Annonce
Ringkøbing-Skjern

Flydtkjær om mastesag: Helt uhørt, at der er fiflet med uvildig rapport

Dennis Flydtkjær (DF) er meget utilfreds med, at afsnit er fjernet fra uvildig rapport om højspændingsmasterne, der skal gå tværs gennem Jylland. Arkivfoto: Mads Dalegaard
Det er et stort demokratisk problem, at hverken borgere eller politikere kan have tillid til konklusionen i den rapport om højspændingsforbindelsen, som politikerne selv bestilte, mener Dansk Folkepartis Dennis Flydtkjær, der vil forfølge sagen.

Ringkøbing-Skjern: Det kom ikke som den helt store overraskelse for folketingsmedlem Dennis Flydtkjær (DF), at Jyllands-Posten i weekenden kunne afsløre, at et internationalt konsulentfirma blev bedt om at ændre i en uvildig rapport om den omstridte højspændingslinje fra Idomlund til grænsen.

I den endelige rapport fremgik det derfor ikke, at halvdelen eller op mod hele linjen kunne lægges i jorden, hvis det blev undersøgt nærmere. Og spørger man Flydtkjær, så har det hele tiden virket som om, Energinet er gået efter én konklusion.

- Det er helt uhørt, at der er blevet fiflet med rapporten, som jo netop var bestilt for at få en uvildig vurdering. Gennem hele forløbet oplevede jeg, at Energinet havde lagt sig fast på, at det kun var muligt at grave ledningerne ned nogle få steder. Scenarierne blev vildere og vildere og dyrere og dyrere, jo mere der blev spurgt til det, siger Dennis Flydtkjær.

Han deltog i de politiske forhandlinger sammen med Dansk Folkepartis energiordfører, fordi han som valgt i Vestjylland havde interesse i at følge sagen om højspændingsledningen tæt. Mange borgere og naturområder ville komme i klemme, hvis det blev besluttet, at den 170 kilometer lange strækning udelukkende skulle føres i luften.

De første meldinger fra Energinet var ifølge Flydtkjær, at det godt kunne lade sig gøre at grave ledningerne ned nogle få steder. Men som det folkelige pres steg, og politikernes spørgsmål blev flere, voksede Energinets forbehold, og prisen for en nedgravning blev hævet.

- Det virkede mistænkeligt, at en nedgravning blev mere og mere umulig ifølge Energinet, siger Dennis Flydtkjær.

Han lagde selv kontor til, da daværende energiminister Lars Christian Lilleholt (V) og en stribe blå energiordførere blev enige om, at der skulle laves en uvildig rapport. Valget faldt på det canadiske konsulentfirma WSP, men det endte altså med, at der blev spændt ben for de udenlandske eksperters oprindelige konklusion.

- Det er en mindre skandale og et kæmpe demokratisk problem, når hverken borgere eller os som politikere kan have tillid til de rapporter, som bliver lavet. Jeg forstår slet ikke, hvorfor vi ikke måtte få den vurdering, at det godt kunne lade sig gøre at få ledningen i jorden. Det ville i sidste ende være op til politikerne, om man ville betale prisen for en nedgravning, siger Flydtkjær.

Personligt har DF'eren mistet tilliden til Energinet, og han er ikke i tvivl om, at afsløringen af, at afsnit i rapporten blev pillet ud, vil få konsekvenser.

- Vi kommer til at forfølge den her sag politisk, og det bliver vi helt sikkert ikke alene om, siger Dennis Flydtkjær.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Udvikling: Det er vores butik - vi har selv skabt den

Læserbrev: I eftersommeren 2018 mistede vi i Stauning vores brugsforening, hvor folk havde handlet gennem mere end 100 år. Tankstationen lukkede også. Det var en ringe trøst, at COOP-koncernen – tilsyneladende uden mange tanker om sine dybeste rødder – var i gang med at lade sine brugser i en lang række landsbyer gå konkurs. Som én af os i Stauning med velplaceret ironi udtrykte det: ’Det er da vist ligesom en so, der æder sine egne grise’. Men ulykken tog ikke gå-på-modet fra os. Tværtimod var der folk i Stauning, som omgående tog initiativet. De gik på med krum hals. De samlede Staunings kræfter. De fik ting til at ske. Der er nemlig det ved det, at det dér med at få noget til at ske - det ligger nærmest indbygget i Staunings DNA. Derfor skete det, at vi allerede i foråret 2019 – bare et halvt år efter brugsens lukning – kunne byde benzinselskabet Go’on velkommen til Stauning. Biler begyndte igen at dreje ind. Der var igen aktivitet. Og nu på lørdag, 23. november, sker der det, at vores nye købmand kan byde os velkommen – og vi ham – i en topmoderne dagligvareforretning, der er gennemgribende renoveret fra A til Z af professionelle håndværkere. Herudover har mange forskellige frivillige bidraget med oprydning, rengøring, opstilling af inventar - og sat 2500 varenumre på de rette hylder efter købmandens anvisninger. Det er mærkeligt at tænke på – ja, egentligt fantastisk, alt det der er nået på godt et år i et gnidningsløst og humørfyldt samarbejde. Det hele er nået, takket være stauningboernes kæmpeindsats, også økonomisk. Lige efter brugsens lukning strittede initiativerne naturligt nok lidt i alle retninger. Set udefra lignede det måske lidt situationen, når man kradser lidt med en pind i en myretue. Men ligesom myrer hurtigt organiserer sig og får skaderne repareret, når ødelæggelsens pind har kradset i deres tue, så samlede også Stauning sig hurtigt om det væsentlige: nemlig at få samlet økonomi nok til at købe det gamle nedlagte mejeri midt i byen, hvor brugsen havde butik fra omkring 1970. Og selve målet, det lå fast helt fra starten: senest ved udgangen af 2019, så skulle der igen være dagligvarebutik her i Stauning. At det mål er nået, det siger noget meget vigtigt om Stauning. Først og fremmest siger det, at vi er i stand til at samle os og stå sammen for at få ting til at ske. Men ligeså vigtigt: i Stauning har vi folk iblandt os, der besidder de mange vidt forskellige kompetencer, der gør det muligt at tingene faktisk også kommer til at ske – bliver til virkelighed. Det skal vi huske at fortælle hinanden, når vi går rundt og handler med vores nye købmand i vores nye butik. For den fortælling er en vigtig del af vores fælles historie. Den må vi aldrig glemme. Ligesom den gamle brugsforening, som vore forgængere for 100 år siden gik sammen om at skabe, blev en vigtig del af deres fælles historie. Men nu er det vores butik. Vi har selv skabt den. Den er vores værk. Det var os, der fik det til at ske. Uden os, så var vores butik der ikke. Og uden os – så er butikken der ikke! Det er også værd at minde hinanden om. Butikken har brug for os. Og vi har brug for butikken. Det var jo derfor, vi sørgede for, at den kom.

Danmark For abonnenter

Johns kæbe var blød som bølgepap efter strålebehandlinger: - Den ville smuldre væk uden tandbehandlinger

Annonce