Annonce
Skjern

Flere håndværkere i Skjern mistænkes for social dumping - Skattestyrelsen undersøger sagen

Fem virksomheder i byggebranchen, som onsdag arbejdede i og omkring Skjern, er blevet sat under lup fra Skattestyrelsen, for styrelsen vil undersøge yderligere, om der er blevet betalt for lidt i skat. Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix
Seks håndværkervirksomheder, der arbejder i og omkring Skjern, blev onsdag kontrolleret for social dumping. Skattestyrelsen vil arbejde videre med fem af virksomhederne, fordi styrelsen mener, der kan mangle skattebetaling.

SKJERN: Hvis man er ansat i en dansk virksomhed i Danmark, skal virksomheden indberette den ansattes løn, så der bliver trukket skat af lønnen. Men hvis man nu er selvstændig håndværker fra et andet EU-land, og man får en kortere opgave i Danmark, skal man ikke nødvendigvis betale skat i Danmark. Og så skal virksomheden ikke sørge for, at håndværkeren betaler dansk skat.

Spørgsmålet er så bare, hvornår man er selvstændig, og hvornår man i stedet reelt set er en ansat, og man derfor skal aflevere penge til den danske statskasse?

Det har fem virksomheder, som i denne tid arbejder i postnummer 6900 Skjern, i byggesektoren måske ikke haft helt styr på. I en pressemeddelelse oplyser Skattestyrelsen nemlig, at de har været ude at kontrollere seks håndværksvirksomheder på byggepladser i Skjern. Her har man talt med seks arbejdere: fem udlændinge og en dansker.

Fem af seks virksomheder kan nu se frem til yderligere kontrol, fordi Skattestyrelsen har en mistanke om, at håndværkerne reelt set har været ansat og ikke er selvstændige. Skattestyrelsen vil altså undersøge, om håndværkerne burde have betalt mere i skat i Danmark, end de har gjort.

- Vi er på forholdsvis sikker grund, for det er enkle sager, så der vil ske reguleringer over for arbejdsgiverne i form af skatteforhøjelse i flere af sagerne, siger funktionsleder i Skattestyrelsen Ernst O. Nielsen.

Annonce

Jeg tror ikke, den her skatteydermasse er anderledes end resten af befolkningen. Nogle vil prøve at snyde, andre har svært ved at overskue reglerne, og så er der nogle, der har det sådan, at går den, så går den.

Ernst O. Nielsen, funktionsleder, Skattestyrelsen

Nogle snyder - andre har ikke styr på reglerne

Hvis Skattestyrelsen kan bevise, der er blevet betalt for lidt i skat, kan styrelsen stille krav til arbejdsgiveren om at betale skatten. Virksomheden kan herefter i et civilt søgsmål forsøge at lade skattekravet eller noget af det gå videre til medarbejderen. Hvis styrelsen omvendt vurderer, at arbejdsgiveren har handlet i god tro, kan styrelsen også direkte stille kravet om mere skattebetaling til den enkelte medarbejder.

Det kan være meget forskelligt, om virksomhederne decideret snyder i skat for at betale en lavere løn og dermed lave social dumping, eller håndværksmestrene blot har haft svært ved at gennemskue, hvornår personen er selvstændig, og hvornår han er ansat.

- Jeg tror ikke, den her skatteydermasse er anderledes end resten af befolkningen. Nogle vil prøve at snyde, andre har svært ved at overskue reglerne, og så er der nogle, der har det sådan, at går den, så går den, siger Ernst O. Nielsen.

Besøg fortæller mere end kontrakt

Man skal nemlig tage hensyn til mange forskellige faktorer, når man skal vurdere gråzonen mellem almindelig lønmodtager og selvstændig. Det taler eksempelvis for, at personen er selvstændig, hvis han er der i en kort periode, og hvis den danske virksomhed kan gøre krav på bod, hvis håndværkeren ikke gør sit arbejde godt nok eller afleverer det for sent.

Er det omvendt sådan, at den danske virksomhed bestemmer over arbejdets udførsel, hvornår det skal skal laves, og arbejderen får betaling i de samme perioder som andre ansatte, kan det tyde på, han er en almindelig lønmodtager.

De forhold kan man nogle gange læse i en kontrakt. Det er bare ikke altid, at papir og hverdag viser det samme.

- Derfor er det vigtigt, vi kommer ud til virksomheden, siger Ernst O. Nielsen.

Kan skyldes gode tips og genbesøg

På landsplan blev der onsdag foretaget 68 besøg. 29 af virksomhederne kan forvente yderligere kontrol. At under halvdelen af virksomhederne på landsplan, men fem ud af seks i Skjern, nu skal undersøges nærmere for social dumping, kan fortælle flere ting, mener Ernst O. Nielsen.

- Det kan være, vi har fået nogle gode oplysninger, og så bliver det nemmere at ramme rigtigt. Men det kan også være, at vi tager fat i et sted igen, hvor der har været arbejdet længe og ikke er blevet rettet op på forholdene. Vi laver kontrollen, og vi forsøger også at rådgive, så de gør det rigtigt fremover. Vi vil gerne hjælpe dem til at gøre det rigtigt, siger han.

På grund af udvidet tavshedspligt i denne type sager må Skattestyrelsen ikke oplyse, hvilke virksomheder der er blevet besøgt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kvinder: Gå hjem og hold fri resten af året

Læserbrev: Danske mænd får i gennemsnit 15 procent mere end deres kvindelige kolleger. Det er sådan cirka halvanden månedsløn. Så hvis kvinder og mænd skal have lige løn for lige arbejde, skal kvinderne have sidste arbejdsdag den 13. november og først møde op igen til januar. I 1976 fik Danmark lov om ligeløn. Det er 43 år siden, men målet er ikke nået endnu. Skal vi for alvor gøre noget ved det, så skal der ny lovgivning til. Ellers har ligelønnen meget lange udsigter. Det vil være absurd, hvis vores børns eller børnebørns generationer på arbejdsmarkedet skal arve uligelønnen. I England har de fået en lov, der pålægger arbejdspladser med flere end 250 ansatte at offentliggøre seks bestemte nøgletal for de ansatte kvinders og mænds løn – herunder forskellen på dem. Derudover skal virksomhederne forklare, hvorfor der er forskel, og hvad man vil gøre for at nedbringe den. Det kunne jeg godt tænke mig at se her også. Det ville være relativt nemt at starte med at stille krav om offentlige, kønsopdelte lønstatistikker. Barselsorloven er et andet område, som vil kunne sætte fart på udligningen. Far skal mere hjem på barsel – og mor tidligere tilbage på job. I både Sverige og Norge tager mere end dobbelt så mange fædre barselsorlov. I denne sammenhæng er det derfor positivt, at et EU-direktiv om øremærket barsel til mænd skal være implementeret herhjemme senest i 2022. Det, at tale åbent om løn på arbejdspladserne, vil også være med til at fremme vilkårene for at få ligeløn. Det er hverken forbudt eller farligt at tale om, hvad man hver især får i løn, så tag snakken med dine kolleger. Lige løn for lige arbejde er et fair krav at stille. Vil du have flere argumenter til ligelønssnakken, så følg med på Kvindernes Sidste Arbejdsdag på facebook.

Annonce