Kultur

Fjordløbet genfødt: 502 deltagere på blæsende dag

Triumf: Fjordløbet er en begivenhed for hele familen. Foto: Mads Dalegaard
Trods lave temperaturer og strid vind fra nordvest var der dobbelt så mange deltagere i år som sidste år.

RINGKØBING: Et flag er smukkest i modvind, hedder det …

Dannebrog, der smældede over Kongevejens Stadion denne solbeskinnede søndag formiddag så da også meget smukt ud i den stride nordvestenvind.

Men selv om deltagerne i årets Fjordløbet - det 39. af slagsen - krøb i læ, hvor de kunne komme afsted med det, mens de ventede på start, var de ikke blevet hjemme i de lune stuer.

Tvært imod var de mødt talstærkt op til det "genfødte" Fjordløbet: 502 havde meldt sig til start, og det var dobbelt så mange som sidste år.

I lighed med andre motionsløb har det hæderkronede Fjordløbet skrantet en del de senere år, og i 2017 blev det endda aflyst.

Men i 2018 prøvede man igen, og i år var der flere nye muligheder for de motionsglade.

Der var således en tidlig start på halvmaraton; seks kilometeren var forlænget til syv kilometer, og foretog en sløjfe i Naturbydelen Ringkøbing K; og det var også muligt at vælge at gå distancen.

Det var alt sammen noget, der faldt i motionisternes smag.

Der var således 36 tilmeldt den tidlige halvmaraton-start og 107 på starten klokken 10. 69 løb 10 kilometer, mens syv kilometeren trak 105 løbere og 56 gående. Endelig var der 122 tilmeldt på tre kilometer distancen.

Mange af løberne gav sig selv fuldt ud!

"Godt tilfredse"

- Vi er godt tilfredse, lød det fra Katrine Bro Galsgaard fra arbejdsgruppen bag løbet, mens hun delte medaljer ud til glade løbere, efterhånden som de kom over målstregen.

- Der er selvfølgelig plads til forbedringer, og nu vil vi holde et møde, hvor vi drøfter, hvordan det er gået, og hvad der eventuelt skal laves om på til næste år. Men der bliver også et Fjordløbet i 2020, det tror jeg godt, jeg kan love, sagde hun.

Den melding vil sikkert glæde mange.

Ikke mindst Knud Erik Aagaard fra Mejrup, der i sin tid var med til at starte løbet, og som stillede op til start på tre kilometeren til trods for den sklerose, han har lidt af i mange år.

- Det ville da være trist, hvis ikke Fjordløbet blev gennemført længere. Det er mit løb nummer 39, så jeg har været med til alle starter.

Faktisk var dette løb i en vis forstand nummer 40 for Knud Erik Aagaard, sønnen Mads og Viggo Hvistendal.

Da løbet ikke blev til noget i 2017, arrangerede de i skuffelse deres eget private Fjordløbet!

Men nu tegner alt til, at de tre kan deltage i det "officielle" jubilæumsløb til næste år.

Mange børn

Fjordløbet vil gerne være en familiebegivenhed, og der var da også mange børnefamilier med i år.

Blandt andet Lise Bomann og Lars Møller fra Holstebro med deres børn William, Sofie, Emma og Filippa.

- Lise arbejder hos KSB Broderi i Ringkøbing, og hele firmaet er afsted, så det skulle vi selvfølgelig også, fortalte Lars Møller.

De fire børn løb tre kilometer ruten, mens Lars Møller havde skiftet til syv kilometer ligesom Lise Bomann.

- Det var jeg nødt til, ellers ville jeg bare blive drillet, sagde han med et smil.

En anden deltager, der havde familien med, var svømmehalsleder Kim Grøn Hansen.

Han løb selv 10 kilometer, og ventede på, at hans kone og datter, der løb tre kilometer, kom i mål.

- Det er vigtigt at bevare løbet, så vi skulle selvfølgelig af sted i år for at yde vort bidrag. Folkene bag har gjort fantastisk stykke arbejde, og det skal vi bakke op om. Vi kommer garanteret igen til næste år, og vi vil kæmpe for at få andre til også at komme med, fastslog Kim Grøn Hansen.

Hvorefter han vendte sig om for at klappe resten af familien i mål og give datteren Katrine et kæmpeknus.

For første gang gik turen gennem Ringkøbing K.
0/0

Tophistorier

Annonce
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

'Praksis-partisan' efter Produktionsskolens lukning: Vi skal stadig give de unge troen på, at de kan noget

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing

Inden ny serie: Anders Aggers interview med 12-årig går viralt i Mellemøsten

Klumme

Den dag, Munk knækkede farvekoden: Drengebørn skal da have lyserødt tøj på

Kultur For abonnenter

E-force satsede på at vinde "the double" ved gadefodboldstævne i Hvide Sande

Tophistorier

Hvide Sande

Stræk og bøj: Strandfitness giver en god start på dagen

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lyt til 'praksis-partisanens' gode råd

Praksis-partisan. Sådan kalder Peder Sørensen sig selv. Han har gennem 11 år været leder af Produktionsskolen i Skjern og ved derfor af erfaring, at en praktisk tilgang til liv og læring virker bedre end alverdens bøger. I hvert fald for de elever, som er kommet på netop den skole, fordi de af den ene eller den anden grund er løbet sur i det almindelige skolesystem. Mange af dem har ikke verdens bedste oplevelser med sig i skoletasken, og før de kan blive klar til igen at binde an med bøger og teori, skal de lære at tro på sig selv. Det sker ifølge Peder Sørensen bedst gennem netop praktisk arbejde. Det er i der, langt hovedparten af eleverne har deres styrke, og det er derfor her, der er en basis, man kan bygge en selvtillid op på. At det virker, viser de tørre tal fra skolen i Skjern: 70 procent af eleverne er kommet videre i uddannelse eller arbejde. Med andre ord masser af solstrålehistorier om mennesker, der blev grebet, efter at de var snublet i starten, og som lærte at stå på egne ben. Men nu er det slut: Skolens seneste afgangshold blev også det sidste. Landets produktionsskoler lukker nemlig med udgangen af juli og bliver i stedet til FGU'er - Forberedende Grunduddannelse, der også skal hjælpe eleverne videre til uddannelse eller arbejde. På FGU kommer eleverne ind på ét af tre spor: Et, hvor de kan forbedre sig i boglige fag, et andet til de unge, der kan lide praktisk arbejde, men som også gerne vil forbedre sig i dansk og matematik, og endelig et tredje spor, hvor de unge er i virksomhedspraktik det meste af tiden og resten af tiden i skolepraktik med undervisning i fag, der er relevante for praktikken. Forhåbentlig vil den nye uddannelse vise sig lige så effektiv til at hjælpe ikke mindst de skrøbelige blandt eleverne videre, som Produktionsskolen var. Det er som bekendt ligegyldigt, hvilken farve katten har og hvad den hedder - bare den kan fange mus. Men det vil være klogt at lytte til erfaringerne fra 'praksis-partisaner' som Peder Sørensen. For hvis man vil skabe nye solstrålehistorier, er det afgørende at have fokus på hver enkelt elevs muligheder. Først når de tror på sig selv, kan de være de klar til de boglige fag. Det lyder både enkelt og indlysende.

Danmark For abonnenter

Notre Dame var meget tættere på at styrte sammen, end folk almindeligvis ved

Videbæk

Vin og vejr: Lokal vinavler er foreløbig rigtig godt tilfreds med den danske sommer

Sommerland

Forundringens Have udfordrer sanserne: Smid skoene, luk øjnene, spis ukrudt og gå ind i en livmoder

Annonce