Indland

Fiskernes store fjende er på tilbagetog i Danmark

Skarven er i tilbagetog i Danmark. Dansk Ornitologsik Forening mener, at der er på tide at nedruste bekæmpelsen af skarvbestandne i Danmrak.

Skarvbestanden går tilbage i Danmark. Biolog mener, at det er på tide at skære ned i bekæmpelsen af skarven.

Den omstridte skarv er gået tilbage i Danmark.

I 2018 er der blevet talt 31.605 par ynglende skarver i Danmark. Det er en tilbagegang på næsten fem procent, oplyser Dansk Ornitologisk Forening, DOF, i en pressemeddelelse.

Tallene kommer fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved Aarhus Universitet.

DOF mener, at det er på tide at nedruste bekæmpelsen af skarvbestanden i Danmark.

- Vi mener, at man bør justere skarvbekæmpelsen, nu hvor skarvbestanden er reduceret markant gennem flere år og ligger væsentlig lavere end for 10-15 år siden, siger biolog Knud Flensted, der er DOFs medlem af miljø- og fødevareministeriets skarvarbejdsgruppe.

13 procent af rederne er i denne sæson blevet reguleret, så der ikke er fløjet unger fra reden.

- Myndighederne smører æggene med olie i en lang række kolonier, hvor ungerne bliver slået ihjel eller kvalt i æggene, og andre steder bliver skarverne beskudt, siger biologen.

Han mener ikke, at der er grund til en "total udryddelse".

I alt er 4249 reder fordelt på 18 kolonier blevet reguleret.

Skarven er også kendt som en af fiskernes store fjender, da den æder løs af truede og fredede vilde laksefisk.

Mens skarven trives omkring det sydvestlige Kattegat, omkring Lillebælt, Fyn og i Nordsjælland står det slemt til i Vestjylland.

- I Vestjylland og i landets sydøstlige dele omkring Smålandsfarvandet har der været en tilbagegang på cirka 21 procent i antallet af skarvreder fra ynglesæsonen 2017 til i år, lyder det i meddelelsen.

Netop ved Vesterhavet mener Knud Flensted, at man passende kunne nedruste bekæmpelsen.

- I Vadehavet accepterer man slet ikke nogen skarvkolonier, selv om at man er forpligtet til at have ynglende skarver i henhold til det nationale vadehavssamarbejde, siger Flensted.

Thomas Bregnballe, der er seniorforsker hos DCE, vurderer, at de regionale forskelle primært skyldes, at mængden af føde ændrer sig fra farvand til farvand.

- Hvis fødeforholdene er gode, kan der på et enkelt år ske stor indvandring, siger Thomas Bregnballe i meddelelsen.

Han tilføjer, at det tyder på, at en øget bestand af havørne i Sydøstdanmark påvirker skarverne.

0/0

Tophistorier

Annonce
Indland For abonnenter

Hjertesvigt i generne: Undersøgelse gav 21-årige Emmy svar på, om hun ville arve sin fars alvorlig hjertesygdom

Annonce
Annonce
Ringkøbing

- Hvis man står stille og roligt nede i bageriet, kan du høre, at de skriger inde over køl og frost

Danmark

Se billederne: Master Fatman bisættes med farver, samba og rustvognscykel

Indland

OUH-forskning: Undersøgelse af gener kan forudsige risiko for hjertesvigt

Tophistorier

Danmark

Carl Holst udgiver ny bog: Føler sig svigtet af Lars Løkke Rasmussen

Indland For abonnenter

VUC Syd fortsætter salg af kunst og designmøbler: Daybed til 83.000 solgt med kæmpe tab

Indland

Lægernes formand: - Flere kommer til at stå uden en fast praktiserende læge

Indland

Efter lynbehandling for blodprop: - Før I tiden døde man af sådan noget

Indland

Lars fik lynbehandling for blodprop: Nu skal alle danskere kunne få det samme

Indland

Speciallæger vil gerne arbejde mere for at nedbringe lange ventetider