Annonce
Udland

Flere franske soldater skal bekæmpe islamister i Afrika

Guillaume Horcajuelo/Ritzau Scanpix
Samtidig med at USA ønsker at reducere sin tilstedeværelse i Afrika, øger Frankrig sin militære indsats.

Frankrig vil sende yderligere 220 soldater til Vestafrika for at bekæmpe militante islamister. Det sker i forbindelse med oprettelsen af en fælles kommandostruktur med flere afrikanske lande i regionen.

Vi har ikke noget valg. Det er nødvendigt, at vi ser resultater, siger den franske præsident, Emmanuel Macron.

Udtalelsen faldt, efter at Macron mandag havde haft møder med lederne af Niger, Mali, Mauritanien, Burkina Faso og Tchad.

Mødet gjaldt nedkæmpelse af jihadisme i Afrikas Sahel-region.

Sahel er et bælte, der strækker sig tværs over Afrika fra Atlanterhavet i vest til Det Røde Hav mod øst, mellem Sahara i nord og savanneområder og Sudan mod syd.

Tusindvis af civile og soldater er blevet dræbt under voldelige konflikter i Sahel-regionen, hvor volden begyndte i Mali i 2012 og spredte sig til Burkina Faso og Niger.

Frankrig har omkring 4500 soldater i regionen.

Samtidig meddeler USA, at det ønsker at reducere dets tilstedeværelse i Afrika.

Den amerikanske forsvarschef, general Mark Milley, siger, at ressourcerne kan blive reduceret og ændret - enten til øget beredskab eller i det kontinentale USA eller i Stillehavsregionen.

Milley siger, at beslutningen endnu ikke er truffet af forsvarsminister Mark Esper.

- Hvis amerikanerne skulle beslutte at forlade Vestafrika, så vil det være et problem for Frankrig, siger Macron.

Men han erklærer sig sikker på, at han vil kunne overbevise præsident Donald Trump om, at kampen mod terrorisme også er vigtig i denne region.

Amerikanerne forsyner Frankrig og de regionale styrker med efterretningsoplysninger, drone-støtte og logistisk hjælp.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det lyder godt, men: De passer ikke på Danmark

Det er så let at stille sig op og sige, at ”jeg passer på Danmark”. Det lyder godt. Man virker handlekraftig. Men når man som Mette Frederiksen er statsminister, har man andre forpligtelser end at gå med de nemme og populære løsninger, som hun gjorde, da hun præsenterede regeringens bud på, hvordan vi forhindrer terrordømte i at planlægge og udføre mere terror, når de er sluppet ud af fængslet. En regeringschef har pligt til at vælge løsninger, der holder sig inden for rammerne af, hvilken type land vi gerne vil være. Og her svigtede Mette Frederiksen. Hun foreslår nemlig, at personer, der har afsonet en dom for terror, kan forbydes at færdes i bestemte områder og have kontakt til bestemte personer i op til ti år. For at undersøge, om de overholder forbuddet, skal politiet have ret til uden dommerkendelse at trænge ind i deres hjem og undersøge deres computere. Det er her, statsministeren glemmer sin forpligtelse over for retsstatens principper. Grundloven siger helt uden dikkedarer i paragraf 72, at både husundersøgelser og undersøgelser af borgernes kommunikation kun kan ske efter en retskendelse. Der står dog også, at man kan lave love, der giver undtagelse fra paragraffen, og det er så dét, regeringen vil gøre. Men det er grundlæggende helt forkert. Regeringens forslag om at øge straffene for terror og terrorrelaterede forbrydelser betragteligt er helt i orden. Det er også rimeligt at udstede forbud om ophold og kommunikation for denne ekstraordinært usympatiske gruppe af forbrydere. Og spark dem endelig ud af landet, når der er lovhjemmel til det. Det må bare aldrig blive andre end en domstol, der gør domstolenes arbejde. Magtens tredeling er et princip, der ikke må fraviges. Hverken politikere eller myndigheder skal afsige domme eller udstede retskendelser. Det skal kun dommere. Det har regeringens normale støtter forstået, men de borgerlige partier sikrer flertallet til endnu et skridt væk fra retsstaten. De skulle skamme sig. De passer ikke på Danmark.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];