Annonce
Kultur

Flot hæder: Forsamlingshus-ejer tildelt Rækker Mølle Prisen

Heldigvis ændrede vejret sig til det bedre op af formiddagen, og det betød, at rigtig mange valgte at lægge vejen forbi Rækker Mølle Søen og for at være med til årets Firkløverfest. Foto: Mads Dalegaard
Rækker Mølle Søen blev valgt til at få årets forskønningspris foran to velrenoverede ejendomme.

Rækker Mølle: Det ville være synd at sige, at årets store Firkløverfest i Rækker Mølle lagde godt fra land, når det handler om vejrsituationen.

Fra morgenen af regnede, regnede og regnede det, og nogen af de, der havde købt en udendørs stand for at være til loppemarkedet, måtte rykke indenfor i den tidligere købmandsbutik.

Heldigvis var vejrguderne gode ved arrangørerne, for omkring middag blev regnen skiftet ud med tørvejr og perioder med sol. Derfor blev det - trods den våde indledning - en god, hyggelig og velbesøgt festdag, da sognene Bølling, Hanning, Finderup og Sædding holdt årets store Firkløverfest i Rækker Mølle.

Ud over cykeltur for fædrene, gåtur for mødrene, loppemarked og meget andet blev både Rækker Mølle Prisen og forskønningsprisen uddelt.

Rækker Mølle Prisen gik i år til Bent Lassen, der er indehaver af forsamlingshuset i Finderup. I indstillingen af Bent Lassen lød det sådan: "Bent Lassen overtog forsamlingshuset i Finderup pr. 1. januar 2018. Siden har han lagt et enormt engagement og mange, mange timer i at gøre forsamlingshuset til et fælles hus i Finderup. Med stor fokus på, at Finderup og hele 4-kløver-området skal være et godt sted at bo og være, knokler Bent på med at få arrangementer, kurser og sponsorater til Finderup Forsamlingshus. Målet er, at det bliver ved med at være et levende og tidssvarende sted at bruge for alle til gode for Finderup og hele pastoratet".

De andre kandidater til prisen var Rækker Mølle Hallens bestyrelse, Berit Bollerup og Lene Bækgaard Plauborg. Prisen består af et kontant beløb på 3000 kroner, en gave samt et diplom.

Forskønningsprisen gik til Rækker Mølle Søen. Begrundelsen for det valg var blandt andet, at søen, der i øvrigt blev officielt indviet lørdag, bliver brugt af mange, og den store tilstrømning af brugere og besøgende er et godt pejlemærke på, at søen så absolut har sin berettigelse.

Rækker Mølle Søen snuppede forskønningsprisen foran ejendommene på Holstebrovej 103 A, Finderup, der ejes af Erik Pedersen og Søvejen 37, Rækker Mølle, der ejes af Robert Hansen.

Komitéen, der udpegede vinderne, bestod af Henrik Andersen (byrådsmedlem), Per Munck (Skjern Bank), Gitte Frost Andersen (Firkløveret) og Ejnar Tylvad (initiativtager til prisen). Herudover har borgerforeningerne en repræsentant.

Annonce
Ejnar Tylvad holdt tale lørdag, da både Rækker Mølle Prisen og forskønnelsesprisen blev uddelt. Foto: Mads Dalegaard
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

De små snublesten - og det brændende spørgsmål til dig, der skændede gravstenene

Når du læser disse linjer, er jeg på vej mod Berlin. Engang Hitlers heilende nazi-inferno af en by. Senere en delt by, hvor murens iskolde zigzag-ar adskilte familier og venner. I dag en hjertelig og åben by, som - parallelt med alt det sprudlende og sjove - hele tiden minder verden om fortidens grusomheder. Berlin er byen, hvor mange tusinde Stolpersteine, snuble-sten, sætter små messing-mindesmærker i fortovene. Hver eneste sten er et minde over ét af de myrdede ofre for nazisterne. Messingstenene ligger foran de huse, hvor ofrene boede. På dem står der meget lidt og forfærdeligt meget: Et navn. En fødselsdato. En deportationsdato. Stedet for mordet: Auschwitz, Neuengamme, Sachsenhausen eller hvad dødsfabrikkerne ellers hed. Også på andre måder minder Berlin og Tyskland hele tiden sig selv og os andre om det, der aldrig må glemmes og aldrig må gentages. Som i den 19.000 kvadratmeter store 'skov' af betonsøjler, der er rejst tæt ved Brandenburger Tor til minde om de myrdede jøder. Som på Gleis 17 på S-bahnstation Grünewald - perronen, hvorfra nazisterne deporterede deres ofre direkte til udryddelseslejrene. Som i det jødiske museum, hvor arkitektur og udstilling i forening gør den besøgende svimmel og kvalm. Som gennem sporene efter Berlinmuren; spor, som man igen kun ser, hvis man kigger ned på fortovet netop der, hvor zigzag-arret er markeret. Over gadeplan er Øst- og Vestberlin i dag mange steder svære at skelne fra hinanden. Det samme er vi mennesker, når vi kigger ordentligt på hinanden. Er du jøde, asatroende eller grundtvigianer? Buddhist? Missionsk? Muslim? Katolik? Ateist? Hvad du end tror eller ikke tror på; uanset din hudfarve og din herkomst - så er du et menneske. Du skal behandles som ét, ligesom du skal behandle andre som netop det, de er: Mennesker. Tysklands mange 'Denkmahls' holder erindringens sår åbne for de, der tør røre ved dem. Når jeg om lidt går rundt i Berlin, vil jeg som altid kigge ned mod snublestenene i respekt for dem, der blev myrdet. Når jeg ser op igen, ville jeg gerne - ansigt til ansigt - møde ét af de mennesker, der valgte at markere Krystalnatten ved at skænde jødiske gravsten med maling og klistre nazistiske jødestjerner på postkasser. Dybest set har jeg bare ét spørgsmål: Hvorfor?

Annonce