Annonce
Danmark

Finanslov: Dagplejebørn får ikke flere voksne

Man er godt brugt efter en arbejdsdag med ansvar for fem små mennesker, hvor den yngste er 11 måneder og den ældste er to år, siger Pia Houborg. Hun elsker ellers sit job som dagplejer i Faaborg-Midfyn Kommune. Arkivfoto: Ane Johansen
Den nye finanslov giver børn i vuggestuer og børnehaver udsigt til flere pædagoger. I dagplejen er der op til fem børn til én voksen, og de kan ikke se frem til et lignende løft.

Finanslov: Pædagoger og forældre jubler over den nye finanslovsaftale, der giver udsigt til flere voksne til at passe de små i landets vuggestuer og børnehaver. Men det er ikke alle børn, der har den udsigt. Cirka 32.000 danske børn bliver i dag passet i et privat hjem hos en dagplejer, og her kan én voksen være alene med op til fem børn på en lang arbejdsdag.

- Alt for tit har en dagplejer fem børn, og det er simpelthen for mange. Det er ikke i børnenes tarv, og det giver et belastende arbejdsmiljø for dagplejeren, siger Kim Henriksen, der formand for den pædagogiske sektor i fagforeningen FOA, som repræsenterer dagplejerne.

- Det er positivt, at politikerne endelig har fået øjnene op for, at de lave normeringer i institutionerne giver problemer. Men børn, der bliver passet i dagplejen, bør også tilgodeses, og det fortsætter vi med at arbejde for siger Kim Henriksen.

Pia Houborg er af dem, der ved, hvordan det er at have ansvaret for fem børn, hvor kun den ældste er over to år:

- Det kunne godt nok være rart, hvis der politisk også blev kigget vores vej, siger hun.

Annonce

Ansvar for fem små

Pia Houborg har været dagplejer i Ringe på Midtfyn i 10 år, og hjemme i villaen skaber hun lige nu en hverdag for fem små børn. Egentlig taler loven om en grundnormering på fire børn. Dog med den undtagelse, at kommuner har mulighed for at føje et ekstra barn til, hvis en anden dagplejer for eksempel er syg eller har ferie. Det sker tit:

- Jeg har lige kigget et halvt år tilbage, og det er mindst halvdelen af dagene, jeg har fem børn. Det kan jeg godt klare, for det skal jeg jo, men det er hårdt. Det slider lidt på det hele, og man er godt brugt efter sådan en dag, siger Pia Houborg.

Hun mener, at mange udfordringer ville være løst, hvis dagplejere kun havde tre børn, så ekstrabarnet blev barn nummer fire og ikke nummer fem, som det er nu.

- Lige nu har jeg fire børn, som passer rigtig godt sammen, og så kan jeg sagtens tage barn nummer fem. Men jeg har også prøvet at have et firkløver, der ikke fungerede så godt, og så er det en stor udfordring at have ressourcer nok til et femte barn, siger Pia Houborg.

Hun mener, at en ændring i normeringen især vil gavne det barn, der midlertidigt bliver placeret hos en fremmed dagplejer.

Fola: Løft alle børn

Hos Forældrenes Landsorganisation, Fola, mener man også, at dagplejebørnene fortjener at få mere voksenkontakt:

- Vi havde gerne set et løft til dagplejeområdet også, for det ville være rimeligt med et løft til alle børn, siger Signe Nielsen, der er formand for Fola.

I fagforeningen FOA har man ikke opgivet at skabe bedre rammer for dagplejerne, understreger sektorformand Kim Henriksen.

- Vores mål er klart, at udgangspunktet skal være tre børn hos én dagplejer, og at der så kan komme et fjerde barn ind i særlige situationer. Vi vil fortsat påvirke både ministeren og kommunerne, siger formanden.

Han mener ikke, at der er ressourcer nok til at holde øje med, at kvaliteten er god nok hos den enkelte dagplejer.

- Vi oplever et markant fald i de dagplejepædagoger, der skal føre tilsyn med dagplejerne for at sikre, at børnene har optimale udviklingsmuligheder også hos en dagplejer, siger Kim Henriksen.

Det var i går ikke muligt at få et interview med børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) om dagplejebørnenes vilkår. Ministeriet oplyser i en mail, at et normeringsløft til dagplejere har ikke været en del af finanslovsforhandlingerne.

Kommunerne har som nævnt mulighed for at én dagplejer kan have op til fem børn. Det reelle antal er ofte lavere og lå på 3,4 i gennemsnit på tværs af kommunerne i 2018.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Saferoad gør byrummet sikkert

Leder For abonnenter

Samskabelse er vejen frem i rundkørslen

Vi kommer ikke uden om det … Det offentlige har ikke råd til at betale for alle de ønsker, borgerne har til forbedringer og forskønnelser af vore fælles omgivelser. Men så er det jo godt, når borgerne kan tage sagen i egen hånd … Tag bare rundkørslen i Astrup ved Femvejen lige uden for byen; af lokale kaldt "Danmarks grimmeste" af slagsen. Om det passer, vil være et oplagt emne til en rundbordsdiskussion. Men køn var den i alt fald ikke, overgroet som den var med ukrudt. Kommunen havde dog ikke pengene til at gøre noget ved den. Men så tog folk i Astrup sagen i egen hånd. En flok frivillige påtog sig opgaven med at omdanne den til "Danmarks smukkeste rundkørsel". Det skete ved, at folk lagde kræfterne sammen: Per Kjær, der driver maskinstationen, stillede maskine til rådighed. Landmand Vagn Lindy Petersen i Skjern havde noget jord til at ligge efter en staldudvidelse, som kunne bruges, så onsdag blev der flyttet 400 kubikmeter jord. Svæveflyvepladsen i Ejstrup bidrog med et træ, som Kristian Ahle selv gravede op. Nu mangler de frivillige bare at få plantet rododendron i fem farver, så er "Femvejens Andels Rundkørsel", som den - måske ikke helt mundret - er kommet til at hedde, klar til at springe ud det kommende forår i al sin glans. Det hører med til historien, at rododendronerne selvfølgelig udbydes på andele, og at anlægsgartner Ole Christensen står for indkøb af planterne. Kommunens rolle i hele historien har i dette tilfælde været lydhørhed over for de lokale ønsker, og hurtig tilladelse til, at de frivillige kunne gå i gang. I andre tilfælde ser man i stigende grad, at der er tale om egentlig samskabelse; altså at kommunen og lokalsamfundene i fællesskab bidrager til at løse opgaver, som kommunen ikke har råd til alene at løse - for eksempel etablering af cykelstier. Man kan selvfølgelig mene, at opgaverne bør betales fuldt ud af kommunen. Men ofte vil det være ensbetydende med, at de ikke løses - eller i bedste fald først om mange år - og så er det da bedre, at parterne i fælles forståelse skaber noget sammen. Ellers havde Astrup næppe været på vej til at få "Danmarks smukkeste rundkørsel".

Annonce