Annonce
Vestjylland

Flexboliger skal sætte skub i landsbyer

Ny ordning med flexboliger skal gøre det mere attraktivt at købe et helårshus i byer som Thorsminde og Handbjerg og indsætte det med henblik på udlejning til turister. Arkivfoto
Kommunen håber, at flere vil investere i at istandsætte helårshuse, når flexboligordning gør det muligt at udleje som sommerhus på favorable vilkår.

Thorsminde/Handbjerg: Fremover er det muligt at få et helårshus registeret som flexbolig, hvis det ligger i en landsby. Det betyder, at et helårshus kan benyttes eller udlejes som sommerhus - og med en stor skattefordel ved udlejning.

- I flere landsbyer står der flere helårshuse, som det er svært at sælge. Vi håber, at den nye ordning vil betyde, at flere vil købe husene og investere penge i at få dem istandsat med henblik som udlejning til sommerhuse, siger Klaus Flæng (S), formand for teknisk udvalg.

Når et helårshus registreres som flexbolig i BBR og udlejes som sommerhus, har ejeren et fradrag for de første 40.900 kroner i lejeindtægt, hvis sommerhuset udlejes gennem et bureau. Og et fradrag på 11.200 kroner, hvis huset udlejes privat.

Byer som Thorsminde og Handbjerg ligger begge ved vandet og i sommerhusområder og er samtidig præget af affolkning.

- Det er især Thorsminde og Handbjerg, som er udfordret med tomme helårshuse, og hvor vi håber, det her vil hjælpe med at sætte gang i renoveringen. Samtidig vil flere udlejede sommerhuse betyde flere indtægter fra turister, siger Klaus Flæng, formand for teknisk udvalg, der har godkendt flexboligordningen.

Det er kun i landsbyer med mindre end 1000 indbyggere, at kommunen vil tillade flexboliger, som kan skifte fra at være helårsbolig til sommerhus. Og tilbage til helårbolig igen, hvis ejeren ønsker det på et senere tidspunkt.

I 2011 ophævede kommunen bopælspligten, og på den måde kan alle huse bruge en del af året - altså også som sommerhus. Men det giver ikke det attraktive fradrag ved udlejning som sommerhus, som gælder for flexboliger.

Forvaltningen har gjort opmærksom på risikoen for, at det kan forstærke udviklingen med færre fastboende, når helårsboliger kan blive til flexboliger og udlejes som sommerhuse.

Mogens Damgaard, formand for Thorsminde Borgerforening, tvivler dog på, om det vil betyde den store forskel i Thorsminde.

- Vi har ikke særligt mange helårshuse til salg, og ni ud af ti bliver solgt til folk, som reelt bruger dem som sommerhuse. Så jeg synes ikke, vi har haft de store problemer, siger Mogens Damgaard, som dog hilser den nye mulighed velkommen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Man ser hensigten og græmmes: Vil regeringen langsomt kvæle private institutioner?

Læserbrev: Devisen for børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Teil er åbenbart og ikke overraskende: Styrk det offentlige – svæk det private initiativ. Man kan ikke udlede andet af en ny aftale om minimumsnormeringer i daginstitutioner, som markant forskelsbehandler kommunale og private daginstitutioner: De kommunale institutioner får 500 millioner kroner ekstra øremærket til flere ansatte. De private institutioner får 0 kroner! Lovgivningen i Danmark sikrer ellers, at aktive forældre kan drive institutioner i deres lokalområde eller drive institutioner med en særlig profil. Altså et brud på kommunernes monopol og en mulighed for at vælge. Men med den nye forskelsbehandling bliver der gnavet godt og grundigt i grundlaget for frit-valgs-ordningen. Det er regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet, som netop har aftalt, at normeringerne i daginstitutioner skal forbedres med de 500 millioner kroner, som er sat af til formålet på Finansloven for 2020. Kommunerne skal sikre, at penge vitterligt går til opnormeringer – men ikke én krone af dem til private daginstitutioner. Pengene må heller ikke indgå i det beregningsgrundlag, som de private daginstitutioner får tilskud efter. Det er ikke til at tage fejl af hensigten: Det skal være svært – måske umuligt at drive institutioner på private initiativer. Man får uvægerligt fornemmelsen, at folket er godt nok, så længe det ikke udviser initiativ. Private initiativer kan jo udfordre tanken om, at stat og kommune ved bedst. Altså bedre end forældre, der vælger det tilbud, der passer til familiens ønsker og behov. Private initiativer udfordrer den tanke, at børn er statens ejendom – eller i det mindste statens ansvar. ”Der skal være flere pædagoger, pædagogiske assistenter og medhjælpere, så børnene får den opmærksomhed, de har fortjent,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i ministeriets præsentation af aftalen om bedre normeringer. Og Radikale Venstres børneordfører Anne Sophie Callesen holder sig heller ikke tilbage: “Alle børn skal have en god start på livet. Nu retter vi endelig op på års besparelser på vores børn, når vi begynder et massivt løft af daginstitutionerne, som skal kunne mærkes alle steder.” siger Anne Sophie Callesen, børneordfører for Radikale Venstre. Der er vel at mærke kun tale om, at børn i kommunale institutioner har fortjent bedre normering. Ikke alle børn. Man ser hensigten – og græmmes.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ørskov: Jeg ville gerne have vidst, at min mor havde fået tilbudt jobbet

Ringkøbing

Tre gymnasier søger alle en ny rektor: - Vi er selvfølgelig i en konkurrencesituation

Annonce