Annonce
Ringkøbing

Flot seksender-buk tog prisen på lille vildtparade i Højmark

Selvom kun to jægere endte med bukke til paraden, så var der smil og godt humør hele vejen rundt hos de omkring 30 deltagende jægere ved torsdagens bukkepral i Højmark. Foto: Jørgen Kirk
Der var langt mellem bukkene, da jagtsæsonen for råbukkene gik ind klokken 05.13 onsdag 16.maj. Kun to dyr endte på paraden på en ellers rigtig flot jagtdag.

HØJMARK: Der var lagt op til den helt store jagtoplevelse for jægere i Velling Jagtforening og Lem Sogn Jagtforening, da den længeventede jagt på råbukken torsdag morgen gik ind.

Vejret var tidligt på morgenen ganske vindstille, og flere jægere kunne berette om utallige harer, fasaner og dådyr, der boltrede sig i den flotte, gryende morgensol over mark og eng.

Det eneste, der kun sjældent blev set – i hvert fald med mulighed for skud – var bukkefar.

Derfor var de første jægere allerede mødt op til bukkepral ved Højmark Forsamlingshus en god halv times tid, inden paraden skulle stå. Bukken havde de ikke set, men enkelte skud havde de da hørt fra nabostykkerne.

- Jeg har godt nok heller ikke hørt mange skud, siger formand for Lem Sogn Jagtforening, Ole Jensen, da han melder sin ankomst lidt over 9.30 og begynder at høre til de andre jægeres beretninger fra morgenjagten.

- Jeg troede da, at det ville vælte ind med dyr i dag med det her vejr, men jeg har kun set dådyr, fasaner og en hare, siger han.

Flere jægere triller ind på parkeringspladsen, men alle møder med hovedet pegende mod jorden; Ingen har skudt noget som helst.

Kun Kenneth Mejer, der havde sin søn med på jagt, har som en af de få set et par spidsbukke, men på grund af størrelsen fik de lov til at løbe. Alt godt kommer jo som bekendt til den, som venter, og senere på morgenen fik han en gaffelbuk på kornet, men også den fik lov til at løbe.

- Der var en cykelsti som kuglefang, så det blev ikke til noget. Det var ellers ærgerligt, siger Kenneth Mejer.

Annonce

Bukkejagten

  • Jagten på rådyrenes han - bukken - betegnes af mange jægere som den bedste jagt på året. Jagten går ind 16. maj og slutter 15. juli. Man må kun jage vildt som bukken fra solopgang til solnedgang indenfor jagttiden.
  • Hos rådyrene findes både hannen, som kaldes bukken, der bærer en opsats (gevir). Hunnen kaldes for råen og har ikke opsats.
  • Alt efter hvor mange sprosser (takker) bukkens opsats har, betegner man den som: Spidsbuk, gaffelbuk eller som seksender.
  • Spidsbukkens opsats har to lige stænger uden sprosser. Gaffelbukken har to takker, der giver associationer til en gaffel. Seksenderen har tre sprosser på hver stang. Har bukken eksempelvis to sprosser på den ene og tre sprosser på den anden, betegnes den som værende 'en ulige seksender'.

Endelig dyr på paraden

Klokken nærmer sig 10, og paraden skal snart begynde. Hver gang en bil dukker op på parkeringspladsen, bliver der sendt lange blikke efter den. Alle vil gerne have taget hul på paraden og få vekslet historierne om set, hørt og lige ved og næsten – til dem om krudt, kugler og kød.

Første mand med vildt på paraden bliver 72-årige Frank Persson fra København. Gennem en håndfuld gange har han været med sin svoger Tage Nielsen på bukkejagtens premieredag i Ringkøbing-Skjern.

Han nyder at mødes til bukkepral og høre historierne fra de andre jægere. Men i dag er det hans tur til at have heldet med sig.

- Jamen der kom et dyr spadserende ned ad en bakke foran mig. Solen stod op i samme øjeblik og gik lidt i øjnene, så jeg skulle lige være sikker på, at takkerne var der, siger Frank Persson, som dog mistede dyret af syne.

- Pludselig kom et dyr gående tværs over marken 110 meter ude, som stiller sig for. Jeg kunne se, at der var fire takker, så jeg skød, men desværre måtte vi have fat i en schweisshund til at finde bukken. Heldigvis løb bukken ikke ret langt, men man skal ikke tage nogle chancer med det her, siger Frank Persson.

Selvom han har haft jagttegn, siden han var 18 år og riffeltegn to år efter, er dagens buk ikke bare én i samlingen for ham.

- Det er min største buk. De andre har været nogle ungbukke, så det her er den største. Jeg glæder mig til at få takkerne op at hænge på væggen – og så skulle der gerne blive til en god kølle og et godt stykke ryg, siger han med et smil.

Den største danske buk

Den anden og sidste buk stod 65-årige Arne Pedersen fra Højmark for. En flot seksender blev leveret i, hvad der næsten kan betegnes som baghaven.

- Jeg skal faktisk ikke gå andet end 50 meter, før jeg er nede ved mit skydetårn. Da jeg er kommet op i tårnet, kommer der to råer på tværs. De standser op og kigger mod en gravhøj, jeg har, og der ligger den store buk her så og kigger, siger Arne Pedersen.

Desværre var solen ikke stået op, så Arne kunne kun betragte sin buk, mens den får rejst sig og tager turen over marken og ind i tæt bevoksning.

- Det var nogle lange minutter. Jeg går hjem et kort øjeblik for at ringe til én, men bagefter går jeg ned og sætter mig igen. Jeg kigger rundt med min håndkikkert, og klokken lidt over otte finder jeg bukken. Da jeg skal bytte kikkerten ud med riflen, kan jeg ikke finde bukken igen. Der var der lige lidt panik på, siger han med et grin.

Dyret blev dog fundet i riflens kikkert, og da bukken endelig vender den brede side til, trykker Arne på aftrækkeren.

- Så klapper jeg til den, og så falder den. Det er en seksender og faktisk en fin en. Det er en af mine største danske bukke, og måske den største, jeg har skudt derhjemme, siger han.

Selvom han gennem et stykke tid har holdt øje med bukke på sin jord, så var dagens bytte alligevel en overraskelse.

- Jeg vidste godt, at der gik en dernede, men jeg var i tvivl om, hvorvidt den var stor nok til, at man måtte skyde den. Men dén her kunne jeg hurtigt vurdere som skudbar, siger han om sin seksender-buk.

Paraden afsluttes med ’jagt forbi’ spillet af Arne Pedersen, og så er der kaffe og jagthistorier fra alle 30 jægere. En efter en fortæller de om morgendagens oplevelser over en kop kaffe, rundstykker og en dram.

Selvom alle på nær én, som ikke fik stillet vækketuret, har været tidligt oppe, så er der gnister og glæder at spore i øjnene på de deltagende jægere. Selvom de ikke skød noget, så har flere set bukkene. Så de er der - og derfor skal flere afsted allerede samme aften.

En der ikke har travlt med at komme afsted er Arne Pedersen, som endte med præmien for Årets Premierebuk.

- Det var dejligt at få en buk, for så er der ro på, siger han med et smil.

Den første buk på paraden var Frank Perssons (bagerst)gaffelbuk. Indtil da havde der været mistanke om, hvorvidt man overhovedet ville få en parade. Foto: Jørgen Kirk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Samskabelse er vejen frem i rundkørslen

Vi kommer ikke uden om det … Det offentlige har ikke råd til at betale for alle de ønsker, borgerne har til forbedringer og forskønnelser af vore fælles omgivelser. Men så er det jo godt, når borgerne kan tage sagen i egen hånd … Tag bare rundkørslen i Astrup ved Femvejen lige uden for byen; af lokale kaldt "Danmarks grimmeste" af slagsen. Om det passer, vil være et oplagt emne til en rundbordsdiskussion. Men køn var den i alt fald ikke, overgroet som den var med ukrudt. Kommunen havde dog ikke pengene til at gøre noget ved den. Men så tog folk i Astrup sagen i egen hånd. En flok frivillige påtog sig opgaven med at omdanne den til "Danmarks smukkeste rundkørsel". Det skete ved, at folk lagde kræfterne sammen: Per Kjær, der driver maskinstationen, stillede maskine til rådighed. Landmand Vagn Lindy Petersen i Skjern havde noget jord til at ligge efter en staldudvidelse, som kunne bruges, så onsdag blev der flyttet 400 kubikmeter jord. Svæveflyvepladsen i Ejstrup bidrog med et træ, som Kristian Ahle selv gravede op. Nu mangler de frivillige bare at få plantet rododendron i fem farver, så er "Femvejens Andels Rundkørsel", som den - måske ikke helt mundret - er kommet til at hedde, klar til at springe ud det kommende forår i al sin glans. Det hører med til historien, at rododendronerne selvfølgelig udbydes på andele, og at anlægsgartner Ole Christensen står for indkøb af planterne. Kommunens rolle i hele historien har i dette tilfælde været lydhørhed over for de lokale ønsker, og hurtig tilladelse til, at de frivillige kunne gå i gang. I andre tilfælde ser man i stigende grad, at der er tale om egentlig samskabelse; altså at kommunen og lokalsamfundene i fællesskab bidrager til at løse opgaver, som kommunen ikke har råd til alene at løse - for eksempel etablering af cykelstier. Man kan selvfølgelig mene, at opgaverne bør betales fuldt ud af kommunen. Men ofte vil det være ensbetydende med, at de ikke løses - eller i bedste fald først om mange år - og så er det da bedre, at parterne i fælles forståelse skaber noget sammen. Ellers havde Astrup næppe været på vej til at få "Danmarks smukkeste rundkørsel".

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Sidste bold er endnu ikke slået: 20 års kamp om rigmandens ulovlige tennisbane på Klitten

Annonce