Annonce
Udland

Fire overlever en måned i kano på åbent hav

Ness Kerton/Ritzau Scanpix
I 32 dage drev en kanobesætning på 12 personer rundt i Stillehavet. Otte af dem døde, herunder et spædbarn.

Fire personer er reddet i land på Salomonøerne efter at have drevet rundt i en kano midt på Stillehavet i 32 dage. De overlevede ved at spise kokosnødder og drikke regnvand, skriver nyhedsbureauet AFP.

Annonce

I alt 12 personer ville sejle fra provinsen Bougainville i Papua Ny Guinea til en øgruppe 100 kilometer nordpå, da kanoen pludselig kæntrede og røg ud af kurs.

Undervejs døde otte personer af dehydrering og havets bølger.

Selv overlevede de fire - en kvinde, hendes datter på omkring 12 år, en ung mand i 20'erne og en voksen mand - ved at drikke regnvand og spise de kokosnødder, som flød i vandet.

- Det er stadig meget svært at tale om og huske, hvad der skete på den skæbnesvangre tur, siger Dominic Stally, den ældste og mindst afkræftede af de overlevende, til mediet Solomon Star News.

Kanoens besætningsmedlemmer sejlede fra Bougainville den 22. december. De skulle til Carteretøerne, naboøerne mod nord, for at fejre jul.

Men turen på 100 kilometer blev til en 2000 kilometer lang skrækindjagende omvej, da båden pludselig kæntrede. Flere af personerne blev væk i det dybe hav.

De andre formåede at svømme tilbage til kanoen, vende den om og tømme den for vand. Men den var røget ud af kurs og begyndte at drive stik mod syd ud i ingenting.

Og regnvand og kokosnødder var ikke nok til at holde alle i live. Efter noget tid døde flere af dehydrering.

- Et par døde og efterlod deres spædbarn. Jeg var den, der holdt babyen, og senere døde den også, siger Dominic Stally.

32 dage på havet med skræk og rædsel blev det til i alt. Den 23. januar blev de langt om længe samlet op 2000 kilometer sydøst for deres hjemstavn - af en fiskekutter på langfart.

Dominic Stally og de tre andre overlevende var en uge på kutteren, før de blev sejlet i land i Honiara, Salomonøernes hovedstad.

Kort tid efter ankomsten blev de indskrevet på et hospital, hvor de stadig befinder sig.

Turen har mildest talt taget hårdt på dem, og de viser alle fire tegn på slem dehydrering og traumer, siger en sygeplejerske på hospitalet til The Guardian.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Efter folkeskolen: Sig farvel til uddannelsessnobberiet

Læserbrev: Der er blot få dage til, at tusindvis af unge skal vælge, hvilken uddannelsesvej de vil følge, når tiden i folkeskolen slutter. Hvis det ender, som det plejer, så vil langt hovedparten sætte kursen mod gymnasiet. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Men hvorfor egentlig det? En stor del af forklaringen skal nok findes i en kombination af vanetænkning hos de unge, deres forældre og uddannelsesvejlederne ude på folkeskolerne og så en indgroet holdning om, at det er ”finere” at blive student, end det er at tage en erhvervsuddannelse. For derudover er det svært at finde de gode argumenter for, hvorfor der skal være så stor forskel på søgningen til gymnasier og erhvervsskoler. For der er ingen tvivl om, at behovet for faglærte er enormt og kun bliver større de kommende år. De unge kan trygt vende blikket mod en teknisk erhvervsuddannelse, for vi har brug for dygtige unge med gode evner indenfor blandt andet matematik og fysik. Unge, der kan bruge både hoved og hænder og kan se fordelen og mulighederne ved at koble teori med praksis. Og så gør det bestemt ikke noget, hvis man samtidig er nysgerrig på ny teknologi. En erhvervsuddannelse giver mulighed for at tjene en god løn fra dag ét, en karriere med både gode personlige udviklings- og jobmuligheder og en god løn som færdiguddannet. Tal fra UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’er både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som fx designer får cirka 20.500 kroner. Og nej – en erhvervsuddannelse er ikke nogen uddannelsesmæssig blindgyde. Tværtimod er vejen åben for, at man senere i livet vælger at videreuddanne sig både indenfor og udenfor den branche, hvor man er udlært. En elektriker videreuddanner sig eksempelvis typisk som el-installatør eller maskinmester, og en klejnsmed vælger ofte at uddanne sig videre som produktionsteknolog. Noget, man endda kan gøre enten på fuld tid på S.U. eller på deltid, hvor man kombinerer arbejde og studie. Der er utroligt mange muligheder for fleksibilitet og udfordringer i et arbejdsliv med en erhvervsuddannelse i bagagen. Derudover er det værd at bemærke, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen. Noget kunne altså tyde på, at for mange unge vælger gymnasiet uden at vide, hvad de bagefter skal bruge deres eksamen til. Jeg siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men der er brug for en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. De senere år er der blevet talt meget om manglen på lærepladser til de unge, der vælger en erhvervsuddannelse. Det er da også rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler. Lad os få nedbrudt fordommene om erhvervsuddannelserne og stoppe med at italesætte en gymnasial uddannelse som finere end en uddannelse som faglært. Misforstå mig ikke, vi har brug for akademikere, men vi har i høj grad også brug for faglærte, der er dygtige og innovative – og i et langt større antal end hidtil. Derfor: Slip uddannelsessnobberiet, når I skal vælge uddannelsesvej efter 9. eller 10. klasse. Vi har brug for jer ude på erhvervsskolerne og i virksomhederne!

Annonce