Danmark

Flere hundrede kroners forskel i timepris på byggetilladelse

Det kræver byggetilladelse til en lang række projekter for både private husstande og i erhvervslivet, men der er store forskelle på, om kommunerne tager gebyr for sagsbehandling. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Der er stor forskel på, hvor meget kommunerne tager for behandling af byggesager. I Hørsholm må borgerne af med 937 kroner i timen, mens København og Sønderborg har valgt at afskaffe gebyret. Det er en udfordring at se sammenhæng mellem behandlingstid og pris, mener Dansk Byggeri.

Det er blevet dyrere for husejere i flere kommuner at ansøge om tilladelse til at bygge. 38 af landets kommuner har i 2019 hævet gebyret, og i nogle af kommunerne er det steget med flere hundrede kroner per time. Det viser en ny opgørelse, som Dansk Byggeri har lavet.

Erhvervspolitisk direktør for Dansk Byggeri Torben Liborius mener, at tallene for, hvad landets kommuner hver især tager for sagsbehandlingen, er tankevækkende.

- Det er en udfordring, som de kommuner, der tager en meget høj pris, bør tage op. Ansøgerne kan hurtigt få en fornemmelse af, om de kommer til at betale for noget, der ikke er rimeligt, og som man i virkeligheden kunne komme til at opfatte som en skat, siger han.

Den gennemsnitlige pris for de kommuner, der kræver en timepris, ligger på 619 kr., men flere kommuner tager et noget højere beløb. På Langeland er gebyret steget til det dobbelte fra 350 kr. til 700 kr., mens Hørsholm Kommune er landets dyreste. Den nordsjællandske kommune har i år hævet prisen per time med 18 kr. til 937 kr.

Ifølge Dansk Byggeri er der ikke belæg for at sige, at kommuner med højere timepris kan levere en hurtigere sagsbehandling for ansøgeren.

- Vi er ikke sikre på, at der er den sammenhæng, siger Torben Liborius.

Top 10 med højeste timesatser

1. Hørsholm: 937 kr.

2. Allerød: 836 kr.

3. Brønderslev: 827 kr.

4. Rødovre: 811 kr.

5. Esbjerg: 808 kr.

6. Kolding: 775 kr.

7. Fredericia: 759 kr.

8. Tønder: 755 kr.

9. Samsø: 750 kr.

10. Vejle: 750 kr.

Kilde: Dansk Byggeri

Fjernet gebyr for at tiltrække

I Dansk Byggeris undersøgelse viser tallene også, at 11 af landets kommuner har valgt at sætte gebyrtaksten per time ned. Et af de større udsving står Herning Kommune for med et prisfald fra 772 kr. til 481 kr., mens prisen i Frederiksberg Kommune er faldet med 344 kr. til 397 kr.

Lidt under hver femte kommune har i 2019 ikke noget gebyr for at behandle byggesager, og de to nye i år blandt opgørelsens 22 gebyrfrie kommuner er Københavns og Sønderborg Kommuner.

Borgmester i Sønderborg Kommune Erik Lauritzen (S) kalder ændringen en prioritering:

- Det er et af de mange tiltag, som vi har taget i de senere år for at skabe mere vækst. Det er ikke sådan, at det giver et boom i byggeri, men det sender et signal. Det koster selvfølgelig nogle penge for kommunen, siger han.

Erik Lauritzen peger også på, at det kan være vanskeligt for kommunen at gøre den endelige regning på gebyr op i timeantal.

- Jeg tror ikke, at man kan gøre det helt retfærdigt, så det har medvirket til, at vi har taget det fulde skridt til intet gebyr, siger han.

Omkostninger må ikke afskrække

Hos Dansk Byggeri understreger Torben Liborius, at der ikke er noget galt i, at kommuner tager et gebyr:

- Det behøver ikke at være nul kroner. Det må godt koste noget, når der er tale om en serviceydelse hos kommunen, men arbejdet skal skabe værdi, for at gebyret skal være rimeligt, siger han.

Torben Liborius giver et skøn på, hvad en sagsbehandlingstid højst må koste for en ansøger til et parcelhus:

- En tommelfingerregel er, at det bør koste maksimum 6000 kr. Det synes vi er helt rimeligt, siger han og fortsætter:

- Det må ikke blive sådan, at hverken sagsbehandlingstid eller omkostninger på sagsbehandling bliver en selvstændig barriere, der afholder folk fra at bygge eller bygge om.

Sagsomkostninger må ikke stå i vejen for en ansøgers lyst til at bygge, mener Torben Liborius, erhvervspolitisk direktør for Dansk Byggeri. PR-foto
0/0
Annonce
112 For abonnenter

Sejler du en lille smule, når du sejler? Sådan er reglerne for berusede sejlere

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Navne

Ildsjælen Frederikke nyder gymnastik og fællesskab: - Når jeg cykler forbi skolerne, vinker børnene til mig

112

Knivstikkeri i Ådum: Fuld mand stak sin kammerat

112

Udrykning i nat til genbrugsplads: Småt brændbart futtede af

112 For abonnenter

Der gælder ingen promilleregler for små både

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Den indre varulv hyler, og det lyder ikke kønt

Da den sidste danske ulv i 1813 blev skudt ved Estvadgård lidt sydvest for Skive, var der næppe én, der fældede en tåre i den anledning. Da slet ikke de bønder på egnen, hvis får nu kunne være i fred. I et mangelsamfund som det danske for 200 år siden var der ganske enkelt ikke plads til ulven. I de mellemliggende par århundreder har næppe nogen skænket ulven en tanke - endsige savnet den. Den var ikke længere en del af den danske fauna. At den skulle vende tilbage, var der meget få, der havde fantasi til at forestille sig. Ikke desto mindre var det, hvad der skete omkring 2009, og lige siden har ulven forårsaget en slags kulturel borgerkrig i Danmark, der er helt ude af proportioner i forhold til dyrets indvirkning på den danske natur og dens formodede trussel eller mangel på samme mod mennesker. Skal man være lidt grov, kan man sige, at ulven har fået den indre varulv bragt frem i mange danskere. Det er ikke kønt. Som Anette Lund Andersens store reportage i Dagbladet i dag dokumenterer, er det rent ud forbløffende, i hvilket omfang og med hvilken lidenskab, mennesker engagerer sig i striden om ulven. Man tager sig til hovedet i vantro over en "ulvehader", der skyder en ulv med riffel ud af vinduet på sin bil. Og man flår sig i håret af frustration over en "ulveelsker", der truer folk på livet, og begår hærværk mod en lokal kirke for at understrege sit synspunkt. Mellem disse yderligheder er der alle mulige holdninger, der dog generelt tenderer mod det stadigt mere polariserede - hovedsageligt på grund af de forbistrede asociale medier, der nærmest pr. automatik synes at forstærke alle holdninger i ekstremistiske retninger. Det billede, Anette Lund Andersen tegner i sin reportage, er dybt forstemmende. Det fortæller om en debat og dens deltagende aktører, der synes at have mistet al proportionssans, evne og vilje til at lytte til andre menneskers synspunkter. Lederskribenten her føler sig fristet til at citere sin gamle, afdøde fars tilbagevendende kommentar, når medmennesker af den ene eller den anden grund bevægede sig ud ad en tangent: "Har de ikke andet at gå op i?!?" Det er måske dér, problemets rod ligger.

Ringkøbing-Skjern

Kram til alle i uniform fra mor og far, da 20-årig blev fundet i live i vandet på Ringkøbing Fjord

112 For abonnenter

Grim ulykke i havnen var en ener: Meget få sejlere blander alkohol og sejlads

Ringkøbing-Skjern

Efter timelang eftersøgning: Helikopter finder ung sejler i god behold i vandet

Ringkøbing

Slut med sygedagpenge: Jobcentret siger stadig nej til kræftramte Hilde

Annonce