Hvide Sande

Flydtkjær: Fint hvis Vattenfall helt dropper projektet

Dennis Flytkjær opfordrer til at gå i dialog med Vattenfall om at flytte møllerne eller helt droppe projektet. Arkivfoto: Mads Dalegaard
Folketingsmedlemmet peger på, at havmølleparker i fremtiden kan opstilles uden statsstøtte, og at udviklingen endda går mod, at opstillerne vil betale staten for at få stillet et areal til rådighed for en møllepark.

Hvide Sande: - Nu har vi en helt ny situation. Nu er der luft til at få diskuteret, hvad vi så skal gøre.

Sådan siger Dennis Flydtkjær, folketingsmedlem for Dansk Folkeparti og modstander af de kystnære møller, oven på nyheden om, at Vattenfall udskyder opstillingen af Vesterhav Syd og Nord til 2023.

- Det er positivt, at opførelsen udskydes. Det åbner et vindue for at gå i drøftelse med Vattenfall og forligspartierne om at få møllerne placeret længere ude end de fire kilometer, siger Dennis Flydtkjær.

Kan denne udsættelse være forløberen for, at Vattenfall helt dropper projektet, tror du?

- Det vil jeg håbe, at de gør. Det vil være fint. Så skal der være en dialog om, hvad der skal til for at komme ud af kontrakten. Man kan også gå i drøftelse om, hvordan man kompenserer Vattenfall for det arbejde, de allerede har lavet med Vesterhav Syd og Nord. Der er vedtaget tre havmølleparker, men der er jo ingen garanti for, at det er Vattenfall, der vinder udbuddet. Og skulle staten beslutte at lave en fjerde havmøllepark som kompensation for at aflyse Vesterhav Syd og Nord, er der jo heller ingen garanti for, at Vattenfall vinder dén, siger Flydtkjær.

Han peger på, at havmølleparker i fremtiden kan opstilles uden statsstøtte, og at udviklingen endda går mod, at opstillerne vil betale staten for at få stillet et areal til rådighed for en møllepark.

- Vesterhav Syd og Nord koster staten og dermed elforbrugerne milliarder. Det kunne være en god forretning for staten, at parkerne bliver droppet, siger Dennis Flydtkjær.

0/0
Annonce
Videbæk For abonnenter

Kommende nabo til højhuse klager: Fem grunde til at sagen skal gå om

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Nyt samarbejde skal højne kvaliteten i turismeerhvervene

112

Fire blev bortvist fra Skolebyen

Hvide Sande For abonnenter

Se billederne fra indvielsen af Danmarks største vindmøllepark

Ringkøbing

Helle Krogh har skabt et hyggeligt kontorfællesskab over biografen

Videbæk For abonnenter

Partifælle og højhusnabo: Dårlig stil, at inhabil KD’er deltog i gruppemøder om højhussag

Læserbrev

Kære forældre. Det er lykken at have en håndværker i familien

Debat: Cirka 100.000 unge fra blandt andet Midtjylland er nu gået i gang med deres muligvis sidste år i folkeskolen, inden de skal til at vælge deres videre uddannelsesvej. Og overvejelserne er mange både hos de unge selv og deres forældre. For hvad er det bedste valg, og hvilken retning skal man vælge for at få de bedste job- og karrieremuligheder? For de fleste unge – 72 procent i 2018 – bliver kursen traditionelt sat mod gymnasiet og endnu tre år med teoretisk undervisning som forberedelse til en efterfølgende, akademisk uddannelse. For en langt mindre del – 20,1 procent i 2018 – falder valget på en erhvervsuddannelse, som er skræddersyet til at udstyre de unge med nogle helt konkrete færdigheder, der sender dem direkte ud på arbejdsmarkedet. Men hvorfor er der ikke flere unge, der søger mod erhvervsskolerne? En stor del af forklaringerne skal formentlig findes i rendyrket vanetænkning – ikke mindst hos forældrene. Gymnasiet betragtes som det ”finere” valg, især hvis man er bogligt dygtig, mens erhvervsuddannelserne er for dem, ”der ikke kan komme på gymnasiet”. Og i takt med at Danmark har udviklet sig til et videnssamfund, er det blevet stadig mere naturligt for mange unge at vælge gymnasiet. Det til trods for, at tal fra de senere år viser, at op mod en femtedel af alle dem, der tager en studentereksamen, stadig ikke er begyndt på en videregående uddannelse 27 måneder efter, de har fået huen på hovedet. Alligevel er der tale om vaner og fordomme, som kan være svære at gøre op med. Men det er nødvendigt, hvis vi ikke om ganske få år skal stå med en akut mangel på dygtige faglærte. Samtidig er der meget langt fra de traditionelle forestillinger om det fysisk nedslidende og lavbetalte kæft, trit og retning-liv som håndværker til den virkelighed, man møder eksempelvis i nutidens tekniske brancher som el, industri og vvs. Her er der tale op højt specialiseret arbejde, hvor man både som lærling og udlært eksempelvis kommer til at stå i spidsen for den grønne omstilling eller den teknologiske udvikling indenfor eksempelvis automatisering og robotteknologi. Det er fag, hvor man kan se frem til et bredt udvalg af job-, karriere- og videreudddannelsesmuligheder – og til en løn, der lige fra starten langt overgår det, man får med mange akademiske uddannelser. Arbejdet som for eksempel elektriker, vvs-energispecialist eller industritekniker er topmoderne fag, hvor det gælder om at have både hoved og hænder skruet rigtigt på. Noget, der også går igen på mange andre erhvervsuddannelser. Samtidig har netop virksomhederne i de tekniske brancher åbnet op for et rekordhøjt antal lærlinge. En tendens, der ser ud til at fortsætte. Derfor, kære forældre og unge: Der er ingen grund til, at hverken unge eller deres forældre bruger det sidste folkeskoleår på at følge den slagne kurs mod gymnasiet. I stedet er der brug for at slippe vanetænkningen og åbne øjnene for erhvervsskolernes tilbud og muligheder. Vi har brug for jer!

Ringkøbing

Naturkraft fejrer rejsegilde med gourmethotdogs

Erhverv For abonnenter

Havmøllepark åbnet: Så er der strøm til kronebilen, skoleelevernes mobiler og statsministerens grønne visioner

112

Politiet efter en række indbrud i håndværkerbiler: Hold godt øje med afsidesliggende steder

Videbæk

Højhusnaboer giver ikke op

Annonce