Ringkøbing

Flot seksender-buk tog prisen på lille vildtparade i Højmark

Selvom kun to jægere endte med bukke til paraden, så var der smil og godt humør hele vejen rundt hos de omkring 30 deltagende jægere ved torsdagens bukkepral i Højmark. Foto: Jørgen Kirk
Der var langt mellem bukkene, da jagtsæsonen for råbukkene gik ind klokken 05.13 onsdag 16.maj. Kun to dyr endte på paraden på en ellers rigtig flot jagtdag.

HØJMARK: Der var lagt op til den helt store jagtoplevelse for jægere i Velling Jagtforening og Lem Sogn Jagtforening, da den længeventede jagt på råbukken torsdag morgen gik ind.

Vejret var tidligt på morgenen ganske vindstille, og flere jægere kunne berette om utallige harer, fasaner og dådyr, der boltrede sig i den flotte, gryende morgensol over mark og eng.

Det eneste, der kun sjældent blev set – i hvert fald med mulighed for skud – var bukkefar.

Derfor var de første jægere allerede mødt op til bukkepral ved Højmark Forsamlingshus en god halv times tid, inden paraden skulle stå. Bukken havde de ikke set, men enkelte skud havde de da hørt fra nabostykkerne.

- Jeg har godt nok heller ikke hørt mange skud, siger formand for Lem Sogn Jagtforening, Ole Jensen, da han melder sin ankomst lidt over 9.30 og begynder at høre til de andre jægeres beretninger fra morgenjagten.

- Jeg troede da, at det ville vælte ind med dyr i dag med det her vejr, men jeg har kun set dådyr, fasaner og en hare, siger han.

Flere jægere triller ind på parkeringspladsen, men alle møder med hovedet pegende mod jorden; Ingen har skudt noget som helst.

Kun Kenneth Mejer, der havde sin søn med på jagt, har som en af de få set et par spidsbukke, men på grund af størrelsen fik de lov til at løbe. Alt godt kommer jo som bekendt til den, som venter, og senere på morgenen fik han en gaffelbuk på kornet, men også den fik lov til at løbe.

- Der var en cykelsti som kuglefang, så det blev ikke til noget. Det var ellers ærgerligt, siger Kenneth Mejer.

Bukkejagten

  • Jagten på rådyrenes han - bukken - betegnes af mange jægere som den bedste jagt på året. Jagten går ind 16. maj og slutter 15. juli. Man må kun jage vildt som bukken fra solopgang til solnedgang indenfor jagttiden.
  • Hos rådyrene findes både hannen, som kaldes bukken, der bærer en opsats (gevir). Hunnen kaldes for råen og har ikke opsats.
  • Alt efter hvor mange sprosser (takker) bukkens opsats har, betegner man den som: Spidsbuk, gaffelbuk eller som seksender.
  • Spidsbukkens opsats har to lige stænger uden sprosser. Gaffelbukken har to takker, der giver associationer til en gaffel. Seksenderen har tre sprosser på hver stang. Har bukken eksempelvis to sprosser på den ene og tre sprosser på den anden, betegnes den som værende 'en ulige seksender'.

Endelig dyr på paraden

Klokken nærmer sig 10, og paraden skal snart begynde. Hver gang en bil dukker op på parkeringspladsen, bliver der sendt lange blikke efter den. Alle vil gerne have taget hul på paraden og få vekslet historierne om set, hørt og lige ved og næsten – til dem om krudt, kugler og kød.

Første mand med vildt på paraden bliver 72-årige Frank Persson fra København. Gennem en håndfuld gange har han været med sin svoger Tage Nielsen på bukkejagtens premieredag i Ringkøbing-Skjern.

Han nyder at mødes til bukkepral og høre historierne fra de andre jægere. Men i dag er det hans tur til at have heldet med sig.

- Jamen der kom et dyr spadserende ned ad en bakke foran mig. Solen stod op i samme øjeblik og gik lidt i øjnene, så jeg skulle lige være sikker på, at takkerne var der, siger Frank Persson, som dog mistede dyret af syne.

- Pludselig kom et dyr gående tværs over marken 110 meter ude, som stiller sig for. Jeg kunne se, at der var fire takker, så jeg skød, men desværre måtte vi have fat i en schweisshund til at finde bukken. Heldigvis løb bukken ikke ret langt, men man skal ikke tage nogle chancer med det her, siger Frank Persson.

Selvom han har haft jagttegn, siden han var 18 år og riffeltegn to år efter, er dagens buk ikke bare én i samlingen for ham.

- Det er min største buk. De andre har været nogle ungbukke, så det her er den største. Jeg glæder mig til at få takkerne op at hænge på væggen – og så skulle der gerne blive til en god kølle og et godt stykke ryg, siger han med et smil.

Den største danske buk

Den anden og sidste buk stod 65-årige Arne Pedersen fra Højmark for. En flot seksender blev leveret i, hvad der næsten kan betegnes som baghaven.

- Jeg skal faktisk ikke gå andet end 50 meter, før jeg er nede ved mit skydetårn. Da jeg er kommet op i tårnet, kommer der to råer på tværs. De standser op og kigger mod en gravhøj, jeg har, og der ligger den store buk her så og kigger, siger Arne Pedersen.

Desværre var solen ikke stået op, så Arne kunne kun betragte sin buk, mens den får rejst sig og tager turen over marken og ind i tæt bevoksning.

- Det var nogle lange minutter. Jeg går hjem et kort øjeblik for at ringe til én, men bagefter går jeg ned og sætter mig igen. Jeg kigger rundt med min håndkikkert, og klokken lidt over otte finder jeg bukken. Da jeg skal bytte kikkerten ud med riflen, kan jeg ikke finde bukken igen. Der var der lige lidt panik på, siger han med et grin.

Dyret blev dog fundet i riflens kikkert, og da bukken endelig vender den brede side til, trykker Arne på aftrækkeren.

- Så klapper jeg til den, og så falder den. Det er en seksender og faktisk en fin en. Det er en af mine største danske bukke, og måske den største, jeg har skudt derhjemme, siger han.

Selvom han gennem et stykke tid har holdt øje med bukke på sin jord, så var dagens bytte alligevel en overraskelse.

- Jeg vidste godt, at der gik en dernede, men jeg var i tvivl om, hvorvidt den var stor nok til, at man måtte skyde den. Men dén her kunne jeg hurtigt vurdere som skudbar, siger han om sin seksender-buk.

Paraden afsluttes med ’jagt forbi’ spillet af Arne Pedersen, og så er der kaffe og jagthistorier fra alle 30 jægere. En efter en fortæller de om morgendagens oplevelser over en kop kaffe, rundstykker og en dram.

Selvom alle på nær én, som ikke fik stillet vækketuret, har været tidligt oppe, så er der gnister og glæder at spore i øjnene på de deltagende jægere. Selvom de ikke skød noget, så har flere set bukkene. Så de er der - og derfor skal flere afsted allerede samme aften.

En der ikke har travlt med at komme afsted er Arne Pedersen, som endte med præmien for Årets Premierebuk.

- Det var dejligt at få en buk, for så er der ro på, siger han med et smil.

Den første buk på paraden var Frank Perssons (bagerst)gaffelbuk. Indtil da havde der været mistanke om, hvorvidt man overhovedet ville få en parade. Foto: Jørgen Kirk
0/0
Annonce
Ringkøbing For abonnenter

Et Æ, et Ø og et Å: Rafaellas tatovering vil minde hende om en skøn tid i Vestjylland

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Nu kan man snart få kinesisk mad i Borris igen

Skjern

Kjærgaard er færdig som kommunaldirektør

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Tvinds Fælleseje øger sit millionoverskud

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Det er ganske gratis at sige ja til at gøre en forskel

Per Fjord bor i Skjern. Det samme gør Emmanuel Cinzah. Annie Pihlmann bor i Hvide Sande. Tre mennesker med en aldeles forskellig baggrund og uddannelse. De kender sandsynligvis ikke hinanden på det mere personlige plan og har nok ikke holdt grillfester sammen, men på vidunderlig vis er de alligevel fælles om noget af det, der for alvor giver værdi. De er på hver sin måde frivillig, og det er vel at mærke med så tilpas stort et hjerte, at det er umuligt at lade være med at give dem en "skriftlig krammer" her på lederplads. I den seneste uge har de i Dagbladet fortalt om deres passion - det at være frivillig - og det er læsning, der trænger helt ind under huden og giver stof til eftertanke. Når Annie Pihlmann, der de seneste ni år har stået i spidsen for at holde styr på de 90 frivillige på Anker Fjord Hospice i Hvide Sande, på beskeden vis siger: "Det er en gave at være med i frivilligt arbejde. For os er det helt naturligt at være frivillige, fordi du kan være med til at gøre en forskel på en god måde. Det giver så meget mening" ... Når Per Fjord, der gennem tiden har været involveret i omkring 25 foreninger samt tiltag i og omkring Skjern, understreger, at det altid har været fællesskabet, der har trukket det store læs: "Det, man får igen, er at se glæde hos andre. Det er belønning nok i sig selv" ... Når Emmanuel Cinzah, fortæller, hvorfor det betyder meget for ham, at han - ud over at være præst for 200 voksne og børn i den baptistiske menighed i Skjern, køre skolebus for Lyne Friskole morgen og eftermiddag og have opgaver som tolk - har arbejdet for at etablere et børnehjem i Myanmar for at hjælpe børn i det land, han selv flygtede fra, fordi han blev forfulgt: "Vi skal hjælpe, og vi skal gøre så meget, som vi kan for vores hjemland" ... Når man hører om sådan et engagement, burde det ikke lade til at være svært at lokke flere frivillige til at give en hånd med. Men sådan er verden anno 2019 ikke skruet sammen. Annie Pihlmann kan godt bruge flere frivillige hænder på hospice i Hvide Sande, og Per Fjord har haft mere end svært ved at finde en afløser til at fylde Tigris-dragten, den grønne figur, der er med til at underholde tilskuerne under Skjern Håndbolds hjemmekampe. Det er ikke så mærkeligt, at han frygter, at de unge kommer til at gå glip af noget: "Det er da klart sjovere at møde folk i virkeligheden end at møde dem gennem en skærm". Hvor har Per Fjord ret, og forhåbentlig er der alligevel om 30, 40 og 50 år både en Per, en Emmanuel og en Annie her i lokalområdet. For det er mennesker som de tre, der er med til at gøre det lettere for alle os andre at bo og leve her i kommunen. Så husk nu - det er ganske gratis at sige ja til at være frivillig og være med til at gøre en forskel. Og det giver også noget til én selv.

112

Vold: 15-årig knallertkører slået ned med teleskopstang

Danmark For abonnenter

Far, mor og søn blev dræbt i flystyrt på Island: Svært at fatte, hvad der er sket

Ringkøbing-Skjern

Ikke i min baghave: Det er for let at slippe for upopulære vindmøller og biogasanlæg

Ringkøbing-Skjern

Rød alarm: Pluk-selv jordbærrene er på vej