Annonce
Ringkøbing

Flere byer vil overveje at bygge pendlerhus: Politiker, der indviede huset i Tarm, vil se tiden an

Pendlerhuset i Tarm ligger i nybyggerkvarteret Søparken. Siden huset blev indviet i sommeren 2017, har tre familier boet i huset. Foto: Mads Dalegaard
To ud af de tre familier, som hidtil har boet i pendlerhuset i Tarm, ser ud til at blive i kommunen. Andre centerbyer hører gerne om muligheden for at bygge noget lignende i deres by.

RINGKØBING-SKJERN: Hvis den nuværende indsats med et pendlerhus i Tarm skal følges op andre steder i Ringkøbing-Skjern, er man lydhør i flere af centerbyerne.

I Ringkøbing er den lokale håndværker- og industriforening åben for at gå i dialog om et samarbejde med kommunen, ligesom man kender det med det nuværende pendlerhus i Tarm.

- Det er da helt sikkert, siger Søren Malgaard, der er formand for Ringkøbing Håndværker- og Industriforening.

Samme toner kan man høre hos Erhvervsforum Videbæk.

- Vi vil godt tage det op, siger formand Erling Damgaard.

Annonce

Hus skal skaffe tilflyttere

Tanken med pendlerhuset i Tarm er at tiltrække tilflyttere, som kan lære kommunen at kende, inden de endegyldigt beslutter sig for, hvor de vil bo.

Indtil videre har det betydet, at to af de tre familier, der har boet i pendlerhuset i Tarm, har besluttet sig for at blive boende. Det er en succes, mener formanden for Skjern-Tarm Håndværker- og Industriforening, Steen Jensen. Han tror på, et pendlerhus også ville kunne gøre gavn andre steder.

- Det kunne være en idé i centerbyerne som Videbæk og Ringkøbing, siger han.

Sparetider kræver varsomhed

Pendlerhuset i Tarm blev bygget i samarbejde mellem Skjern-Tarm Håndværker- og Industriforening og kommunen. Det offentlige har stillet et afdragsfrit- og rentefrit lån på 500.000 kroner til rådighed, mens håndværkerforeningen har bygget huset og står for at udleje det.

Da pendlerhuset blev indviet i sommeren 2017, klippede Kristian Andersen (KD) snoren.

- Vi håber, at der hurtigt skal bygges flere pendlerhuse i kommunen, sagde Kristian Andersen, da han holdt indvielsestalen.

I dag mener 2. viceborgmesteren, at det er svært at forvente højere succesrate, end at to ud af tre tilflytterfamilier i pendlerhuset bliver i kommunen. Men han vil gerne se tiden an, inden han foreslår at lægge flere kommunale kroner i flere pendlerhuse.

For selvom støtten er et lån, hvor kommunen får pengene igen, hvis pendlerhuset sælges, er det penge, der er bundet op i mursten, og som i disse sparetider også kunne gøre gavn andetsteds. Derfor er der brug for lidt flere år at måle på, før man kan konkludere, om kommunen skal hjælpe flere pendlerhuse på vej.

- Et af succeskriterierne er, at der er et vist flow, så folk bor der i en periode og forhåbentlig får set for vores område. Med den foreløbige statistik kan man ikke forvente meget bedre, men det vil være godt med et par års erfaring mere. Så må vi til den tid vedtage politisk, om vi skal have et pendlerhus i eksempelvis Videbæk. Der er jeg selv lidt uafklaret, siger Kristian Andersen.

Foruden den kommunale medfinansiering på 500.000 kroner er pendlerhuset i Tarm finansieret på almindelig vis.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Bil blev ridset på den ene side

Læserbrev

Læserbrev: Lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen

Læserbrev: Indlægget “Lad der ikke gå sognepolitik i sagen” om Innovests husning af de kommunale arbejdspladser havde nogle gode pointer, der førte til den rigtige konklusion i et dilemma. Der savnes nogle tal på økonomien, og jeg kan betvivle, kommunalbestyrelsen har det vigtigste; det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede omsætning i detailhandelen. Butikkerne vil miste omsætning. Ikke blot til nabobyerne, men også til storcentrene i de større byer og til netbutikkerne udenfor kommunen. Det vil koste arbejdspladser, give tomme butikslejemål og tomhed i bymidten. Så på den måde et paradoks, når et erhvervscenter er omdrejningspunktet for at trække kunderne væk fra de små lokale erhvervsdrivende. Vi har jo lige fulgt kampen for købmanden i Stauning, og her er det så i større målestok. Du kan blot se til Esbjerg, hvad det har betydet i Kongensgade, at kontorer er flyttet på havnen. Og omvendt, hvad de gør i Billund for at trække folk til midtbyen. Så byrådet bør have det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede detailomsætning i kommunen med i ligningen. Det er ikke nok med en kort tilbagebetalingstid på investeringen i Excel-arket. Så jeg er enig med Jacob Agerbo i, at der ikke skal gå sognepolitik i sagen. For det handler ikke kun om finansiering og besparelser, men også om tabt detailhandel. Ikke “bare” i Skjern midtby. Men i kommunen. For der ingen garanti for, at omsætningen affødt af butiksdøden bliver i Skjern/Tarm, eller for den sags skyld i kommunen. Så derfor vedkommer det også borgerne udenfor Skjern ... Så herfra skal opfordringen lyde; lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen.

Ringkøbing

12. december-nissen: - Jeg har 38 timers lønnet arbejde om ugen. Herudover går der en del tid med frivilligt foreningsarbejde og ufrivilligt husarbejde

Skjern For abonnenter

Viceborgmester: Jeg synes, det er ærgerligt, at Skjern nu mister chancen for at udvikle midtbyen

Annonce