Annonce
Skjern

Flere lufthavnsmillioner kan være på vej til Stauning

Stauning Lufthavn er nedslidt og mangler penge. Tirsdag skal byrådet beslutte, om man er klar med millionhjælp. Arkivfoto: Jørgen Kirk.
Skal Stauning Lufthavn have økonomisk førstehjælp eller afvikles? Det bliver spørgsmålet, når byrådet tirsdag skal forholde sig til et ekstraordinært anlægstilskud på 2,5 millioner kroner. Et flertal i økonomiudvalget var klar til at sende flere penge.

Stauning: - Vi skal ikke blive ved med at betale til nogle få rigmænds private legeplads.

Sådan lød den kontakte besked fra daværende SF-byrådsmedlem Peder Sørensen, da Stauning Lufthavns fremtid endnu en gang var på byrådets dagsorden for nogle år siden.

På tirsdag er den lille lufthavn igen omdrejningspunktet for en debat om økonomi, når byrådet skal besluttet, om man vil give lufthavnen et ekstraordinært anlægstilskud på 2,5 millioner. Udgiften skal lægges oveni de 1,9 millioner kroner, som kommunen årligt giver i driftstilskud.

En ekstern rapport, som politikerne fik forelagt før sommerferien, fortæller historien om en "særdeles sårbar" lufthavnsøkonomi, at det er usikkert, at man fremover kan klare sig med det nuværende driftstilskud, og der vil sandsynligvis blive brug for flere investeringer til vedligehold af den forfaldne lufthavn. De seneste to år har lufthavnen desuden haft røde tal på bundlinjen.

Da økonomiudvalget havde sagen på dagsordenen i juli, stemte Kristendemokraternes gruppeformand Kristian Andersen som den eneste imod at udbetale flere penge til den skrantende lufthavn. Han foreslog i stedet at sætte den til salg, og se om private kan få en fornuftig forretning ud af stedet.

- Der kan være talt om en spildt investering, og det er jeg ikke parat til at stemme for i en tid, hvor den kommunale økonomi er hårdt presset, sagde Kristian Andersen før sommerferien.

Om han fortsat er alene om at have den holdning, vil vise sig på byrådsmødet.

Stauning Lufthavn har seks ansatte, og kommunen vurderer, at den er en forudsætning for Stauning Flymuseum, der årligt har 20-25.000 besøgende.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce