Sport

Filippinsk boksehelt slår sig til VM-titel

Steve Marcus/Ritzau Scanpix
To dommere havde en sejr til Manny Pacquiao, mens den sidste dommer havde sejr til Keith Thurman i VM-brag.

Den filippinske boksestjerne Manny Pacquiao bliver i en alder af 40 år ved med at imponere i bokseringen.

Søndag morgen dansk tid forsvarede han WBA-titlen i weltervægt med en pointsejr over den indtil da ubesejrede amerikaner Keith Thurman i Las Vegas.

I tillæg kan Pacquiao nu også kalde sig WBA Super-verdensmester i weltervægt.

- Det var sjovt. Jeg var oppe imod en stor fighter og stærk bokser. Vi boksede begge op til vores bedste, siger Manny Pacquiao ifølge nyhedsbureauet AP.

Allerede i første omgang sendte Pacquiao sin amerikanske modstander i kanvassen, og i femte omgang begyndte blodet at fosse ud af næsen på Thurman.

Kampen gik alligevel alle 12 omgange, og det var op til dommerne at udpege verdensmesteren.

Lettere usædvanligt var dommerne ikke enige om, hvem der skulle vinde kampen. To dommere havde 115-112 i Pacquiaos favør, mens den sidste dommer havde 114-113 til Thurman.

- Jeg vidste, det var tæt. Han havde momentum, fordi han slog mig i gulvet i første omgang, siger Thurman som også hyldede sin modstanders fysiske forfatning.

Det var 30-årige Thurmans første nederlag i 30 kampe som professionel. Ti år ældre Pacquiao er nu noteret for 62 sejre i 71 kampe som professionel.

Pacquiao var i 2015 med i kampen, der var døbt som "århundredets boksekamp", da han tabte til amerikaneren Floyd Mayweather.

I flere år har rygterne svirret om en mulig revanchekamp mellem dem, og Mayweathers tilstedeværelse nær ringen i kampen mellem Pacquiao og Thurman får næppe spekulationerne til at stoppe.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce