Annonce
Erhverv

Fiskehal fik sur smiley på en varm sommerdag

Bjarne Nielsen, ejeren af Slusens Fiskehal i Hvide Sande, må acceptere en bøde på 5000 kroner, som han fik på en af årets varmeste dage i Hvide Sande. Fremover er der styr på temperaturen. Arkivfoto
På en af årets varmeste dage kom Fødevarestyrelsen forbi Slusens Fiskehal. Det gav en sur smiley. To dage senere blev der installeret endnu en køledisk, og der kom uv-film på vinduerne.

Hvide Sande: - Der var bestilt en ekstra køledisk og uv-film til vinduerne, og vi var klar til at rokere om i forretningen for at undgå varme stråler fra solen. Så vi var godt klar over, at der kunne være problemer med at holde temperaturen lav nok på en varm sommerdag med den daværende indretning, siger ejeren af Slusens Fiskehal, Bjarne Nielsen.

Desværre nåede han ikke at nyindrette forretningen, installere den nye køledisk og sætte uv-filmen op, før Danmark sidst i juli blev ramt af temperaturer over 30 grader, og 26. juli 2019 kom Fødevarestyrelsen på kontrolbesøg.

Kontrollen medførte en sur smiley og følgende bemærkninger:

"Kontrolbesøget sker på baggrund af en forbrugerhenvendelse. Hygiejne: Håndtering af fødevarer: Bødeforlæg på 5.000 kr. er fremsendt. Følgende er konstateret: Virksomheden opbevarer letfordærvelige fødevarer (3 kg rejesalat, 1,5 kg skaldyrssalat, 1,5 kg stegte sild i lage samt 2 tærter) ved 22,6 grader målt i luft på hylder i udsalgskøler. Med indstikstermometer måles temperaturen til 15,6 grader i rejesalaten. Temperaturmålingerne er foretaget med Fødevarestyrelsens kalibrerede termometer. Virksomheden havde følgende bemærkninger. Fødevarerne kasseres".

Resten af kontrollerne i rapporten gav topkarakter, præcis som ved den forrige kontrol 29. april, hvor det blev til en glad smiley.

- Vi betaler naturligvis bøden. Det er sådan, det er. Syv fiskebutikker fik besøg på den varme dag. Fem fik anmærkninger, siger Bjarne Nielsen.

- De omtalte varer var i øvrigt sat til side under klargøring/rengøring af køledisk, så det er ikke varer, der har været solgt til kunder, siger Bjarne Nielsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Udbud af ambulancekørsel: Den gode idé opstår i samarbejdet

Læserbrev: I løbet af januar tager Region Midtjylland vigtige skridt i retning af at fastlægge fremtidens ambulancekørsel, når der tages stilling til det kommende udbud af kørslen. Der er meget på spil i regionsrådets måde at skrue udbuddet sammen på: Grundlæggende spørgsmål om, hvilken pris og kvalitet borgerne kan få for skattekronerne i de kommende år, og mulighederne for at bruge offentlig-privat samarbejde som driver for innovation i den offentlige sektor. I disse år går en stor generation på pension med udsigt til at leve længere, og færre er tilbage til at forsørge flere. Lige som vi står overfor udfordringer med at få sundhedskronerne til at række, fordi folk lever længere, og flere får kroniske sygdomme. Der er med andre ord grundlag for at tænke nyt og bruge det store potentiale, der ligger i samarbejdet mellem sektorerne, til at få mere for pengene og levere ny og innovative løsninger. De gode ideer og intelligente løsninger på sundhedsområdet er allerede mange – og regionerne er grundlæggende gode til at række ud til offentlig-privat samarbejde i udviklingen af nye innovative teknologier og måder at løse sundhedsudfordringen på. Historisk gælder det også indenfor det akutte og det præhospitale område, hvor vi har set forsøg med el-køretøjer, kunstig intelligens, stabilisering eller færdigbehandling af KOL-patienter. Og mange nye tiltag er for længst implementeret, som for eksempel den elektroniske patientjournal, der optimerer patientforløbet, eller EKG taget allerede i ambulancen, som sikrer, at hjertepatienter kommer til det rigtige hospital. Langt flere bliver i dag hjulpet hurtigere og bedre, fordi den fælles innovation fungerer. Region Midt står overfor de kommende udbud på ambulanceområdet, og her har regionen gode muligheder for at stille krav i udbud til andet og mere end blot økonomien. Udbud bliver dermed en vej til at omsætte innovationen og de smarte løsninger hos leverandørerne til realitet til gavn for borgerne. Man behøver ikke se længere end til Norge, hvor flere kommuner gik sammen om at stille krav om CO2-neutrale byggepladser til leverandørerne i forbindelse med et stort fælles byggeri. På den måde kommer offentlige økonomiske muskler i spil og bliver en driver for innovationen. På samme måde har Region Midtjylland med udbuddet gode muligheder for at skubbe på innovation på sundhedsområdet til patienternes og borgernes fordel.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Skatteborgerne skal se aftalerne: Kommunen betalte én million for lokaler, men brugte kun for 700.000

Annonce