Skjern

Flødekartofler og fællesskab: Brugsen vil samle Borris

Dagli' Brugsen i Borris inviterer til fællesspisning, når de onsdag aften deltager i "Danmark taler samme" som den eneste butik i kommunen. Foto: Jørgen Kirk
Brugsen agerer samlingspunkt i bylivet, og nu vil man i Borris gøre mere for at udvikle byfællesskabet.

BORRIS: Samtalekøkken har oversvømmet de danske villaveje, men det er de færreste byer, der har en samtalebrugs. Men i Borris vil den lokale Dagli’ Brugs gøre deres til at starte samtaler mellem indbyggerne. Derfor inviterer den lokale brugs til samtalemiddag på onsdag.

Samtalemiddagen skal være med til at understrege, hvor vigtig en lokal købmand er for de mindre bysamfund, og så skal grillaftenen bringe byen endnu tættere sammen.

- Vi er et lille samfund, og jeg tænker, at vores brugs er mere end bare en Dagli’ Brugs; den er et sted, hvor man mødes i byen, og hvor forældrene snakker over frysedisken, laver legeaftaler og får idéer til et arrangement, siger bestyrelsesformanden for Dagli’ Brugsen Borris, Vibeke Ankjær.

Udvikle idéer til fællesskab

Mens gæsterne gumler på grillpølser, skal de gerne være med til at udvikle butikken og byen. For butikken agerer både vært for at få endnu flere af de lokale til at handle der, og for at byen skal udvikle byens sammenhold, som Vibeke Ankjær roser.

For hvis mødet for alvor skal være en succes, skal det det give idéer til, hvad brugsen og borgerne kan gøre for at fastholde og at udvikle livet i byen. Flere kundearrangementer som vinaftener eller bedre service til de ældre, som ikke selv kan handle, kan være nogle bud, men det hele behøver ikke at handle om brugsens forretning.

- Middagsgæsterne skal føle, der er plads til dem, og at der bliver lyttet til dem, så forhåbentlig får vi en masse gode input til arrangementer samt til Dagli´Brugsen og fællesskabet i byen som sådan, siger Vibeke Ankjær.

Grin er en succes i sig selv

Arrangementet er det første af sin slags i Borris og er den af Coops landsdækkende kampagne ”Danmark taler sammen.” Borris er den eneste butik fra lokalområdet, som er med i den første runde samtalemiddage, men om der deltager andre lokale forretninger til efteråret er endnu uvist.

Sikkert er det dog, de glæder sig i Borris. Her regner man med omtrent 30 deltagere til debuten.

- Jeg ved at der er opbakning til arrangementet, og at folk vil byde ind med alt det, de kan. Jeg tror, vi får en aften, hvor der bliver grint og delt stort og småt, og det er faktisk succes nok i sig selv, siger Vibeke Ankjær.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce