Annonce
Sport

Fifa indfører strengere straffe for racisme

Darrin Zammit Lupi/Reuters

Forbundet vil blandt andet fordoble minimumsstraffen for racistiske hændelser til udelukkelse i ti kampe.

Strengere straffe for racisme og diskriminering er en central del af Det Internationale Fodboldforbunds (Fifa) nye disciplinærreglement, der træder i kraft fra næste uge.

Forbundet vil blandt andet fordoble minimumsstraffen for racistiske hændelser fra spillere eller trænere til udelukkelse i ti kampe.

Samtidig inviteres ofre for racisme til at komme og fortælle om deres oplevelser foran et dommerpanel i Fifa. Det skriver forbundet på sin hjemmeside.

- Emner som racisme og diskrimination er blevet opdateret, så Fifa kommer i førersædet i kampen mod disse forfærdelige angreb på fundamentale menneskerettigheder, står der på hjemmesiden.

Hvis dommere oplever racistiske eller på anden måde diskriminerende tilråb fra tilskuerne, skal de afbryde kampen.

Det gælder blandt andet under alle kvalifikationskampe til VM i 2022, og Fifa lægger op til, at afbrudte kampe som udgangspunkt skal ende med et 0-3-nederlag til det hold, hvis fans er kommet med de diskriminerende tilråb.

Derudover bliver holdene straffet ved at skulle spille kampe med et begrænset antal tilskuere og en bøde på mindst 134.000 danske kroner, første gang der begås regelbrud.

Gentages det, kan den pågældende klub alt efter sagens omfang straffes med for eksempel at få frataget point, spille en eller flere kampe uden tilskuere, blive taberdømt eller rykke ned i en lavere række.

Det nye reglement får effekt fra 15. juli 2019.

/ritzau/

Annonce
Læs om de nye regler på Fifas hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce