Annonce
Danmark

Flere ulvezoner skal forebygge ulveangreb

Patrik Stollarz/Ritzau Scanpix
Danmark får sin anden ulvezone. Ifølge Danmarks Naturfredningsforening bør der indføres endnu flere ulvezoner.

Der har været flere ulveangreb mod dyr i Midtjylland, og derfor har miljøminister Lea Wermelin (S) mandag meldt ud, at der nu bliver defineret endnu en ulvezone i Danmark.

Den ligger i Midtjylland og strækker sig over 570 kvadratkilometer.

I forvejen ligger der en ulvezone i Vestjylland.

At Danmark nu får sin anden ulvezone vækker glæde hos Maria Reumert Gjerding, der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

- Vi synes, det er rigtig positivt, at man udpeger et nyt område omkring Silkeborg til at være ny ulvezone, så vi sikrer, at landmændene har endnu bedre mulighed for at sikre deres dyr, siger hun.

En ulvezone er et område, hvor det er muligt at søge tilskud til at bygge hegn, som skal beskytte dyrene mod ulveangreb.

De ulvesikre hegn er meget effektive, og netop derfor mener Maria Reumert Gjerding også, at der skal defineres ulvezoner flere steder i Jylland.

- Der er evidens for, at har man hegnet sin dyrebesætning ind bag et ulvesikret hegn, så kommer der nul ulveangreb.

- Derfor ser vi også gerne, at der blev udpeget flere områder til at være ulvezoner, så landmændene kan være på forkant og har mulighed for at hegne sine dyr inde, før det første angreb sker, siger hun.

Viceformand i Landbrug & Fødevarer Thor Gunnar Kofoed er enig med Maria Reumert Gjerding i, at der med tiden bør defineres flere ulvezoner.

- Jeg løfter lidt på skuldrene af, at der nu skal være to ulvezoner. For hvis der er ulv, så er der ulv, og så har det ikke noget at gøre med, om det er inden eller uden for zonen.

- Det bør være muligt for alle landmænd at sikre sig mod ulve, når vi ved, der er ulve flere steder i Jylland, siger han.

Samtidig med at den nye ulvezone etableres, har Lea Wermelin også valgt at forhøje det tilskud, man kan få, til at etablere ulvesikre hegn fra 80 til 100 procent.

Det bliver også muligt tre steder i landet at lave et forsøg med brug af certificerede vogterhunde.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

EU. Fiskeriet skal med i Brexit-aftalen

Læserbrev: I disse dage dominerer Brexit-forhandlingerne EU. Og det kan få store konsekvenser for danske virksomheder, særligt det danske fiskeri, hvis ikke der landes en aftale. Derfor er det vigtigt, at vi på tværs af partiskel står sammen om at få en aftale med briterne, der tager højde for fiskeriet. Forleden besøgte vi Thyborøn Havn. Et besøg der affødte to vigtige erkendelser. Først og fremmest, at der skal meget til at slå de vestjyske fiskere og havnearbejdere ud af kurs. Der er fuld gang i fiskeriet og handlen i Thyborøn. Men også at truslen fra Brexit hænger som en mørk sky over havnen. Truslen er ikke ny. Om nogen, er vores danske fiskere blandt dem, der følger Brexit-cirkusset allernærmest, og det er med god grund. De danske fiskere fanger omkring 40 procent af deres fisk i britisk farvand, og omkring 30 procent af deres indkomst stammer fra selv samme områder. Uanset om Brexit bliver hårdt eller blødt, vil Storbritannien få status af at være tredjeland i forhold til EU. Hvis ikke vi lander en Brexit-aftale, der tager højde for fiskerierhvervet, vil det få fatale konsekvenser ikke blot for fiskerne fra Thyborøn, men for alle danske fiskere og de følgeerhverv, som fiskeriet skaber. En rapport fra Aalborg Universitet viser, at vi med det værst tænkelige scenarie alene i fiskeribranchen vil miste knap 1000 jobs samt næsten en milliard kroner i indtægter. Det vil være katastrofalt for særligt nord- og vestjyske havnebyer som Thyborøn. Dog er der plads til forsigtig optimisme. Selv for to vestjyder som os. EU står nemlig sammen på tværs af lande og partiskel. For nylig vedtog vi en aftale i Europa-Parlamentet, der forlænger den nuværende ordning, så briterne fortsat kan fiske i EU's farvand. Det betyder også, at vi kan fiske i deres farvand næste år, selvom det skulle blive et hårdt Brexit. EU er klar til at lave en aftale for fiskerne, hvis briterne er. Briterne har selv meget at tabe ved en Brexit-aftale, der ikke tager højde for fiskerierhvervet. Får vi ikke adgang til britisk farvand, får briterne heller ikke adgang til at sælge fisk til resten af Europa. EU kan virke fjernt og bureaukratisk. Men Brexit får virkelige konsekvenser for virkelige mennesker. Som vestjyske repræsentanter i EU vil vi gøre alt, der står i vores magt, for at sikre en Brexit-aftale, der beskytter vores danske fiskere.

Annonce