Hvide Sande

Festival, frivillige og fed musik: Og festen fortsætter hele lørdagen

Martin Halkjær Kristensen fra FDF Hvide Sande var en af de mange frivillige, der var med fra morgenstunden for at gøre klar til familiefestivalen. Foto: Poul Osmundsen
Familiefestivlen Danmark Dejligst blev holdt i Hvide Sande i år.

HVIDE SANDE: Røgen fra bålet lod sig drive med vinden hen til Martin Halkjær Kristensen, der sad og bandt en splejsning foran brandbilen. FDF-skjorten havde pilte-lederen ikke nået at skifte til, efter at han som en af de mange frivillige om morgenen gjorde klar til lørdagens familiefestival Danmark Dejligst i Hvide Sande.

- Det var koldt i morges, så der var faktisk ingen af os, der nåede at skifte, fortæller han med et smil.

FDF Hvide Sande, der stod for snobrød og pandekager over bål, er blot en af de 29 foreninger og organisationer, der tager del i festivalen, hvor alle kan komme gratis ind, hvis blot de lader egen mad og drikke blive hjemme og køber forsyninger på pladsen i stedet for.

Overskuddet fra familiefestivalen går nemlig til de mange frivillige, der hjælper til med opsætning og oprydning.

Børnene kunne hygge sig med at lave pandekager og snobrød over bål hos FDF'erne. Foto: Poul Osmundsen

Noget godt for Hvide Sande

- Vi er nu ikke med for at få del i overskuddet. Det er mere for at gøre noget godt for Hvide Sande, støtte op om arrangementet og give FDF et godt ry, fortæller Martin Halkjær Kristensen, hvis trup kan mønstre ikke færre end 65 blåskjortede piger og drenge.

På pladsen nord for havnen byder lille scene på masser af debat om klimaet og foredrag om at være frivillig samt ikke mindst lokal musik fra bl.a. Karen Kousgaard, mens den store scene byder på tilsvarende større navne som Tamra Rosanes, Jokeren og Back to Back.

For børnene er der bål og brandbiler og for de sultne masser af lokalt produceret lækkerier, mens de kunne høre om foreninger og frivillige i kommunen.

Sidste år blev familiefestivalen Danmark Dejligst i Naturens Rige, der er en del af et landsdækkende koncept, holdt ved Bundsbæk Mølle, mens det til næste år bliver arrangeret af frivillige i Tarm.

0/0
Annonce
Tarm For abonnenter

Jonas har fans verden over - men skal stadig gå tur med hunden Pepsi hjemme i Tarm

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

OK til udvidede åbningstider i studenterugerne

Hvide Sande

Søndervig festede: Vi fik vist sat flueben ved det hele

Læserbrev

Defensiv taktik, hvis man vil være den bedste fritidskommune

Læserbrev: ”Hvordan bliver Ringkøbing – Skjern Kommune den bedste fritidskommune i Danmark?”. Dette var titlen på en invitation til alle foreninger fra Kultur- og Fritidsudvalget til et møde i Videbæk den 27. marts. Efterfølgende ønskede fodbold- og håndboldklubberne i RKSK et møde, der blev afholdt ultimo juni, med formanden for Kultur- og Fritidsudvalget for at bidrage med deres synspunkter til emnet ”den bedste fritidskommune”, men også for at komme i dialog omkring de berammede besparelser på fritidsområdet. Fodboldklubberne undrer sig stadig over, at de som den eneste idrætsgren direkte skal bidrage med 194.000 kroner (jvf. besparelseskataloget) ”i tilskud til fodboldklubberne til aflønning af deres kridtbander”. Alle ved sikkert, hvilket stort arbejde disse ulønnede frivillige bandemedlemmer gør, for at børn og unge kan få motion og spille fodbold. De slår for eksempel kanter, rydder op, kridter baner, omlægger baner, vander, laver reparationer med mere. Men nej – de får ikke løn, men et beskedent årligt opstarts- og afslutningsarrangement som tak. Ordene "aflønning af deres kridtbander" er derfor dårlig valgt og bliver ikke bedre af, at konsekvensen for spareforslaget kan udlignes ved ”at hæve medlemskontingentet pr. medlem med 43,62 kroner.” Det viser sig kun alt for tydeligt, at nogle går med den opfattelse, at det er gratis for fodboldklubberne at passe fodboldbanerne. Herfra skal lyde en opfordring til, at kommunen laver en undersøgelse af, hvad det reelt koster fodboldklubberne i drift til for eksempel el- og vandforbrug, elattest, elpærer, traktor, kridtbander, mindre nyanskaffelser, vandingsmaskine, vedligeholdelse af rullegræs og afskrivninger på lysmaster, vandingsanlæg, traktor, græsslåmaskiner m.v. I øvrigt får klubberne kun delvis tilskud til mål, net og kridtmaskiner. Fodboldspillet er i dag en idrætsgren, der dyrkes udendørs hele året. Det bliver nu forstærket af, at indefodbold ikke er en aktivitet, der længere udløser aktivitetstilskud. Det vil også ramme hallerne på timeudlejningen. Disse ting gør næppe kommunen til den bedste fritidskommune, og det er en defensiv taktik. Vi kan jo spare os ihjel og tage gejsten fra de mange frivillige ledere og trænere i samtlige kommunens idrætsforeninger. Vi skal i stedet være offensive og følge befolkningsudviklingen med, at flere og flere dyrker idræt. Vi skal afskaffe 25 års reglen for de foreninger, der benytter vore idrætshaller. Det kan faktisk gøres gratis og dermed uden ekstra omkostninger for Kommunen. Vi skal forhøje lokaletilskuddet fra de nuværende 68 procent (= nettoudgift for foreninger p.t. 191 kroner pr. time) til f.eks. 78 procent (= nettoudgift for foreninger 131 kroner pr. time), hvilket vil animere idrætsforeningerne til at leje yderligere haltimer. Håndboldklubberne og deres frivillige får så mere tid til at tænke på andet end økonomi. Det vil – ud fra mine oplysninger – betyde en merudgift for kommunen på cirka 2.500.000 kroner, men er en god investering og er tillidsskabende for idrætshallernes daglige brugere, som dermed giver bedre økonomi forfor eksempel håndbold uden at skade hallernes økonomi, snarere tværtimod.

112

Brand hos Nordsø Fisk: Flammerne brændte hul i taget

Danmark For abonnenter

At være læge, eller ikke at være læge: Stig Gerdes og Styrelsen for Patientsikkerhed mødes i retten

Ringkøbing-Skjern

Markant udvikling: Færre kommer hjem til knuste ruder og gennemrodede skuffer

Ringkøbing IF

Endelig scorede RIF: Alligevel blev det til nul point på kontoen

Annonce