Annonce
Hvide Sande

Fiskeskipper efter britisk valg: Vores skæbne ligger i andres hænder

Jens 'Buller' Frich afventer nu i spænding følgerne af torsdagens valg i Storbritannien. Som fiskeskipper er han medejer af en flåde på fem fiskefartøjer, der sejler ud fra Hvide Sande. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Fiskeskipper Jens Frich fra Hvide Sande frygter, at store dele af kystsamfundet bliver ramt, hvis Storbritannien - efter nattens klare valgsejr til Boris Johnson - slår en ring om eget farvand.

Hvide Sande: Jens Frich har ikke holdt sig vågen natten lang for at følge udfaldet af valget i Storbritannien, for allerede sent torsdag aften kunne han godt se, hvor det bar hen ad.

I dag sunder fiskeskipperen fra Hvide Sande sig over, at det nu står klart, at Boris Johnson og partiet De Konservative har sikret sig en historisk stor sejr. En valgsejr, der meget vel kan få store konsekvenser for danske fiskeri:

- Det kan gå alle veje. Som fisker havde jeg helst set et ny-valg, så briterne blev i EU. Men vi må tage den herfra. Vores skæbne ligger i andres hænder, siger Jens Frich, der under valgkampen har oplevet Boris Johnson love, at 'fiskene skal tilbage til briterne.'

Allerede som 18-årig blev Jens Frich skipper på egen kutter, og i dag råder han - i kompagniskab med fire andre - over en flåde på fem fartøjer, der rundt regnet holder 40 ansatte beskæftiget.

Om sin værste frygt ved følgerne af det britiske valg siger Jens Frich:

- Jeg går ikke og frygter en hel masse. Men hvis vi bliver lukket ude fra at fiske i engelsk område, så har vi en helt ny situation. Så er der ikke plads til ret mange fartøjer, og så skal der træffes drastiske beslutninger i forhold til den flåde, vi har i dag. Så må vi lukke noget af det ned. Det er ikke sjovt, siger den vestjyske fiskeskipper.

Annonce

Hvis vi bliver lukket ude fra at fiske i engelsk område, så har vi en helt ny situation. Så er der ikke plads til ret mange fartøjer, og så skal der træffes drastiske beslutninger i forhold til den flåde, vi har i dag. Så må vi lukke noget af det ned

Jens Frich, fiskeskipper, Hvide Sande

16.000 arbejdspladser

Ifølge Esben Sverdrup-Jensen, der er direktør i interesseorganisationen Danmarks Pelagiske Producentorganisation, fanger danske fiskere hele 40 procent af deres fisk i britisk farvand, og det er derfor afgørende, at EU får indgået en fornuftig aftale med Storbritannien om det fremtidige fiskeri:

- Det er fuldstændig afgørende for de 16.000 mennesker i Danmark, der er beskæftiget med fiskeri eller fiskerirelateret arbejde, siger Esben Sverdrup-Jensen til DR Nyheder.

I Hvide Sande er Jens Frich helt enig:

- Det drejer sig om vores kystsamfund. Det er hele sektoren med auktioner og fiskefabrikker. En kutter fører mange arbejdspladser med sig, siger fiskeskipperen og tilføjer:

- Det bliver rart at få en ende på det, så vi ved, hvor vi står. Vi har levet i usikkerhed de seneste to-tre år. Vi håber, at vores danske politikere får indgået nogle gode aftaler, så vi fortsat kan holde gang i fiskeriet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce