Ringkøbing

Fjorden Rundt for 30. gang: 1000 har allerede meldt sig til lang cykeltur

Vejret viste sig fra sin absolut bedste side ved 2018-udgaven af motionscykelløbet Fjorden Rundt, der i år køres for 30. gang. Arkivfoto: Jørgen Kirk.
Motionscykelløbet Fjorden Rundt får også i år et stort antal deltagere, når der lørdag 1. juni bliver sagt 'god tur' på startstederne i Ringkøbing, Skjern, Bork Havn og Hvide Sande.

Ringkøbing-Skjern: Det lyder næsten som et eventyr, når nu den øjeblikkelige optælling viser, at antallet af forhåndstilmeldte til Fjorden Rundt ligger på 1001.

Fortællingen om det traditionsrige cykelløb for motionister er da også god. Det er 30 år siden, at idéen om at få folk til at træde i pedalerne på en 105 kilometer lang tur rundt om Ringkøbing Fjord blev fostret, og der er fortsat fart over feltet:

- Vi er meget godt tilfredse, siger én af dem, der har været med i arbejdsgruppen hele vejen, Knud Erik Kristensen - i folkemunde blot K.E.

Sidste år nød 1625 personer den smukke tur rundt i det vestjyske landskab i det skønneste vejr, og på selve dagen - lørdag 1. juni - kan antallet af deltagere da også meget vel snige sig op på det niveau.

Den foreløbige deltagerrekord i Fjorden Rundt blev sat i 2014, hvor 1920 motionister satte sig i sadlen.

Biksemad i målområdet

Når K.E. Kristensen kigger ned over listen med navne på deltagere, glæder han sig blandt andet over, at Fjorden Rundt også vækker interesse i lande som Norge, Sverige og Tyskland.

Ligeledes kan den erfarne løbsarrangør se, at ældste deltager i 2019-udgaven af Fjorden Rundt er en 84-årig herre fra Skjern - og at fire af årets deltagere har været med hver eneste gang. De får sig en lille overraskelse, når de møder frem til start.

Traditionen tro opererer det lange cykelløb med fire startbyer: Skjern, Ringkøbing, Bork Havn og Hvide Sande.

Lige så sikkert er det, at der i de respektive målområder bliver serveret en god gang biksemad, når udfordringen er overstået.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Nyt samarbejde skal højne kvaliteten i turismeerhvervene

112

Fire blev bortvist fra Skolebyen

Ringkøbing For abonnenter

Skræmmebilledet er, at vi får små østeuropæiske ghettoer, hvor der ikke tales dansk

Ringkøbing

Helle Krogh har skabt et hyggeligt kontorfællesskab over biografen

Videbæk For abonnenter

Partifælle og højhusnabo: Dårlig stil, at inhabil KD’er deltog i gruppemøder om højhussag

Læserbrev

Kære forældre. Det er lykken at have en håndværker i familien

Debat: Cirka 100.000 unge fra blandt andet Midtjylland er nu gået i gang med deres muligvis sidste år i folkeskolen, inden de skal til at vælge deres videre uddannelsesvej. Og overvejelserne er mange både hos de unge selv og deres forældre. For hvad er det bedste valg, og hvilken retning skal man vælge for at få de bedste job- og karrieremuligheder? For de fleste unge – 72 procent i 2018 – bliver kursen traditionelt sat mod gymnasiet og endnu tre år med teoretisk undervisning som forberedelse til en efterfølgende, akademisk uddannelse. For en langt mindre del – 20,1 procent i 2018 – falder valget på en erhvervsuddannelse, som er skræddersyet til at udstyre de unge med nogle helt konkrete færdigheder, der sender dem direkte ud på arbejdsmarkedet. Men hvorfor er der ikke flere unge, der søger mod erhvervsskolerne? En stor del af forklaringerne skal formentlig findes i rendyrket vanetænkning – ikke mindst hos forældrene. Gymnasiet betragtes som det ”finere” valg, især hvis man er bogligt dygtig, mens erhvervsuddannelserne er for dem, ”der ikke kan komme på gymnasiet”. Og i takt med at Danmark har udviklet sig til et videnssamfund, er det blevet stadig mere naturligt for mange unge at vælge gymnasiet. Det til trods for, at tal fra de senere år viser, at op mod en femtedel af alle dem, der tager en studentereksamen, stadig ikke er begyndt på en videregående uddannelse 27 måneder efter, de har fået huen på hovedet. Alligevel er der tale om vaner og fordomme, som kan være svære at gøre op med. Men det er nødvendigt, hvis vi ikke om ganske få år skal stå med en akut mangel på dygtige faglærte. Samtidig er der meget langt fra de traditionelle forestillinger om det fysisk nedslidende og lavbetalte kæft, trit og retning-liv som håndværker til den virkelighed, man møder eksempelvis i nutidens tekniske brancher som el, industri og vvs. Her er der tale op højt specialiseret arbejde, hvor man både som lærling og udlært eksempelvis kommer til at stå i spidsen for den grønne omstilling eller den teknologiske udvikling indenfor eksempelvis automatisering og robotteknologi. Det er fag, hvor man kan se frem til et bredt udvalg af job-, karriere- og videreudddannelsesmuligheder – og til en løn, der lige fra starten langt overgår det, man får med mange akademiske uddannelser. Arbejdet som for eksempel elektriker, vvs-energispecialist eller industritekniker er topmoderne fag, hvor det gælder om at have både hoved og hænder skruet rigtigt på. Noget, der også går igen på mange andre erhvervsuddannelser. Samtidig har netop virksomhederne i de tekniske brancher åbnet op for et rekordhøjt antal lærlinge. En tendens, der ser ud til at fortsætte. Derfor, kære forældre og unge: Der er ingen grund til, at hverken unge eller deres forældre bruger det sidste folkeskoleår på at følge den slagne kurs mod gymnasiet. I stedet er der brug for at slippe vanetænkningen og åbne øjnene for erhvervsskolernes tilbud og muligheder. Vi har brug for jer!

Ringkøbing

Naturkraft fejrer rejsegilde med gourmethotdogs

Erhverv For abonnenter

Havmøllepark åbnet: Så er der strøm til kronebilen, skoleelevernes mobiler og statsministerens grønne visioner

112

Politiet efter en række indbrud i håndværkerbiler: Hold godt øje med afsidesliggende steder

Videbæk

Højhusnaboer giver ikke op

Annonce