Indland

Fire etager er ikke nok: Radikale Venstre vil løfte træhuse mod himlen

Dette træhus skulle ned i halv højde, hvis svenskerne fulgte det danske bygningsreglement - et forældet regelsæt ifølge Radikale Venstre, som nu vil have det moderniseret for at få mere klimavenligt byggeri i Danmark. Det svenske hus er i øvrigt tegnet af C.F. Møller, som bygger masser af højhuse i træ. Men kun i udlandet. Foto: Nikolaj Pedersen
Radikale Venstre vil lovgive for klimavenligt byggeri i træ på mere end fire etager. Ole Birk Olesens frivillige ordning er ikke nok, mener boligordfører Rasmus Helveg Petersen.

Træ skal spille en afgørende rolle i fremtidens byggeri i Danmark, og derfor er Radikale Venstre på vej med et politisk udspil for at fremme det klima-venlige byggemateriale.

Træ støvsuger atmosfæren for CO2, mens materialer som beton og stål er stærkt belastende for klimaet, og ifølge boligordfører Rasmus Helveg Petersen kan Danmark stadig få en plads i det internationale innovationskapløb med lande som Østrig og Canada i front.

- Danmark er et betonland. Men træ er fuldstændigt afgørende for at løse vores udfordringer med byggematerialer, og vi arbejder med udspillet lige nu, forklarer Rasmus Helveg Petersen.

Betonmonopol skal knækkes

Det kræver ifølge Radikale Venstres boligordfører en langt mere offensiv tilgang end den, transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) åbnede for i mandagens udgave af avisen Danmark i form af en såkaldt frivillig bæredygtighedsklasse, en mærkningsordning, for byggeri i træ. Den vil give træbranchen en mulighed for at markedsføre klimavenligt byggeri i træ, men vil ikke tvinge branchen til innovation, som det er sket med eksempelvis isolering af boliger fra 2008 og frem til i dag.

Derfor ønsker Rasmus Helveg Petersen en strammere holdning til mere træ for at få et eksporteventyr, som det Grundfos, Danfoss og Rockwool har fået med miljøvenlige pumper og isolering.

- Det skal komme til at virke, når vi ser på fremtidens byggeri. Vi vil gerne have, at der sker noget ad frivillighedens vej, men i Danmark har vi en meget stærk betonkultur, og den er ikke let af løse ad frivillighedens vej alene. Så noget skal ske, lover Rasmus Helveg.

18 etager i Norge

Partner Lone Wiggers fra det internationalt anerkendte arkitektfirma C.F Møller har 150.000 kvadratmeter træbyggeri undervejs i udlandet, men intet i Danmark, og hun advarede tidligere på ugen om, at Danmark er ved at være for sent på den i forhold til at få et eksporteventyr ud af bæredygtigt, klimavenligt byggeri i træ.

- Teknikkerne bliver udviklet i disse år, og jeg er fuldstændig enig i, at træ vil blive brugt meget i fremtiden. Erhvervet har også en interesse i at udvikle et klimavenligt byggemateriale som træ. Hele den nationale klimaplanlægning bør have et sikkert øje for træ, fastslår Rasmus Helveg Petersen.

- Hvordan ser Radikale Venstre på at stille krav til træ i offentligt byggeri?

- Det er selvfølgelig også en af de ting, vi kigger på. Vi vil bare være sikre på, at det virker, og hvis ministeren (Ole Birk Olesen, red.) kan føre bevis for virkningen af frivillighed, så må han jo gøre det, siger Rasmus Helveg Petersen.

Ifølge boligordførereren handler det om tradition, når vi i dag bruger klimabelastende materialer som stål, beton og mursten i forhold til de øvrige nordiske lande, hvor Norges højeste træhus er på 18 etager og C.F. Møller har tegnet Sveriges højeste på 8 etager.

- Den store forskel på dansk og svensk byggeri skyldes alene tradition. Allerede i dag laver man gode, holdbare boliger til den rigtige pris i Sverige, så der er ikke noget i vejen for også at gøre det herhjemme, siger Rasmus Helveg Petersen.

I dag sætter bygningsreglementet en grænse på fire etager for rene træhuse, og dermed får bygherrer automatisk afslag på ansøgninger om at bygge højere, selv om det er teknisk muligt og klimavenligt.

- Vi har set eksempler på langt højere byggerier i træ, og det går fint. Jeg er ikke sikker på, at den regel er nødvendig, konkluderer Rasmus Helveg Petersen.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce