Ringkøbing-Skjern

Cykelsti bliver 3,2 millioner kroner dyrere end forventet: Finansiering er på plads

Der skal yderligere 3,2 millioner kroner på bordet, hvis cykelstierne mellem Varde Kommune og Ringkøbing-Skjern Kommune skal blive til noget i 2019 - og dermed med tilskud fra Staten. Stistrækningerne markeret med rødt skal udføres i år, hvis statens økonomiske håndsrækning til projektet skal bruges. Billede: Ringkøbing-Skjern Kommune
Stiprojekt mellem Varde Kommune og Ringkøbing-Skjern Kommune står til at blive 3,2 millioner kroner dyrere for Ringkøbing-Skjern Kommune end først ventet. Nu har teknik- og miljøudvalget indstillet et løsningsforslag til økonomiudvalget på det nøjagtige beløb.

RINGKØBING-SKJERN: Der skulle ekstra millioner på bordet, hvis projekt om en længe ventet cykelsti mellem Nymindegab og Klitvejen i den sydlige del af Ringkøbing-Skjern Kommune skulle blive til noget.

Og det skulle gerne være hurtigt, for projektets statslige tilskud ville fordufte som dug for solen, hvis ikke byggearbejdet med cykelstien blev påbegyndt inden udgangen af 2019.

Det manglende beløb lød først på 2,4 millioner kroner, men fordi projektet har ligget hen i en længere periode, har blandt andet inflation og ændret arbejdsudbud hos entreprenørerne bag cykelstiprojektet ændret på budgettet, så det manglende beløb nu er steget til 3,2 millioner kroner.

I første omgang lød forslaget fra administrationen, at man blandt andet kunne hjælpe finansieringen på vej ved at tage 0,7 millioner kroner fra et populært projekt mellem Sønderup og Videbæk.

Det ville man ikke være med til blandt udvalgsmedlemmerne i teknik- og miljøudvalget, som udskød mødepunktet omkring 14 dage for at gennemgå mindst 11 andre projekter indenfor syv budgetområder under teknik- og miljøudvalget.

Det har båret frugt, hvis man spørger udvalgsformand John G. Christensen (S).

- Vi har virkelig været ude at støvsuge alle hjørnerne, så vi kan få gjort det her færdigt i år. Vi har fundet en finansieringsmodel, som var anderledes end det, der var på dagsordenen i første omgang, siger John G. Christensen.

Største bidragsydere bliver budgetområderne "Pulje til klimasikring" med én million kroner, mens "Fællesaftalen Kystsikring" leverer 700.000 kroner til cykelstierne i syd. Alt i alt ender man på lige præcis 3,2 millioner kroner.

- Nu har vi fundet nogle midler fra overførte anlægsmidler fra tidligere år, som vi nu aktiverer til brug for projektet dernede. Det betyder, at vi ikke går ud og tager næste års stipulje på to millioner, og vi tager heller ikke 800.000 fra stiprojektet ved Sønderup-Videbæk-projektet, siger han.

Dermed lyder indstillingen fra teknik- og miljøudvalget, at man omprioriterer de 3,2 millioner kroner til stiprojekterne i samarbejde med Varde Kommune. Det er fortsat uvist, hvor Varde Kommune står i sit arbejde med at rejse kapital til projektet, men John G. Christensen formoder, at man er lige så langt i arbejdet, som man er i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Her tages der penge fra for at finansiere cykelsti

Budgetområde:

Naturområder: 200.000 kr.

Skovhandlingspuljen: 200.000 kr.

Gearingspuljen: 200.000 kr.

Renovering af Klitvejen: 400.000 kr.

Teknik- og miljøudvalgets anlægspulje: 500.000 kr.

Fællesaftalen Kystsikring: 700.000 kr.

Pulje til klimasikring: 1.000.000 kr.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce