Ringkøbing-Skjern

Flygtninge på plejehjem som sosu-medarbejdere

10 kvindelige flygtninge ansættes nu i et toårigt integrations-grunduddannelsesforløb på otte plejehjem i Ringkøbing-Skjern Kommune. PR-foto
10 kvindelige flygtninge ansættes i et toårigt integrations-grunduddannelsesforløb på plejehjem i Ringkøbing-Skjern Kommune. Forløbet vil give dem adgang til sosu-uddannelsen.

Ringkøbing-Skjern: De har varierende uddannelsesniveau og ringe erfaring fra det formelle arbejdsmarked. De er på udebane, når det gælder det danske sprog, den danske kultur og for manges vedkommende også de kristne værdier. Og så kommer de med en tung bagage af turbulent fortid med krig og konflikt, flugt og utryghed.

Men de har lyst til at arbejde og mod på at integrere sig i det danske samfund. Og hvis man skal lede efter endnu en fællesnævner for de 10 kvindelige flygtninge, der i løbet af de kommende uger begynder på det såkaldte Integrations-grunduddannelsesforløb (IGU) på otte plejehjem i Ringkøbing-Skjern Kommune, er det, at de kommer fra kulturer, hvor de i kraft af deres køn er opdraget til at tage sig af de ældres pleje.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Ringkøbing-Skjern Kommune.

IGU-uddannelsen

Integrations-grunduddannelse (IGU)-forløbet varer to år og indeholder fagspecifik undervisning såvel som sprogskole.

Forløbet opkvalificerer deltagerne til optagelse på SOSU-uddannelsen.

De 10 flygtninge bliver ansat på otte plejehjem i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Godt omsorgsgen

- De har et rigtig godt omsorgsgen og vil gerne arbejde med mennesker. Derfor var det oplagt at oprette et integrations-grunduddannelsesforløb i plejesektoren, som samtidig kan bane vej til en del af arbejdsmarkedet, der mangler hænder, siger Henriette Ibsen, socialrådgiver i Ringkøbing-Skjern Kommunes Social- og Integrationsafdeling.

Sammen med sin kollega Tina Christensen arbejder hun lige nu intenst på at få de ti flygtningekvinders IGU-forløb til at køre på skinner.

Kvinderne kommer fra blandt andet Syrien, Myanmar, Somalia og DR Congo. De er alle under 40 år, har været i Danmark i mindre end fem år og har alle flygtningestatus, hvilket betyder, at de kan hjemsendes den dag, myndighederne ikke længere vurderer, at de er individuelt forfulgte i deres hjemlande.

- Det er en underlig venteposition at være i, så i mellemtiden skal de have noget meningsfyldt at lave. Vi tilbyder dem et toårigt forløb, der kan opkvalificere dem til at søge ind på SOSU-skolen, forklarer Tina Christensen.

- Plejesektoren ved, at man kommer til at mangle hænder, og der går omsorgsfulde kvinder rundt og mangler noget at bidrage med. Vi ser det som en win-win-situation, og håber, at projektet danner præcedens fremover, tilføjer Tina Christensen.

0/0
Annonce
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Heinz Peters' søn blev reddet efter flere timer i vandet: - Det eneste, man føler i det øjeblik, er ren taknemmelighed

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tarm

Færdiggørelse af cykelsti må vente til efter sommer: Nu skal broernes ben flyttes

Indland

Frivillige finder døde havfugle fyldt med plastik

Skjern For abonnenter

Cyklist om hullet cykelsti-projekt mellem Vostrup og Hemmet: Det er amatøragtigt

Hvide Sande

Lokker med fantastisk personalemad: Waterz søger frivillige

Læserbrev

Droner i Stauning Lufthavn? Det ville være som dræsinekørsel på Banedanmarks togstrækninger

Læserbrev: ”Velkommen ombord til byrådet, dette er kaptajn John G. Christensen, med ved roret har jeg direktøren for Stauning lufthavn. Dagens tur er en blindflyvning med mulighed for at se på luftkasteller”. Dettte kunne være den morsomme analogi til at vise, hvad politikerne bliver præsenteret for, når vi snakker om Stauning Lufthavn. Kaptajnen og co-piloten har nu siddet ved roret i henholdsvis 5 og knap 3 år, og hvad er der sket...? Alt personale er enten fyret, eller har søgt væk. At man overhovedet har kunnet finde nye folk, er mere held end forstand. Det nye personale har til gengæld ikke haft de fornødne kvalifikationer, hvilket har betydet, at man ikke har kunnet dække vagterne, og dermed måtte lukke for lufttrafiktjenesten. Dette har givet anledning til kritik fra trafikstyrelsen. Alt imens man har betalt fuld løn til en fyret medarbejder. Og kommunen står fortsat med en lufthavn som er totalt nedslidt og trafikunderlaget yderst sparsomt. Dilemmaet er, at hvis man lukker eller nedgraderer lufthavnen, lukker man også lufthavnens bedste og vel eneste aktiv – Benair, og dermed arbejdspladser som ikke flytter ind på gågaden. Benair er i sagens natur afhængig af, at der er en lufthavn til deres fly, og en vis form for lufttrafiktjeneste, med landingshjælpemidler for at sikre regulariteten. Opsætning af møller der vil påvirke lufthavnens indflyvning spøger fortsat, og for at afbøde det har det været på tale at installere et nyt landingssystem (ILS). Prisen vil være 11 millioner som skal afholdes af ejerne af møllerne. Men ILS-systemer nedlægges på andre lufthavne i Danmark og udlandet. Fremtiden er en GPS-baseret procedure. Ledelsen har altså arbejdet for at indføre et forældet system på en forældet lufthavn, hvilket selvfølgelig en glimrende løsning, hvis den skal bevares som et museum. Men enhver med kendskab til luftfart havde nok kigget fremad og arbejdet for en mere fremtidssikret løsning. GPS systemet kræver ingen vedligeholdelse, bruger ikke strøm og er fremtiden indenfor al navigation. Prisen ligger omkring 300.000 kroner. Samtidig plæderer ledelsen for en øget aktivitet af skoleflyvning. Stauning har haft masser af skoleflyvning, men de tider er forbi. At for eksempel MartinAir vil komme og benytte pladsen, vil aldrig give en aktivitet, der kan retfærdiggøre yderligere investeringer. Til slut vil man have droneaktiviteter ind på lufthavnen. Men er man i byrådet blevet informeret om konsekvenserne? Droner hører ikke til på en lufthavn, det er ren desperation fra ledelsens side. Droner hører til på, eller i nærheden, af et erhvervsområde. Når der er droner i luften, må der ikke være fly - og vice versa. Måske byrådet skulle tage på studietur til en anden hensygnende lufthavn, Odense, og høre, hvilke indtægter lufthavnen har på den konto. Husk også at besøge de tilbageværende flyfirmaer samme sted og høre deres mening om droneflyvning på en lufthavn. At tillade droneflyvning er, som hvis Banedanmark tillader dræsinekørsel på togstrækningerne. Inden lufthavnen mister opdriften med den nuværende ledelse, og ender som en bunke forvredet jern på en mark, var det måske på tide for byrådet at trække iltmaskerne på, så de kan begynde at tænke klart - og få en ny ledelse ind med erfaring inden for luftfart og tilknyttede erhverv hertil. Indrømmet.. det er ikke nemt, men lufthavnen kan slet ikke økonomisk bære direktørlønninger til ansatte, der ikke kan indgå i Lufttrafiktjenesten. Byrådet skulle måske i stedet lytte og hente ideer hos brugere, firmaer, foreninger og aktører, der i dag opererer på lufthavne, og måske også spørge tidligere ansatte!

Ringkøbing

Jobcenterchef efter kursændring i Hilde-sagen: Det sker, at der fremkommer nye oplysninger

Vestjylland For abonnenter

Efter ulvedrab på kvie: Ung ejer vil nu sætte vogteræsel ind som forsvar

Ringkøbing

Se video af redning: 20-årig sejler reddet op ad vandet efter flere timer i fjorden

Ringkøbing

Hilde vandt: Kræftsyg kvindes sygedagpenge forlænges på ubestemt tid

Annonce