Kultur

Fjordløbet genfødt: 502 deltagere på blæsende dag

Triumf: Fjordløbet er en begivenhed for hele familen. Foto: Mads Dalegaard
Trods lave temperaturer og strid vind fra nordvest var der dobbelt så mange deltagere i år som sidste år.

RINGKØBING: Et flag er smukkest i modvind, hedder det …

Dannebrog, der smældede over Kongevejens Stadion denne solbeskinnede søndag formiddag så da også meget smukt ud i den stride nordvestenvind.

Men selv om deltagerne i årets Fjordløbet - det 39. af slagsen - krøb i læ, hvor de kunne komme afsted med det, mens de ventede på start, var de ikke blevet hjemme i de lune stuer.

Tvært imod var de mødt talstærkt op til det "genfødte" Fjordløbet: 502 havde meldt sig til start, og det var dobbelt så mange som sidste år.

I lighed med andre motionsløb har det hæderkronede Fjordløbet skrantet en del de senere år, og i 2017 blev det endda aflyst.

Men i 2018 prøvede man igen, og i år var der flere nye muligheder for de motionsglade.

Der var således en tidlig start på halvmaraton; seks kilometeren var forlænget til syv kilometer, og foretog en sløjfe i Naturbydelen Ringkøbing K; og det var også muligt at vælge at gå distancen.

Det var alt sammen noget, der faldt i motionisternes smag.

Der var således 36 tilmeldt den tidlige halvmaraton-start og 107 på starten klokken 10. 69 løb 10 kilometer, mens syv kilometeren trak 105 løbere og 56 gående. Endelig var der 122 tilmeldt på tre kilometer distancen.

Mange af løberne gav sig selv fuldt ud!

"Godt tilfredse"

- Vi er godt tilfredse, lød det fra Katrine Bro Galsgaard fra arbejdsgruppen bag løbet, mens hun delte medaljer ud til glade løbere, efterhånden som de kom over målstregen.

- Der er selvfølgelig plads til forbedringer, og nu vil vi holde et møde, hvor vi drøfter, hvordan det er gået, og hvad der eventuelt skal laves om på til næste år. Men der bliver også et Fjordløbet i 2020, det tror jeg godt, jeg kan love, sagde hun.

Den melding vil sikkert glæde mange.

Ikke mindst Knud Erik Aagaard fra Mejrup, der i sin tid var med til at starte løbet, og som stillede op til start på tre kilometeren til trods for den sklerose, han har lidt af i mange år.

- Det ville da være trist, hvis ikke Fjordløbet blev gennemført længere. Det er mit løb nummer 39, så jeg har været med til alle starter.

Faktisk var dette løb i en vis forstand nummer 40 for Knud Erik Aagaard, sønnen Mads og Viggo Hvistendal.

Da løbet ikke blev til noget i 2017, arrangerede de i skuffelse deres eget private Fjordløbet!

Men nu tegner alt til, at de tre kan deltage i det "officielle" jubilæumsløb til næste år.

Mange børn

Fjordløbet vil gerne være en familiebegivenhed, og der var da også mange børnefamilier med i år.

Blandt andet Lise Bomann og Lars Møller fra Holstebro med deres børn William, Sofie, Emma og Filippa.

- Lise arbejder hos KSB Broderi i Ringkøbing, og hele firmaet er afsted, så det skulle vi selvfølgelig også, fortalte Lars Møller.

De fire børn løb tre kilometer ruten, mens Lars Møller havde skiftet til syv kilometer ligesom Lise Bomann.

- Det var jeg nødt til, ellers ville jeg bare blive drillet, sagde han med et smil.

En anden deltager, der havde familien med, var svømmehalsleder Kim Grøn Hansen.

Han løb selv 10 kilometer, og ventede på, at hans kone og datter, der løb tre kilometer, kom i mål.

- Det er vigtigt at bevare løbet, så vi skulle selvfølgelig af sted i år for at yde vort bidrag. Folkene bag har gjort fantastisk stykke arbejde, og det skal vi bakke op om. Vi kommer garanteret igen til næste år, og vi vil kæmpe for at få andre til også at komme med, fastslog Kim Grøn Hansen.

Hvorefter han vendte sig om for at klappe resten af familien i mål og give datteren Katrine et kæmpeknus.

For første gang gik turen gennem Ringkøbing K.
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce