern Kommune er blandt landets mest arbejdsomme, når det gælder fritidsjob ved siden af skolen - lige så skidt vil det være for både vores samfund og for de unge selv, hvis de knokler på i en grad, så de glemmer at gøre nok ved den uddannelse, som trods alt er deres hovedbeskæftigelse. Det er vigtigt og rigtigt, at vores børn og unge lærer, at ansvarlighed og arbejdsomhed betaler sig. Fritidsjob baner vejen for uddannelse og 'rigtige' voksenjob. Men for lidt og for meget fordærver alt - så kære forældre: Hold lige lidt snor i, at der er en fornuftig balance mellem skole og fritid. Kære virksomheder: Find fleksible løsninger for jeres unge ansatte, så de både kan passe jobbet og skolen. Og kære, kloge Facebook-kommentatorer: Hvis man pudser sine generationsbriller og kigger rigtig godt efter, er nutidens ungdom måske ikke så meget værre og mere forkælede, end vi selv var ...

Annonce