Annonce
Skjern

Flertal giver økonomisk førstehjælp til Stauning Lufthavn

Den nedslidte Stauning Lufthavn har brug for ekstra millioner til at rette op på års nedslidning. Arkivfoto: Jørgen Kirk
På trods af dårlig økonomi og udsigt til flere ekstraregninger, vil et byrådsflertal opretholde den kommunalt ejede Stauning Lufthavn og frigive 2,5 millioner ekstra støttekroner.

Stauning: Det er rigtig dyrt at drive lufthavn.

Det ved politikerne i Ringkøbing-Skjern godt. Adskillige gange har de skullet punge ud, når Midtjyllands Lufthavn i Karup - som kommunen er medejer af - igen havde brug for flere penge.

På byrådsmødet tirsdag var det kommunens anden lufthavn, som var omdrejningspunktet, nemlig den i Stauning.

Hvis den lille, skrantende lufthavn skal have en fremtid, er der nemlig brug for 2,5 millioner kroner i førstehjælp til anlægsudgifter. Ekstraregningen skal lægges oveni de knap to millioner, som byrådet årligt betaler til lufthavnens drift.

Og det var et byrådsflertal altså klar til at gøre. Det glæder byrådsmedlem og formand for Stauning Lufthavns bestyrelse, John G. Christensen (S), sig formentlig over. Han forholdt sig dog helt tavs under byrådets behandling af sagen. Det gjorde to partifæller, som begge har været kritiske overfor lufthavnens situation, derimod ikke.

Både viceborgmester Søren Elbæk og Helge Albertsen erklærede sig som fuldblodstilhængere af lufthavnen og deler troen på, at nye aktiviteter som et dronecenter og øget skoleflyvning kan blive starten til en god fremtid.

- Siden 1993 har kommunen puttet 50 millioner kroner i den lufthavn. Nu er der omsider noget, som peger i en positiv retning med et center for moderne teknologi. Derfor vil det være forkert at trække støtten nu, sagde Helge Albertsen.

Elbæk vil også fortsætte:

- Nu har vi chancen for at se, om det kan blive til en fornuftig udviklingsmulighed, lød det fra viceborgmesteren.

Den optimisme deles ikke helt af SF, som var med på at give 2,5 millioner kroner i ekstraordinært anlægstilskud, men gruppeformand Niels Rasmussen fastslog, at det er "sidste skud".

- Vi vil følge den økonomiske udvikling for lufthavnen tæt. Hvis ikke der sker en positiv udvikling, så er vi parat til at lukke lufthavnen og gøre den til flyveplads, fastslog han.

Hverken Kristendemokraterne eller løsgængeren Lennart Qvist er dog varme på at kaste flere millioner efter projektet. De mente, at grundlaget for at træffe en beslutning om at sende flere penge bliver truffet på et tyndt grundlag. Derfor ønskede de at få sagen udsat til budgetforhandlingerne. Det lykkedes dog ikke.

Derfor kan lufthavnen nu se frem til sit anlægstilskud på 2,5 millioner kroner.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce