Annonce
Gear

Fiskers næste elbil skal hedde Ocean

Den høje elektriske Fisker Ocean crossover ventes at få en rækkevidde på over 480 km. Foto: Fisker Inc.
Danske Henrik Fisker slipper flere detaljer ud om sin kommende elektriske SUV, der er døbt Ocean og får en rækkevidde på op til 480 kilometer.

Der er en klar mening med navnet på den næste elbil fra den danske bildesigner og iværksætter Henrik Fisker. Den nye Fisker Ocean, som modellen er døbt, skal nemlig være en usædvanlig miljøvenlig bil, som tager begreberne mere bogstavelige.

Bilen har, ligesom Fiskers lavere elektriske eMotion fra i fjor, solceller på taget, som leverer tilskudsenergi til bilen, der rækker til 1600 kilometer om året.

Samtidig er de indvendige tekstiler og måtter enten rent veganske eller produceret af genbrugsmaterialer fra blandt andet fiskenet.

Den danske designer har tidligere på året vist smugkig på den halvhøje crossover. Men nu kommer der flere detaljer og billeder af bilen, der er en konkurrent til Audi e-tron, Mercedes EQC og den kommende Tesla Model Y.

Annonce

Fisker Inc.

Dækker over firmaet, som drevet af danske Henrik Fisker, der er bildesigner og iværksætter.

Han har tidligere præsenteret den luksuriøse Fisker eMotion, der skal konkurrere mod Tesla Model S, og som er på banen inden for et par år. Inden da kommer Ocean, som blandt andet skal konkurrere mod den kommende Tesla Model Y. Flere modeller er på vej.

Kommer i 2021

Den nye model fra Fisker, som ventes i produktion i 2021, bliver 4,64 meter lang og er udstyret med et batteri på 80 kWh. Det giver en rækkevidde på op til 480 kilometer. Prisen i USA er på 40.000 dollar, hvilket svarer til 270.000 kroner, som dog ikke kan omsættes direkte til danske afgifter.

Men det er formentlig en model, som ikke vil blive solgt på traditionel vis med fuldbyrdet ejerskab, men derimod er et køretøj, som vil kunne lejes eller leases.

Henrik Fisker forklarer tankerne bag bilen:

- Gennem de seneste to år har vi arbejdet roligt hen mod at skabe et følelsesmæssigt tiltalende og økonomisk overkommelig elektrisk luksuskøretøj, der kan være et flagskib til at drive positiv global forandring. Det sker med brug af de mest bæredygtige materialer i forsyningskæden og skal være med til at ændre opfattelsen af, hvad en elbil kan være, lyder det fra Henrik Fisker, som uddyber baggrunden for designet for Ocean.

- Den har en dramatisk form med en bredskuldret holdning og en luksuriøs SUV-silhuet. Planen er at kombinere maksimal brugervenlighed med en hidtil uset køreoplevelse. Interiøret er rummeligt og ekstremt moderne, hvilket bringer en luksuriøs fornemmelse og tidløshed, som aldrig før har været set i et køretøj før, siger han.

Flere på vej

Henrik Fisker har også meldt ud, at hans virksomhed, Fisker Inc., arbejder med de nye og mere effektive solid state-batterier. De er dog udskudt indtil videre. Men perspektiverne er store for disse, som vil give den næste generation af elbiler fra danskerens firma en rækkevidde på mindst 800 kilometer.

Det gælder også eMotion, som er en konkurrent til Tesla Model S, men som angiveligt lanceres med litium-ion-batterier, som Ocean også vil blive det. Toyota har også meldt ud, at man herfra arbejder seriøst med solid state-batterier til de kommende elbiler fra den japanske gigant.

Den danskfødte bilmand har bebudet i alt tre elbiler inden for de næste par år. Der forlyder dog ikke noget om dansk import af de kommende Fisker-modeller.

Henrik Fisker er designeren, der har stået bag ikoner som BMW Z8 og Aston Martin DB9. Han har tidligere stået for udvikling og produktion af Fisker Karma, som var en luksuriøs elbil med en benzindrevet rækkeviddeforlænger. Men den type teknologi har han nu kørt i garagen til ære for de fuldbyrdede elbiler.

Bilen er bygget med udpræget brug af genbrugsmaterialer. Ocean er den første af tre nye elbiler fra Fisker, som kommer i produktion.
De indbyggede solceller vil kunne give bilen strøm til lidt ekstra rækkevidde, men ikke drive elbilen. Foto: Fisker Inc.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce