Annonce
Indland

Flest danskere er imod at hente børn hjem fra lejre i Syrien

Delil Souleiman/Ritzau Scanpix
45 procent svarer i ny undersøgelse "nej" til, at Danmark skal hente danske børn i syriske lejre hjem.

De danske børn, der lige nu sidder i lejre i Syrien, fordi deres forældre har været en del af Islamisk Stat, skal ikke regne med deres landsmænd i bestræbelserne på at komme til Danmark.

I en ny rundspørge, som Voxmeter har foretaget for Ritzau, svarer flertallet af danskerne afvisende på spørgsmålet om, hvorvidt Danmark skal arbejde aktivt for at hente børnene hjem.

45 procent svarer "nej", 34 procent mener "ja", mens den sidste femtedel svarer "ved ikke".

I FN's børneorganisation, Unicef, der blandt andet leverer nødhjælp til lejrene, forstår mediechef Christian Sophus Ehlers godt den udbredte skepsis over at få personer hjem, der har levet i det islamistiske voldsregime.

- Men man skal huske på, at det er børn, vi taler om, og børn har ifølge børnekonventionen nogle krav på beskyttelse, som vi skal leve op til. De har simpelthen krav på vores beskyttelse, siger han.

Der er tre lejre i det nordøstlige Syrien, hvor Islamisk Stats tilfangetagne sympatisører sidder.

I den største lejr - al-Hol - sidder op mod 75.000 mennesker, og to tredjedele af dem er børn.

Lejrene er plaget af sygdom, børnene af undernæring, og senest har temperaturer på næsten 50 grader skabt en akut mangel på rent drikkevand.

Red Barnet er en af de få internationale organisationer, der har adgang til alle tre lejre i Syrien.

Organisationens talsperson i Syrien, Amjad Yamin, oplever, at de fysiske forhold i lejrene gradvist forværres.

- Samtidig har vi store udfordringer med børnenes mentale helbred - især hos de børn, der har levet under Isis (Islamisk Stat, red.), og som har oplevet vold og andre ting, som de ikke bør udsættes for, siger han.

På den baggrund er den eneste reelle løsning ifølge Red Barnet, at børnene kommer tilbage til deres respektive hjemlande, hvor myndighederne må tage sig af dem og eventuelt retsforfølge deres forældre.

/ritzau/

Annonce
Delil Souleiman/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Borgmester om sommerhussag: Kommunen har handlet i god tro

Læserbrev: Dagbladet har de seneste dage skrevet om den såkaldte sommerhussag, hvor Danmarks Naturfredningsforening (DN) har klaget over Ringkøbing-Skjern Kommunes administration af Naturbeskyttelsesloven i sommerhusområder på Holmsland Klit. DN har klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet med anmodning om, at Statsforvaltningen går ind i sagen, hvis klagenævnet ikke gør det, og har efterfølgende bedt miljøminister Lea Wermelin og erhvervsminister Simon Kollerup gå ind i sagen. Det er vigtigt for mig at slå fast, at Ringkøbing-Skjern Kommune bakker op om DN’s ønske om, at ministrene går ind i sagen, hvilket kommunen da også i denne uge har skrevet i et brev til de to ministre. Det er en kompliceret sag, og Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker en tydelig afklaring af, hvordan en så kompleks problemstilling skal håndteres, ligesom vi beder ministrene give os en klar anvisning på den fremtidige sagsbehandling på området. Når Ringkøbing-Skjern Kommune opfordrer ministrene til at gå ind i sagen, er det selvfølgelig også af hensyn til ejerne af ca. 750 sommerhusgrunde, der pt. er i en fastlåst situation med deres sommerhuse og ubebyggede grunde. De 11 områder på Holmsland Klit, som sagen drejer sig om, har både i Holmsland Kommune og sidenhen i Ringkøbing-Skjern Kommune været håndteret som sommerhusområder, hvorfra der er visse undtagelser i Naturbeskyttelseslovens §3. Årsagen til kommunens praksis skyldes primært, at de pågældende områder allerede var rigt udbyggede sommerhusområder, da Naturbeskyttelsesloven trådte i kraft den 1. juli 1992. Derfor kunne de efter kommunens vurdering ikke adskilles fra nabo-områderne med vedtagne lokalplaner, selvom områderne formelt set lå i landzone og først fik status af sommerhusområder efter den 1. juli 1992. DN klager over, at forvaltningen ikke har behandlet byggesagsansøgninger fra grundejere i de pågældende områder som sager, der skulle have dispensation fra Naturbeskyttelsesloven eller hvor en ansøgning om byggetilladelse alternativt skulle afvises. I stedet har kommunen behandlet sagerne, som vi behandler byggesagsansøgninger i alle andre sommerhusområder, hvor der som nævnt er visse undtagelser fra Naturbeskyttelseslovens §3. Hovedparten af byggesagerne har drejet sig om til- og ombygninger, om carporte, udhuse, overdækninger og garager. Andre har søgt om at bygge et nyt sommerhus på fundamentet af et gammelt hus. Selv hvis klagenævnet eller ministrene finder kommunens praksis kritisabel er der altså langt fra tale om, at der i modstrid med Naturbeskyttelsesloven er bygget 750 sommerhuse i beskyttet natur på Holmsland Klit. Det er da også vigtigt for mig at slå fast, at kommunen har handlet i god tro, når vi i årenes løb har sagsbehandlet ud fra en praksis, der bl.a. baserer sig på en dialog Miljøministeriet havde med Holmsland Kommune og Ringkøbing Amt i 1994. I et brev dateret den 19. april 1994 og underskrevet af miljøminister Svend Auken opfordrede ministeriet kommunen til at lade områderne med landzonestatus indgå i sommerhusområder via lokalplaner. ”For at opfylde planlovens bestemmelser om en entydig inddeling af landet i sommerhusområder, byzoner og landzoner har Miljøministeriet, Landsplanafdelingen under drøftelserne med Holmland Kommune tilkendegivet, at kommunen successivt bør overføre de resterende aftaleområder til sommerhusområder via lokalplaner.” Sådan skrev ministeriet, og derfor har først Holmsland Kommune og senere Ringkøbing-Skjern Kommune sidenhen truffet afgørelser ud fra en forudsætning om, at områderne skulle sidestilles med sommerhusområder, der var lokalplanlagt før 1. juli 1992. I 27 år er dette ikke blevet anfægtet, hverken af Ringkøbing Amt, af Miljøstyrelsen under deres §3-gennemgang eller af andre. I Ringkøbing-Skjern Kommune har vi derfor ikke haft grund til at tvivle på, at behandlingen af byggesager fra de pågældende områder skulle sidestilles med andre sommerhusområder. Har vi taget fejl, håber vi, at ministrene kan hjælpe med at finde en løsning på sagen, så de mange grundejere, der pt. står i en uafklaret situation, kan få klarhed. Og vi håber, at ministrene træffer beslutning om, hvordan sommerhusområderne skal administreres fremadrettet.

Annonce