Annonce
Mindeord

Landmandssøn fra No gået bort: Flemming Thesbjerg blev 81 år

Flemming Thesbjerg, der blev født og voksede op i No, er død, 81 år. Privatfoto
Flemming Thesbjerg er død 81 år gammel i Viborg. Flemming Thesbjerg blev født og voksede op i No.

No/Viborg: Dagbladet har modtaget denne nekrolog over Flemming Thesbjerg, der er død, 81 år gammel. Nekrologen er skrevet af Lone Weinreich Fisker:

Den 25. oktober 1938 kom Flemming Thesbjerg, der var landmandssøn, til verden på et lille landsted i No i Vestjylland, og her voksede han op som den ældste i en søskendeflok på tre. Skolegangen i Hover foregik hver anden dag i syv år, og da Flemming Thesbjerg gik ud af skolen, fik han et fire måneder langt ophold på Brejninggård Efterskole - et sted, der kun var for drenge.

Tilbage i No hjalp Flemming Thesbjerg som teenagedreng sin far hjemme på gården, samtidig med at han tjente lidt mønt på andre gårde i området. Værnepligten blev aftjent i Viborg, og tiden i kongens klæder blev både spændende og minderig. I hvert fald kunne Flemming Thesbjerg selv langt oppe i årene ikke afholde sig fra at fortælle gode soldaterhistorier og anekdoter fra tiden som skildvagt på Rødevej, hver gang han sammen med familien passerede den gamle kaserne i domkirkebyen.

I slutningen af 1950’erne traf Flemming Thesbjerg via familierelationer på Viborgegnen den jævnaldrende Vammenpige Aase Sørensen, som var sygehjælper. Sød musik opstod mellem de unge mennesker, og den 23. juni 1962 var der så bryllup i Vammen Kirke - med efterfølgende kalas i landsbyens forsamlingshus.

Efter brylluppet købte Flemming Thesbjerg og hans hustru hus på Fasanvej i Viborg, men da husbond endnu var i mekanikerlære i Vestjylland - og fordi pengene var små - lejede parret en stor del af huset ud.

I starten af 1970’erne fik Flemming Thesbjerg job som mekaniker hos Peder Wraa i Viborg, og her fungerede han i en årrække, inden et job hos Kjærsgaards Tømmerhandel trak i ham. Senere arbejdede Flemming Thesbjerg en kort overgang hos K.B. Transport, inden han frem til sin pension som 63-årig var ansat som smed på det daværende slagteri i Viborg. På slagteriet havde man god hjælp i Flemming Thesbjerg, der som den fingersnilde håndværker, han var, kunne fixe nærmest alle forhåndenværende opgaver.

Annonce

Stolt af Vestjylland

I sit otium stod den på mange udlandsrejser for Flemming Thesbjerg og hans hustru. Kina, Cuba, Marokko, Azorerne og Færøerne - det sidste sted sammen med sin ældste datter - var nogle af de steder, der gjorde indtryk på Flemming Thesbjerg, og selv om han ikke var verdensmester i engelsk, men derimod livet igennem fastholdt - og var stolt af - sin vestjyske herkomst og medfølgende dialekt - så talte han ubekymret frit for sig, når han var i udlandet. Og som regel blev han forstået.

Flemming Thesbjerg var også et stort naturmenneske. Han holdt af at gå på jagt, men var dog ikke nogen større jæger, end at han blev blød om hjertet og som regel lod bukken løbe, hvis to store, brune øjne kiggede intenst på ham. Nej, så var det noget andet med fisk og især ål. Dem fangede Flemming Thesbjerg lystigt især i sine yngre dage, og stor var fornøjelsen, når han kunne have sine døtre og senere sine fire børnebørn med på fisketur. Flemming Thesbjerg, der både var meget tålmodig og pædagogisk, nød i høj grad at lære fra sig i kunsten at sætte en orm på krog og at kaste en snøre ud i vandet.

Haven på Liseborgvej, hvor Flemming Thesbjerg og hans hustru købte hus for 25 år siden, blev passet og plejet efter alle kunstens regler, og urtehaven og Flemming Thesbjergs passion for grøntsager var i den forbindelse en historie helt for sig selv. Porrer, gulerødder, ærter og bærbuske stod på snorlige rækker som dem, Flemming Thesbjerg selv havde stået i som soldat på Rødevej, og han var svært stolt, når han med favnen fuld af egen avl rundhåndet forærede familie, venner og bekendte et bundt vitaminer fra jorden.

Harmonikamusik holdt Flemming Thesbjerg også meget af, og i sine unge år beherskede han selv instrumentet, og ellers var den gamle mekaniker i sit es sammen med kortklubben, som eksisterede i adskillige år. Lange cykel- og gåture var også en del af Flemming Thesbjergs dagligdag, ligesom han nød at give en hånd med, når familie og venner havde brug for en dygtig handyman.

Ofte i Haunstrup

Som menneske var Flemming Thesbjerg først og fremmest et menneske, for hvem familien og fællesskabet betød alt. Han elskede, når hele familien var samlet - ikke mindst til det årlige Thesbjergtræf med slægten fra Vestjylland eller på de tilbagevendende ture til Jyllands Park Zoo i Haunstrup. Flemming Thesbjerg var også meget kærlig, gavmild, ordholdende og til at stole på, men han havde også sine meninger og sine meningers mod. Politisk rykkede han sig en hel del over et langt liv, og han var ikke bange for at tilkendegive en holdning. I den forbindelse var det sær dyrevelfærd og de store pengestrømme i sport, der kunne få hans mund på gled.

Den 20. januar sov Flemming Thesbjerg pludselig ind i sit hjem på Liseborgvej. Han efterlader sin hustru, to døtre, to svigersønner, fire børnebørn og et oldebarn, der er på vej, ligesom han overleves af sine to søskende.

Flemming Thesbjerg skal hvile på Viborg Kirkegård.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Liveblog: 139 danskere med corona er døde

Leder For abonnenter

Kirken skal være åben for alle på én gang

Vi kan efterhånden ikke være i tvivl om, at følgende ligesom er måden at opføre sig på lige nu: Bliv hjemme. Hold afstand. Undgå nærkontakt med andre. Statsminister Mette Frederiksen har sagt det mere end én gang. Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm har sagt det mere end én gang. Næsten alle fra 7 til 97 år kan gentage de tre opfordringer, hvis de bliver vækket midt om natten. Når det er sagt, var det lige før, at jeg fik fornemmelsen af, at en af statsministerens holdkammerater, kirkeminister Joy Mogensen, havde pjækket fra sit job de seneste uger. Det var i hvert et faktum, at 1. april - og nej, det var ikke en aprilsnar - blev ideen om at genåbne kirkerne i løbet af påsken lanceret. Større form for modstrid med de regler, myndighederne selv har opstillet for at undgå, at coronasmitten spreder sig, skal der ledes lang tid efter. Bare tanken om at samle kirkegængere, og der er altså tale om mange ældre mennesker med et skrøbeligt helbred, var langt ude. Samtidig er der ingen tvivl om, at både præster og menighedsråd har arbejdet hårdt og kreativt for, at kirkelivet har levet videre så godt som muligt. Det er blandt andet sket ved at sende ugens prædiken via sociale medier. Der er endda eksempler på flere til tilhørere til en prædiken på nettet i forhold til en traditionel prædiken, der som bekendt kræver, at folk kigger forbi kirken. Der vil dog stadig være faste kirkegængere, der ikke kan være med på de betingelser, og det kan ikke være rigtigt. Derfor var det glædeligt at læse, hvad provesteforeningens formand Peter Birchs blandt andet havde at sige om ministeriets idé: "Når vi genåbner, skal det være for, at vi kan samles. Den her udmelding lægger op til en påskefejring efter først til mølle-princippet, og det er uigennemtænkt. Det er uacceptabelt at gøre gudstjenesten til noget for nogle. Gudstjenesten er og skal altid være åben for alle". Om det er Peter Birchs udmelding, Joy Mogensen har fået tilsendt, eller om hun har slået øverste etage til efter en nedsmeltning, skal jeg lade stå hen i det uvisse. Et eller andet er der i hvert fald sket fra 1. april til 2. april, for kirkerne forbliver lukket i påsken, og sådan skal det selvfølgelig være.

Annonce