Annonce
Ringkøbing

Fiskehuset fjerner udskældte kølevogne og bygger nyt lager

Bjarne Nielsen fra Fiskehuset ser frem til at få et splinternyt lager i indianerlejren. Naboerne glæder sig til rejsegildet. Arkivfoto: John Randeris
Bjarne Nielsen fra Fiskehuset på havnen i Ringkøbing siger nu farvel til kølebil og køletrailer på parkeringspladsen ved butikken. En aftale med kommunen har nemlig banet vejen for et nyt lager i nærheden.

Ringkøbing: Personalet i Fiskehuset bliver snart sendt ud på en mindre gåtur, når de skal fylde disken op med alt fra rødspætter til krabbeklør.

Næste år forventer indehaver Bjarne Nielsen nemlig at kunne indvie en helt ny lagerbygning i 'indianerlejren' ved rådhuset. Det betyder, at den udskældte kølertrailer og kølebilen forsvinder fra pladsen ved siden af Fiskehuset.

- Jeg er super glad for, at det er lykkedes at nå frem til en løsning. Jeg ville allerhelst have udvidet med mere lagerplads tæt ved butikken, men når det ikke kunne lade sig gøre, så er jeg tilfreds med, at vi løser udfordringen ved at bygge nyt i nærheden, fortæller Bjarne Nielsen.

Han har drevet Fiskehuset i tre år. Halvdelen af tiden har han benyttet sig af vogne til at holde varerne kolde. Det har kastet flere klager af sig. Nogle mente, at vognene larmede, mens andre mente, at de skæmmede havnen.

- Det har været afgørende for min lyst til at drive forretningen videre, at der blev fundet en permanent ordning. Derfor bad jeg kommunen om at komme med forslag, siger han.

Det første bud var en pram i havnen. Men den mulighed ville ifølge Bjarne Nielsen være svær af få godkendt af både Arbejdstilsynet og fødevaremyndighederne. Derfor er valget faldet på en ny lagerbygning ved de gamle redskabsskure. Idéen er, at bygningen skal falde ind i stilen.

Ringkøbing-Skjern Kommune skal nu give Fiskehuset besked om, præcist hvilke krav der skal leves op til. Herefter bliver en tømrer sat til at lave tegninger til den kommende bygning. Når de er godkendt, kan arbejdet med at bygge lageret gå i gang.

Bjarne Nielsen regner med, at det kommer til at ske i løbet af vinteren, så lageret er klar, inden næste sæson går i gang.

Hvis det ikke var lykkedes at finde en løsning på fiskemandens pladsproblem, havde han overvejet helt at afhænde sin butik. Men det bliver altså ikke nødvendigt - i stedet skal han ud og finde en køber til de kølevogne, som han i sin tid investerede et sekscifret beløb i.

Annonce

Fjernlageret i indianerlejren

Bjarne Nielsen fra Fiskehuset har fået tilladelse til at opføre en lagerbygning i den såkaldte indianerlejr mellem havnen og Rådhuset.

Stedet har fra gammel tid været fjordfiskerne redskabshytter og fungerer også som mødested for skurenes ejermænd, der gerne nyder en smøg eller en øl i eller udenfor de små huse.

Skurene er opført i individuel stil og ofte med et personligt særpræg. De hovedsageligt rødmalede skurene ligger i en kringlet gadenet, der er med til at skabe en stemningsfuld enklave på havnen i Ringkøbing, skriver Bevaringsforeningen på sin hjemmeside.

Fiskehuset nye skur forventes da heller ikke at give problemer med naboerne. Ifølge Bjarne Nielsen glæder skue-ejerne på havnen sig allerede til rejsegildet.

Kort om Fiskehusets lager

Bjarne Nielsen fra Fiskehuset har fået tilladelse til at opføre en lagerbygning i den såkaldte indianerlejr mellem havnen og Rådhuset.

Stedet har fra gammel tid været fjordfiskerne redskabshytter og fungerer også som mødested for skurenes ejermænd, der gerne nyder en smøg eller en øl i eller udenfor de små huse.

Ifølge Bevaringsforeningen er skure opført i individuel stil og ofte med et personligt særpræg. De hovedsageligt rødmalede skurene ligger i en kringlet gadenet, der er med til at skabe en stemningsfuld enklave på havnen i Ringkøbing, skriver Bevaringsforeningen på sin hjemmeside.

Det nye skur forventes da heller ikke at give problemer med naboerne. Ifølge Bjarne Nielsen glæder skue-ejerne på havnen sig allerede til rejsegildet.

Kølebilen og kølevognen skal nu sælges. Samtidig bliver der frit udsyn over havnen. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce